Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Islamistleder tilbage i Tunesien til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Islamistleder tilbage i Tunesien

Rached Ghannouchi, leder af det islamiske Ennahda-parti, ankom i søndags til Tunesien efter 23 år i eksil. --

- Mohamed Hammi/EPA/Scanpix.

Emneord for denne artikel

islamisme | demokratisering | Tunesien | islamisk parti | Ennahda
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Det islamiske Ennahda-parti er formelt stadig forbudt, men deltager allerede i den politiske proces i Tunesien

Næppe er lederen af Tunesiens islamiske parti, Ennahda, vendt tilbage efter 23 års eksil i London, før spørgsmålet om islamisternes deltagelse i den demokratiske overgangsproces i landet er på dagsordenen. Flere tusinde tilhængere af Rached Ghannouchi var i søndags mødt op i lufthavnen i hovedstaden, Tunis, for at tage imod den 69-årige leder.

Men også islamisternes modstandere benyttede lejligheden til at protestere mod en islamisering af jasmin-revolutionen.

"Nej til islamisme, teokrati, sharia og dumhed", stod der på skilte i folkemængden, mens andre proklamerede et "Nej til islamisme, ja til islam." Og i lørdags demonstrerede Sammenslutningen af Demokratiske Kvinder i Tunesien mod en islamisering, der kan undergrave de tunesiske kvinders ligestilling, som er enestående i den arabiske verden.

Men alt tyder på, at Ennahda vil blive en vigtig aktør i den politiske proces, som skal erstatte den flygtede præsident Ben Alis autoritære styre med demokrati. Formelt er partiet stadig forbudt, men en ansøgning om legalisering vil blive indgivet til myndighederne i løbet af ugen, og partiet deltager allerede i de forhandlinger, som skal munde ud i en slags "vismandsråd", Rådet til forsvar for Revolutionen, som skal være garant for den demokratiske proces i overgangsperioden frem til et kommende præsident- og parlamentsvalg.

Annonce
"Rådet skal være repræsentativt for det tunesiske civil-samfund, og vi kan ikke udelukke en bevægelse med så stor vægt i det tunesiske samfund," udtaler Moustapha Ben Jafaar, leder af oppositionsbevægelsen Demokratisk Forum for Arbejde og Frihed og en af de mest velanskrevne politiske ledere i Tunesien.

Ennahdas ledere har travlt med at berolige både den hjemlige og den internationale opinion.

"I 1970?erne troede vi måske, at vi skulle islamisere samfundet. I dag ved vi, at samfundet har brug for demokratisering, ikke for islamisering. Islam er ikke i fare i Tunesien, for tuneserne er fast forankret i en muslimsk identitet. Det er tyrkerne, der har vist os vejen og vist, at man kan være tro mod sin religion og samtidig være åben for moderniteten," udtaler en af partiets ledere Ajmi Larimi til det franske dagblad Liberation.

"De tunesiske oppositionspartier gør klogt i at invitere Ennahda til at delage i demokratiseringsprocessen. Ellers er det de radikale islamister, som vil få vind i sejlene," mener Alvaro de Vasconselos, leder af EU?s Europæisk Center for Sikkerhedsstudier i Paris.

Han mener, at Ennahdas forsikringer om at ville respektere de demokratiske spilleregler, skal tages for pålydende, ligesom henvisningen til det tyrkiske regeringsparti, AKP.

"Ved at referere til AKP er Ennahda, som har været forbudt i 23 år, i færd med at rekruttere medlemmer, der identificerer sig med det konservative, men moderate tyrkiske parti. Det vil betyde, at de radikale islamister vil blive skilt ud i ekstremistpartier. Ennahda, som kan forventes at få omkring 20 procent af stemmerne ved et kommende valg, vil formentlig komme til at spille en betydelig rolle i tunesisk politik. Det kan få afsmittende virkning på udviklingen af en ny politisk islam især i Nordafrika, der ikke vender ryggen til Europa og USA," mener Alvaro de Vasconselos.

bpedersen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​