Der er en overvægt af kvindelige præster i de danske folkekirker. Det betyder en øget vægt på børnearbejde, familiegudstjenester og sjælesorg.
- Colourbox
Jon Bøge Gehlert, Anne Katrine Gottfred Jensen |
31. januar 2011
I et østjysk provsti er 8 ud af 9 præster kvinder, og provsten ønsker flere mænd i præstekjolen. Flere eksperter ser dog positivt på kvindernes indtog på prædikestolene
I Østjylland styrer kvinderne slagets gang. I hvert fald i regionens kirker. Her er 6 ud af 10 præster kvinder, hvilket adskiller sig fra landsgennemsnittet, hvor fordelingen mellem mandlige og kvindelige præster er lige. En ligestilling, som først blev opnået i sommeren sidste år – 63 år efter at de første tre kvindelige præster blev ordineret.
Men hvis det står til provst Dorte Rebsdorf Sørensen fra Odder uden for Aarhus, kommer der snart flere mænd i præstekjoler i det østjyske. Ikke fordi mænd er bedre præster, men fordi sognenes befolkninger skal have mulighed for at vælge.
"Kvinder og mænd løser præstegerningen lige godt, men det er et gode for sognebørnene at kunne vælge. Præcis som det er for patienter på hospitaler. Min efterspørgsel efter flere mandlige præster kommer ganske enkelt ud fra en holdning om, at et frit valg er et gode," siger Dorte Rebsdorf Sørensen, der har hæftet sig ved, at en præstestilling, der inkluderede arbejde i en varmestue, var efterspurgt af mange mandlige præster.
Intet tyder dog i øjeblikket på, at flere mandlige præster de kommende år vil indtage prædikestolene i landets kirker. Snarere tværtimod. På Pastoralseminariet i Aarhus, hvor præsterne færdiguddannes, har der de seneste to-tre semestre været op mod 75 procent kvindelige studerende. Disse studerende vil snart være færdiguddannede præster, og det vil smitte af på kønsfordelingen i den danske præstestand.
Derfor bør teologistudiet gøres mere attraktivt for mandlige studerende, mener biskop Kjeld Holm fra Aarhus. Han har i flere år talt for, at teologi ikke må stå alene som fag, og at studiet i højere grad bør arbejde sammen med samfundsrelaterede studieretninger, fordi disse ofte appellerer til mandlige studerende. Det sker allerede, men det kunne optimeres, pointerer han. Derudover mener han faktisk ikke, at den kommende overvægt af kvindelige præster betyder det store.
"Det vil selvfølgelig altid være bedst, når der er en vis lighed mellem kønnene, men det er jo ikke sådan, at kristendommen vil dø ud med flere kvindelige præster. Kvinderne lægger stor vægt på børnearbejde og familiegudstjenester, og det er kun en fordel, at der sker denne mangfoldiggørelse af kirkens tilbud. Og det har kvinderne altså været bedre til end mændene. Derudover har kvinderne ofte et stort engagement i sjælesorg, som de lægger megen energi i," siger Kjeld Holm.
Udviklingen inden for kønssammensætningen i den danske præstestand gør, at Danmarks kvindelige præster lægger sig suverænt i spidsen i Norden, hvad angår repræsentation. I Norge er kun 21 procent af præsterne kvinder, i Island er tallet 30, i Finland 38 procent, mens Sverige når op på 40 procent kvindelige præster. Og danskerne kan godt tillade sig at glæde sig over, at vi nærmer os en præstesammensætning, hvor kvinderne snart overgår mændene i antal, mener Henning Kjær Thomsen, rektor på Pastoralseminariet i Aarhus.
"Ændringen betyder, at der kommer andre nære værdier ind i præsteembedet. Eksempelvis kan vi se, at interessen for pilgrimsvandringer og sjælesorg breder sig. Det betyder på ingen måde, at kvinderne på andre områder ikke er lige så gode teologer som mændene, det betyder blot, at de kvindelige værdier udfoldes. Jeg synes, det er udmærket, at vi for en stund får en kvindelig overvægt af præster, når mænd historisk set har siddet på majoriteten," siger rektoren.
Det er dog ikke kun i selve kirkerummet, at mændene bliver en stadig sjældnere race. Tidligere på ugen var der fra Luthersk Mission bud efter flere mænd til organisationens børnearbejde, hvor kvinder står for to tredjedele. I den forbindelse sagde Carsten Hjorth Pedersen, leder af Kristent Pædagogisk Institut og forfatter til hæftet "Mand dig op", til Kristeligt Dagblad:
"Der er en underrepræsentation af mænd i børnearbejdet, og det er synd for børnene og mændene, at der ikke er flere mænd i det arbejde. Det er godt for børnene at udvikle både den mandlige og kvindelige identitet ved at have begge køn omkring sig."
Også i folkeskolen er der en udvikling, som går i retning af færre mænd. Sidste år viste en opgørelse, at mænd bestred under en tredjedel af landets klasseværelser. På den måde kan der trækkes klare paralleller til den udvikling, som præstefaget i disse år gennemgår.
Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College, har beskæftiget sig med udviklingen i folkeskolelæreres kønssammensætning. Ifølge ham har den skæve kønsfordeling på skolerne ingen målbar betydning for elevernes faglige læring, men der er indikatorer, der viser, at for specielt drengene i udskolingen betyder det noget for motivationen.
"For eksempel er de kvindelige lærere ofte strukturerede og grundige, mens de mandlige lærere har gode idéer til at motivere drengene," siger han.
gehlert@k.dkanne.jensen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad