Det er en glædelig, men oplagt kursændring hos Indre Mission, IM, at man nu er parat til at have lutherske frikirker i foreningen.

Luthersk Missionsforening, LM, har for længst valgt den vej og i deres regi er der allerede flere lutherske frimenigheder.

Udviklingen i folkekirken baner vej for flere frimenigheder og valgmenigheder og når/hvis folketinget vedtager et ritual for vielse af homoseksuelle par, vil den udvikling accellerere.


Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

Tak til Kristelig Dagblad fordi I prioriterer at sætte fokus på familier og par. Godt at avisen vælger at bringe forskellige artikler og informationer om hvordan det er at være par og familie i Danmark. Det er ikke et emne som har den store politiske bevågenhed, selvom netop spørgsmål om familiens trivsel er noget af det, der fylder mest i hverdagen for mange mennesker.
I den debat der optager mange politikere, kan man få det indtryk at velfærd handler om at redde dansk økonomi. Men hvad hjælper det at redde økonomien, hvis det der betyder noget for mennesker går tabt? Der bliver talt meget om, at det er vanskeligt at få sammenhæng i familieliv og arbejdsliv. Det er godt nok at sige til danskerne at vi har selv ansvaret for at prioritere vores tid, så der bliver tid til det vigtigste: Parforholdet og familien. Men når man så samtidig beder os om at være forbrugere – helst storforbrugere så vi kan holde gang i Danmark – ja så skal der jo tjenes mange penge. Og dermed arbejdes meget.
Det er virkelige problematisk at vi har fået opbygget et samfund hvor man fra politisk side opfordrer borgere til at sætte forbruget op. Det støder virkelig an mod min opfattelse af at være nøjsom og kun købe det jeg har brug for. Skal jeg forbruge for at holde dansk økonomi i gang? Vi trænger til en folkelig debat om hvad velfærd er, så vi kan genopdage at trivsel, livskvalitet og lykke ikke først og fremmest afhænger af hvad og hvor meget man ejer, men om karakteren og mængden relationer af vore relationer.
Kristian Andersen, Vardevej 68. 6880 Tarm
Folketingkandidat for Kristendemokraterne

Endelig...
Vi har nu i IM klart sagt til folkekirken at den ikke er fredet med "det grønne lys" som før er omtalt bl.a. har på Kristelig Dagblad.
Folkekirken har nu fået "det gule lys". Jeg kan indenfor en overskuelig fremtid ikke finde mig selv i folkekirken hvis kirkens fundament ikke netop er Bibelen. Jeg savner stadig en seriøs bibelsk begrundelse for hvorfor Gud vil velsigne homofile for den homofile tankegang.
Som mennesker ønsker Gud have fællesskab med alle, men jeg kommer heller ikke til kirken for at få velsignelse for min egoisme. Egoisme er en synd der skal tilgives - ikke velsignes. Det samme gælder homofili.
Gul kort til folkekirken.
Min familie har i mindst 5-6 generationer haft et tæt tilknytningsforhold til folkekirken, men det slutter måske snart.
Karlo Brondbjerg.

Efterskolen skrev:



Det indlæg giver bare ingen mening i forhold til artiklen...?

Karlo Brondbjerg skrev:

Trist trist trist. Hvilken egoisme! IM kommer til - som min oldemor i gamle Haslev i 1880érne - at løbe rundt og true ad folkekirken og dens medlemmer, fordi de tillader sig at tolke Bibelen anderledes.

Men medlemmernes simple tro på Jesus Kristus som deres frelser, betyder åbenbart ikke noget for IM. Det er omstændighederne, som tæller, som det gjorde for de skriftkloge og farisæerne.

Her har jeg i et menneskeliv troet, at jeg var en del af den indre mission, som stadig er så nødvendig i Danmark. Men jeg bliver og kæmper videre, mens IM lukker sig inde.
Søren Hansen

shansen4 skrev:

Jeg er sikker på, Søren Hansen, at IM også kæmper videre, men nogle fra IM vil gøre det i nye menigheder, lutherske frimenigheder, fordi de ikke længere kan leve med, at man fjerner sig fra Bibelens grundsandheder. Og jeg forstår dem.

Bjarne Nederby Jessen

Nederby Jessen skrev:

Ja, det kan du jo mene Bjarne, men når man isolerer sig i egne forsamlinger, bliver man som det sker i masser af sekteriske grupper lukket om sig selv i selvtilfredshed; hvad bliver der så af kampen? Det er jo slet ikke nødvendigt når man har patent på sandheden - skrevet med lille.

Sandheden er, at den som tror på Jesus Kristus er i hans rige. Er det ikke rigtigt? Hvorfor ikke komme folk i møde i stedet for at frastøde dem?

I øvrigt er det ret morsomt, at grundtvigianernes arge modstandere nu benytte samme grundtvigianeres frihedsideer!

Nu ved jeg jo godt, når jeg ser på historien, at der altid har været mennesker, som mener, at netop de har fundet den rette forståelse af evangeliet og af, hvordan menneskelivet skal leves. Så derfor kan det jo være en umulig kamp at søge at holde sammen på tropperne.

Jeg tror, at mange mennesker ikke kan forstå, hvorfor angiveligt kristne mennesker altid skal skændes. Men det skyldes nok, at det med at vende den anden kind til ikke rigtigt er brugbart for kristne. Der må være nogle, som tror, at de skal styre de kristne; det er for vigtigt til, at de tør overlade den sag til Gud.
Søren Hansen

shansen4 skrev: Kære Søren.. du taler om Bibeltolkning.
Det er netop her vi har problemet, for debatten kører udenom Bibelen!

Hele/halve mennesker vejer tungere end Bibelen og urkirken for Nissen:
Jeg tror at det er Nissen der i et indlæg sagde nogenlunde; "der indes ikke nogen bibelsk begrundelse for at velsigne homofile - nærmere tværtimod- men da jeg har oplevet de homofile som værende -hele mennesker- har jeg ændret holdning".

Det er ca. på dette niveau debatten kører. Hvis der havde været tale om Bibelen, og tolkningen af denne så vil jeg gerne være med. Men når vi skal debattere enkeltpersoners oplevelser af "hele mennesker" så står jeg af. Er der virkelig nogle der tror at de homofile for 2000 år siden var "halve mennesker"??
Karlo Brondbjerg.

Det er ikke forbavsende, at oppositionen til IM lader kritikken hagle ned over beslutningen om at sige ja til dannelsen af frimenigheder.

I 150 år har IM kæmpet for, at folkekirken skulle forblive kirke, mens andre kræfter har kæmpet for, at kirken skulle omdannes til folkestemningens kaffeklub, hvor evangeliet udvandes til sødsuppe og tale, der kildrer i ørerne.

Men gennem historien har vi set IM kræve retten til at blive hørt og taget alvorligt og IM har gang på gang skuffede måttet se til, at kirken sætter det tilbagelænede flertals holdninger til en kirke, de aldrig kommer i og ikke engagerer sig i, højere end det mindretal, for hvem kirken og evangeliet rent faktisk betyder noget. IM har så at sige "raslet med sablen" for derefter at hænge sablen på væggen i håbet om, at man i næste ombæring ville blive taget alvorligt.

IM´s tålmodighed har desværre fået kirkens bagsædepassagerer til at tro, at de bare kunne skalte og valte med teologien efter forgodtbefindende, for IM gjorde jo nok ikke alvor af advarslerne om at forlade folkekirken.

Denne gang har IM sat handling bag ordene og det kan de være stolte af! Stolte, fordi ingen har haft så stor tålmodighed som IM - og stolte, fordi tålmodigheden nu synes at være på vej til at være brugt op.

Tilbage står nu venstrefløjen og brokker sig: "Vi spillede på fløjte og I dansede ikke. Vi sang klagesange og I sørgede ikke."

Men IM´s beslutningen sætter jo netop IKKE individdet i centrum, som nogen har påstået. Tværtimod! IM har i årevis beklaget udviklingen mod individorientering og givet mulighed for, at man kan danne frimenigheder, der sætter evangeliets udfordringer i centrum frem for folkekirkens udfladigelse af evangeliet, hvor individdet jo netop ikke får udfordringer, men skal omklamres med, at "hvis det føles godt, så er det godt."

Det Jesus-centrerede fællesskab tager Bibelens ord alvorligt, det ego-centrerede fællesskab giver los for, at enhver har lov til selv at bestemme, hvad der er rigtigt og forkert. Det er syndefaldet om igen: "Gud ved, at hvis I spiser af træet til kundskab om godt og ondt, så bliver I som Gud..."

Tillykke til IM for en modig og rigtig beslutning. Tillykke til kirkens venstrefløj, som nu er nødt til selv at smøge ærmerne op - den engagerede arbejdsstyrke i folkekirken har givet klart udtryk for, at grænsen er nået og man ikke bare kan tromle dem!

Per Holbo

Jeg kan godt se, at dette er en ny retning for IM. Jeg er både IM'er og meget glad for, at vi stadig har en folkekirke. Men jeg GRÆDER også over både folkekirken og biskopperne ind i mellem, for jeg synes, at vi, der ønsker at være Bibeltro, langsomt tvinges ud!



Ja, Karsten Nissen! Forbindelsen svækkes, men det er ikke IM's skyld! Når folkekirken bevæger sig væk fra Guds Ord, så er det ikke IM, der flytter sig... er min påstand.

Alligevel må jeg også forholde mig til den del af folkekirkens bekendelsesgrundlag, som er den Augsburgske bekendelse - jeg citerer artikel 8 om "Hvad kirken er":



Her tales der specifikt om sakramenterne, men jeg anerkender, at folkekirken også er fuld af hyklere, svage og onde mennesker nu som til alle tider. Og kan jeg magte at blive i folkekirken - eller er jeg så heldig at have en troende præst, IM'er eller ej - så vil jeg til stadighed ønske at blive der.

Jeg mener alligevel, at der, hvor brødre og søstres samvittighed er i så svare kvaler, at de ser sig nødsaget til at danne valgmeningheder eller frimenigheder, der må IM også favne dem. Og jeg er glad og stolt over, at hovedbestyrelsen har mod til dette skridt, ellers ville IM begynde at miste rigtig mange af den opvoksende generation - og så ville relationen til folkekirken for disse unge blive helt skåret over!

Derfor: Jeg ser ingen grund til at sætte lighedstegn mellem dette skridt og et brud med folkekirken. Men jeg er meget enig med Karsten Nissen i, at båndene svækkes! For jeg er selv meget i tvivl om, hvor længe jeg kan blive - jeg kan ikke bare se til, hvis kirkens ritualbog skal fyldes med direkte anti-bibelske velsignelser. Jeg kan ikke bakke op om en kirke, der tror, den kan velsigne, hvor Gud ikke vil!