Vatikanet ønsker ingen uro om anglikanske konvertitter

Vatikanet har samtidig understreget, at pavens tilbud kom som et svar på konkrete forespørgsler fra grupper af konservative anglikanere, der er utilfredse med den teologiske og etiske udvikling i deres egen kirke. En sådan henvendelse kunne man ikke side overhørig, fordi paven i katolsk forståelse har et særligt ansvar for de kristnes enhed, anføres det.

Det er kvindelige præster, kvindelige biskopper og homoseksualitet, man strides om i den anglikanske kirke – som i så mange andre kirkesamfund. Men for mange af de anglikanere, der nu overvejer optagelse i den katolske kirke, handler det ikke kun om, hvorvidt kvinder i ornat eller homoseksuelle bryllupper er en god idé eller ej, men mere principielt om en historisk samhørighed, der tilsidesættes til fordel for snævre, kortsigtede dagsordner.

"Min sorg over den anglikanske kirke er sorgen over et fællesskab, som jeg ikke længere kan få til at give mening," skrev kirkehistorikeren og Cambridge-professoren Allen Brent forleden i det katolske tidsskrift The Tablet.

Selvom den anglikanske kirke er et produkt af reformationstiden, har den bevaret et kirkesyn og en forståelse af præstens og biskoppens embede, der rummer stærke katolske træk – væsentligst, at kirken som institution har sin autoritet gennem en ubrudt linje af biskopper tilbage til Jesu apostle. Det er fortolkningen af, hvordan denne autoritet skal forvaltes, som man strides om. For mens den liberale anglikanske fløj typisk ønsker at nærme sig det øvrige samfunds normer, fastholder konservative stemmer, at kirken ikke blot skal være kirke for det 21. århundrede, men for alle tider.

For overhovedet for den anglikanske kirke, ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, er begge standpunkter legitime. Det giver håb om, at de anglikanere, der nu vælger at blive katolikker, ikke vil skabe en økumenisk krise, men at deres beslutning vil ses som en af flere mulige konklusioner i en diskussion, der endnu ikke er afsluttet.

Tilsvarende har man fra katolsk side understreget, at der med den nye struktur for anglikanske konvertitter ingen vindere eller tabere er. De anglikanere, der nu vælger at blive katolikker, bliver budt hjerteligt velkommen. Men de vanskeligheder, der har udløst deres beslutning, bekymrer også den katolske kirke.

Andreas Rude er forfatter og mag.art. i litteraturvidenskab