Danskernes ændrede ryge-vaner skaber nye ghettoer

Men debatten har rykket sig, mener livsstilsekspert Henrik Byager. Flertallet ved nu, at såvel rygning som passiv rygning er farligt. Det er en erkendelse, som er en medvirkende årsag til, at vi nu ser etagebyggerier med røgfri boliger.

"Rygning er en dokumenteret sundhedsrisiko, som flere og flere mennesker vænner sig fra. Og derfor er der medvind i forhold til nye restriktioner og rygeforbud flere steder," siger Henrik Byager.

Samme erkendelse har rykket ved opfattelsen af rygning som noget, der hører privatlivet til.

"Har man studeret en lille smule om rygning og dens skadelige virkninger, så er det jo ikke en privatsag, medmindre folk står ude på en mark," mener han.

I Frederikshavns Boligforening regner man med at indføre regler, der sikrer, at de nye røgfri boliger forbliver røgfri. Cigaretten skal forblive slukket indendørs. Sker det ikke, bliver beboeren sagt op.

Rygeforbuddet kan dog blive svært at håndhæve i praksis, for det bliver næppe uden problemer og juridisk tovtrækkeri, hvis boligforeningen vil sætte folk på gaden for at bryde reglerne. Der findes nemlig ingen retspraksis på området. Derfor er det usikkert, om det er lovligt at opsige et lejemål på grund af rygning. Det mener formanden for Lejernes LO, Helene Toxværd.

"Jeg ved, at nogle boligselskaber har haft diskussionen i nogle år efterhånden. De har valgt at droppe at opføre røgfri boliger, fordi de ikke tror, at den holder i byretten, hvis der pludselig opstår en konfliktsituation," siger hun.

I bund og grund repræsenterer hun begge fløje i debatten. Helene Toxværd er betænkelig over for idéen om at lægge restriktioner ned over folk, der tilfældigvis bor til leje. Samtidig synes hun, at retten til privatliv og til selv at bestemme i hjemmet vægter højt. Omvendt erkender hun, at mange mennesker ufrivilligt må finde sig i at være generet af omgivelsernes røg:

"Egentlig mener jeg, det er en god idé at forsøge sig med røgfri boliger, men ud fra et juridisk og lejeretsligt perspektiv tror jeg, at det er op ad bakke."

Og det er ikke det eneste problem med det kommende byggeri. Professor Claus Bech-Danielsen fra Center for Boligforskning ved Aalborg Universitet ser de røgfri boligblokke som en del af en udvikling hen imod flere nicheboliger, der kun henvender sig til en bestemt type mennesker.

Eksempelvis findes der i dag boliger, hvor børnefamilier ikke har adgang, fordi beboerne skriver under på, at der ikke må være børn i hjemmet.

"Det er jo paradoksalt. Vi snakker om at blande ejerformer og sociale niveauer inden for den samme bebyggelse for at komme ghettodannelser til livs og fremme integration. Samtidig ser vi en bevægelse mod at bygge boliger for en specifik målgruppe," siger han.

Claus Bech-Danielsen oplever, at flere i Danmark finder sammen med mennesker, der minder om dem selv. Han ser det som en form for identitetsdannelse, at vi vil bo tæt på folk, der bekræfter den måde, vi selv har valgt at leve på. Og det er en tendens, som vil fortsætte, vurderer forsker ved Instituttet for fremtidsforskning Niels Bøttger-Rasmussen. Han oplever, hvordan internettet har gjort det nemmere for folk at finde andre, der deler deres opfattelse og levevis.

"Hvis du er anti-ryger eller har allergi, så er du tilbøjelig til at færdes på hjemmesider, hvor de temaer også bliver berørt. Du får dermed muligheder for at klikke ind og sige, at hvis jeg skal på en rejse eller have en ny bolig, så skal det være røgfrit," siger han.

Kræftens Bekæmpelse har været en af de mest ihærdige fortalere for rygeloven. Så udsigten til, at der nu kommer røgfri boliger, glæder interesseorganisationen. Især hvis det betyder, at rygerne også flytter ind i de røgfri rum. Det vil nemlig nedsætte mængden af mennesker, der indånder de kræftfremkaldende stoffer, som cigaretrøgen udleder. Derfor kan man se de røgfri boliger som et tilbud, der kan forene rygere og anti-rygere.

"Jeg vil aldrig nogensinde sige, at man jager rygerne her. Det er et tilbud om en boligform, som rygerne får meget stor glæde af selv," siger overlæge hos Kræftens Bekæmpelse Inge Haunstrup Clemmensen.

indland@k.dk