Kvindelig arving kræver, at Israels holocaustmuseum Yad Vashem accepterer hendes krav om ejerskab af en original kopi af Oskar Schindlers liste, der reddede over tusinde jødiske liv
Listen blev gjort berømt i Hollywood-filmen "Schindlers Liste", og den er meget central i historien om fabrikanten Oskar Schindler, der reddede over tusind jøder under holocaust ved at lave en liste over vigtige medarbejdere. På grund af listen blev de ikke sendt i døden.
Der findes kun få originale kopier af listen, og en af dem er udstillet i Israels holocaustmuseum, Yad Vashem Holocaust Memorial, i Jerusalem. Men nu insisterer en kvindelig arving til Schindlers papirer på, at museets liste tilhører hende, skriver Jerusalem Post.
Hendes krav kommer samtidig med, at en anden kopi af listen er blevet sat til salg i New York for over to millioner dollar.
Selve listen og andre ting, der tilhørte Schindler, blev overdraget til Yad Vashem i slutningen af 1990?erne af den tyske journalist Ulrich Sahm, som på det tidspunkt var Jerusalem-korrespondent for avisen Stuttgarter Zeitung.
"For mig var det en historisk begivenhed, fordi disse vigtige dokumenter, der kom fra denne betydningsfulde mand, som havde udrettet fantastiske ting, skulle overdrages til Vad Yashem på en ordentlig måde," fortæller Sahm.
Efter Anden Verdenskrig flyttede Oskar Schindler og hans kone Emilie til Argentina. Men Oskar vendte tilbage til Tyskland i 1950?erne. Da han døde i 1974, blev Emilie udråbt som hans arving.
Men Schindler havde også en elskerinde i Tyskland, og da hun døde i slutningen af 1990?erne, opdagede hendes familie hans kuffert i et pulterkammer i byen Hildes-heim. Kufferten indeholdt fotografier og dokumenter – deriblandt en original kopi af Schindlers berømte liste. Familien besluttede at forære kuffertens indhold til Stutt- garter Zeitung.
Da Emilie Schindler hørte om det, forlangte hun imidlertid straks at få materialet udleveret. Men papirerne var allerede "forsvundet". Senere dukkede de dog op i Israel. Ifølge Sahm mente Stuttgarter Zeitung, at det bedste sted at aflevere dokumenterne var hos Yad Vashem.
Ulrich Sahm fortæller, at han modtog kufferten med dokumenterne i lufthavnen, og nogle få dage senere afleverede ham den til Yad Vashem. For Sahm, som har rapporteret fra Israel i over 40 år, var det en oplevelse, der påvirkede ham stærkt følelsesmæssigt. Hans far havde nemlig været tysk diplomat i det tredje riges tid, og hans onkel havde været en af de tyske officerer, der var med i et attentat mod Hitler, hvilket han blev henrettet for.
Da Emilie Schindler døde for 10 år siden, forærede hun sin ophavsret til Erika Rosenberg, en argentinsk forfatter, som hun var blevet venner med, og som havde hjulpet hende med at skrive hendes erindringer. Ifølge The Media Line i Argentina siger Rosenberg nu, at hun har krav på Schindlers liste, der er udstillet på Yad Vashem.
"Dette er en israelsk historie, og derfor skal dokumentationen blive der. Jeg siger ikke, at listen ikke skal forblive der, men jeg siger, at de skal anerkende mine rettigheder. Det er et spørgsmål om moral. Jeg beder ikke om penge. Jeg ønsker kun, at de vil anerkende mine rettigheder," siger Rosenberg.
Yad Vashem har afvist Rosenbergs krav.
"Yad Vashem gør, hvad det kan, for at anskaffe sig alle former for dokumenter og effekter fra holocaust," siger museets talsperson Iris Rosenberg. "De bliver bevaret her og er tilgængelige for forskere, studerende og alle andre, som er interesserede. Vi mener, at Schindlers liste er et historisk dokument af stor værdi, som hører til på Yad Vashem, hvor det bliver udstillet, og hvor millioner af mennesker har mulighed for at se det. Vi accepterer ikke Erika Rosenbergs krav. Vi mener, at dokumenterne, som blev foræret til os af avisen Stuttgarter Zeitung, er blevet givet på helt lovlig vis."
Erika Rosenberg har forsøgt at blokere for salget af en anden original kopi af listen, der blev solgt af en antikvitetshandler i New York, men retten slog fast, at salget ikke bringer hendes copyright i fare. Listen var ejet af Nathan Stern, som var nevø af Schindlers regnskabsfører Isak Stern, som stod for at føre Schindlers liste over jøder.
Ulrich Sahm er imidlertid ikke i tvivl om Erika Rosenbergs motiver: "Hun vil have listen. Hun er ikke interesseret i Schindlers andre effekter. Og jeg kan godt fortælle hvorfor. Hun vil sælge den. Hun vil have penge. Det er det hele. Men den skal ikke sælges på en auktion for to millioner dollar. Det er ikke den rigtige måde at gøre det på. Jeg mener, at Schindlers liste er en del af vores kultur. Ikke kun jødisk kultur og ikke kun tysk kultur. Det er vores alle sammens historie, og derfor skal disse fantastiske dokumenter bevares så godt som muligt, så der ikke sker dem noget. Og det mener jeg helt bestemt, at Yad Vashem er bedst til at gøre," siger han.
madsen@k.dk