Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Politikere vil sikre grønlandske børns ret til danske fædre til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere vil sikre grønlandske børns ret til danske fædre

Grønlandske børn, der frem til 1963 blev født uden for ægteskabet af en grønlandsk mor og en dansk far, har aldrig fået faderskabet fastslået. Regeringen lægger nu op til en ny børnelov for Grønland.

- Mikal Schlosser/Scanpix.

Emneord for denne artikel

politiker | børn | grønlandske | fædre | regering
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Mange danske familier vil få en ny søn eller datter, hvis det går, som regeringen lægger op til med ny børnelov for Grønland. Faderløse grønlændere skal have udpeget deres hidtil ukendte danske ophav

Folketinget er på vej med hjælp til grønlandske børn, der er fanget i et juridisk tomrum. Fra højre til venstre i folketingssalen bakker politikerne op om børnenes krav om at få fastlagt identiteten på deres biologiske far – typisk en dansk mand.

"Det er en mangel, at man ikke kan få at vide, hvem ens far er. Hvis de har behov for en lovændring, så støtter vi det," siger Tom Behnke, De Konservatives retspolitiske ordfører.

Grønlandske børn, der frem til 1963 blev født uden for ægteskab af en grønlandsk mor og en dansk far, har aldrig fået faderskabet fastslået. Faderens navn står ikke på dåbsattesten. De har heller ikke arveret. Som Kristeligt Dagblad for nylig fortalte, er disse børn ofre for et hul i loven, som livet igennem har forhindret dem i at kende deres far. Sagen kommer bag på de danske politikere, der ikke forstår, hvorfor disse børns krav på en far ikke for længst er sikret.

"Det er uforståeligt og ulykkeligt. Der bør snarest rettes op på den skade, der er sket," siger Socialdemokraternes grønlandsordfører, Mogens Jensen.

Annonce
Flere hundrede voksne børn af danske fædre kæmper i dag for at få deres faderskabssager afklaret. Også Landsstyret har i årevis stillet krav om en lovændring. Landsstyreformand Kuupik Kleist (IA) siger, at "det haster. Folk ønsker mulighed for at møde deres ophav i kød og blod. Og så er det ærgerligt, hvis han allerede er død."

Retsudvalgets næstformand vil rejse sagen over for justitsministeren: "Det skal gå stærkt," siger Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Justitsministeriet arbejder netop nu på en ny børnelov for Grønland. Her søger man en juridisk løsning, som sikrer børnenes rettigheder med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at mange danske familier får en ny søn eller datter.

"Jeg kan godt forstå, at det er en sag, der optager den grønlandske befolkning. Det er samtidig en sag med retlige problemstillinger, der må overvejes juridisk," siger justitsminister Lars Barfoed (K).

Et uafklaret spørgsmål er, om børnenes arveret også skal række tilbage i tiden. Hvis fædrene er døde, skal arvesagerne i givet fald gå om.

"Fremadrettet skal disse mennesker kunne arve deres far på linje med hans andre børn. Men det er sværere med tilbagevirkende kraft, " siger Peter Skaarup (DF), formand for retsudvalget.

Venstre foreslår, at spørgsmålet om arv skilles fra børnenes krav på at kende deres ophav.

"Det har været det vigtigste i deres liv, hvem den biologiske far er. Vi skal sikre, at folk kan få de oplysninger. Det må ikke trækkes i langdrag af diskussionen om arv. Det må vi slås om bagefter," siger grønlandsordfører Flemming Møller (V).

Efter den store opmærksomhed regner Justitsministeriet med at fremsætte lovforslaget inden sommer.

danmark@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Politikere vil sikre grønlandske børns ret til danske fædre

Nederby Jessen, publiceret d.31/01 14:58 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere vil sikre grønlandske børns ret til danske fædre
Alle mennesker har ret til at kunne finde tilbage til rødderne, at kende deres biologiske ophav. Det handler om identitet, men også om at vide om der findes arvelige sygdomme i familien. Det med arveretten er for mig at se en biting.

Jeg finder det glædeligt, at der nu forhåbentlig kan skaffes flertal for, at de grønlandske børn får mulighed for at kende deres biologiske ophav.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​