Politisk miljøsvineri

Naturens tilstand og mangfoldighed er det vigtigste emne inden for miljøpolitik. At få stoppet tilbagegangen i arter og natur er en fælles opgave, der ikke bør bruges til almindeligt partipolitisk fnidder.

Desværre er det præcis, hvad SF's folketingskandidater Anne-Mette Wehmüller og Kim Raben gør her i Kristeligt Dagblad onsdag den 26. januar.

Baggrunden er alvorlig. DMU har lavet en grundig og omfattende rapport, der dokumenterer tilbagegangen for natur og arter – også kaldet biodiversitet – i ni forskellige økosystemer.

SF'erne misbruger rapporten til at konkludere, at den er et bevis for, at naturen har været i tilbagegang under VK-regeringens periode. Samtidig problematiserer de, at jeg er glad for rapporten, og at jeg finder den inspirerende.

Rapporten dokumenterer, at det går tilbage for biodiversiteten. Det har det gjort i årtier. Og det gør det over hele verden. Det er ikke det samme som, at vi så ikke skal gøre noget. Og regeringen gør altså mere end nogen tidligere regering. Aldrig før er der blevet brugt så mange penge på natur og miljø som lige nu. Derfor kan de to folketingskandidater ikke tørre skylden for naturens tilbagegang af på regeringen. Det ansvar har vi alle.

Når jeg har tilladt mig at rose rapporten, er det, fordi den er en omfattende dokumentation og et godt fundament for arbejdet med at få vendt udviklingen. Rapporten viser blandt andet, at vores indsats skaber resultater.

Flere vandmiljøplaner har betydet, at der er fremgang at spore i vandløb og søer. Det er jo afgørende for vores fremtidige indsats, at vi ved, at den nytter. Samtidig peger rapporten på, hvor vi med fordel kan sætte ind med initiativer og ressourcer, hvis udviklingen skal vendes. Det kan undre mig, at SF's folketingskandidater problematiserer, at jeg er positivt stemt over for løsninger, der kan være med til at vende den negative udvikling i biodiversiteten.

Afslutningsvis efterlyser folketingskandidaterne handling. Først deltager jeg aktivt for at få FN's ambitiøse plan om biodiversitet vedtaget. Sideløbende arbejder jeg aktivt for at få EU til at indføre ambitiøse delmål, så vi løbende ved, om vi er på vej til at indfri ambitionerne.

Og endelig barsler jeg med en omfattende strategi for, hvordan vi i Danmark får vendt naturens tilbagegang inden 2020. Så mens SF driver plat på den vigtige dagsorden, så handler jeg.

Karen Ellemann (V) er miljøminister