Tegneren Rasmus Bregnhøi kalder sit værk om konflikten på Vestbredden for "tegnet dokumentarisme". "Der er mere depression, end jeg havde forestillet mig. Der er en trist stemning på begge sider," siger han. -- Foto fra bogen.
-
Benjamin Krasnik |
2. februar 2011
Illustratoren Rasmus Bregnhøi tog til Vestbredden for at blive klogere på konflikten. "En tegning er poetisk og giver en bedre forståelse end et foto," siger tegneren, hvis oplevelser er blevet til grafisk prosadigtning i bogen "Nogen er under belejring"
"Vejen til håbløshed ligger foran dit hus. Det er noget, Gud har bestemt."
De dybsindige ord er fra Rasmus Bregnhøis grafiske bog om konflikten mellem israelere og palæstinensere, der udkom i sidste uge. Det er umiddelbart et alvorligt emne at kaste sig over for tegneren, der især har lagt streger til børnebøger de seneste år.
Men som så mange andre har Rasmus Bregnhøi gang på gang siddet foran tv?et og sukket over de samme håbløse billeder fra urolighederne mellem israelerne og palæstinenserne. For to år siden blev det for meget for ham. Det var dengang, Israel gennem tre ugers tid bombede Gaza.
"Så blev det altså nok. Det var for langt ude. Man skød gråspurve med bomber. Det er en ekstrem reaktion at tage en hel befolkning som gidsel på grund af nogle fundamentalister, der gør åndssvage ting," siger Rasmus Bregnhøi, som i november 2009 rejste til området for at blive klogere på konflikten.
Han kunne ikke komme ind i Gazastriben, men drog til Israel og Vestbredden i stedet. Nu er han hjemme igen med en masse oplevelser, der er blevet til en række dokumentariske tegninger i bogen "Nogen er under belejring". Han valgte netop denne konflikt på grund af dens bibelske referencer.
"Det er på en måde en gammeltestamentlig konflikt. I skolen hørte vi om de onde filistre, som lagde navn til Palæstina. Selvom man siger, at det ikke er en religiøs konflikt, så er den bibelske symbolik ufattelig meget til stede. Det er en arketypisk historie om konflikten mellem to folk. Så rent narrativt er det en utrolig historie lige fra Anden Verdenskrig og et forfulgt folk, som kort tid efter ender med at lave grimme udryddelser selv og jævner palæstinensiske byer med jorden. Det er en heftig historie. Israelerne gør ting, som man i den optik skulle tro, at de ikke ville gøre. Det undrer mig meget," siger Rasmus Bregnhøi, som samtidig ser en tydelig symbolik i Israels indhegning af Vestbredden, som på mange måder minder om kz-lejre.
"Jeg måtte derned og mærke og lugte stemningen. Og det var meget værre, end jeg havde forestillet mig. Begge parter lever under ufatteligt stress. Der er en enormt knuget stemning. Lyden er forkert, som jeg skriver i bogen."
Israel slipper alt for let af sted med at undertrykke palæstinenserne, synes Rasmus Bregnhøi. Når politikerne ikke sætter ind over for det, må kunstnere på banen. Men er det en politisk kommentar, han har lavet?
"Jeg tog derned med åbent sind. Men det var en meget heftig oplevelse at køre rundt på Vestbredden og stå ved muren. Et sted er der kun 20 kilometer til havet. Men muren er i vejen. Det er så synd for børnene. Det er ikke til at holde ud. Da jeg var barn, cyklede jeg fra Tappernøje de 16 kilometer til havet for at bade. Jeg synes virkelig, at israelerne laver noget horribelt. Det er faktisk ondskabsfuldt. Men et politisk statement, det er det ikke."
Rasmus Bregnhøi vil vise konflikten på en ny måde med sin bog, som ifølge forlaget er et grafisk prosadigt. Flere af tegningerne er udstyret med en poetisk tekst, der supplerer budskabet. Selv kalder Rasmus Bregnhøi sit værk tegnet dokumentarisme, men medgiver, at det er kunstnerisk formidling. Han er inspireret af animationsfilmen "Waltz with Bashir" om Israels rolle i borgerkrigen i Libanon, Art Spiegelmans berømte holocaust-portræt "Maus" og "Persepolis", tegneserien om pigen Marjane, der vokser op under præstestyret i Iran.
"Tegninger kan forstærke oplevelsen. Sorte og hvide streger giver en bedre forståelse af, hvordan der ser ud end på et foto. Billeder af muren virker ekstremt heftigt som tegning. Det har dybest set noget at gøre med forenklingen. Man fornemmer for eksempel pigtråden på en anden måde. Og så kommer der også poesi med, som billeder ikke altid har. På den måde er det mindre dokumentarisk end et foto. Men man kan sætte en fortælling ind i tegningen, og derved kan en tegning fortælle noget om virkeligheden lige så godt som et indslag i TV-Avisen. Nyheder ryger bare ind og ud igen. En tegning kan man dvæle ved, og den kommer længere ind under huden. Selvom man har set et billede af noget mange gange, kan man sige ?Gud, ser der sådan ud?, når man ser en tegning af det samme," siger Rasmus Bregnhøi, som håber at kaste sig ind i andre konflikter med pen og papir.
Artiklens første sætning konstaterer, at konflikten er skæbnebestemt. "Vejen til håbløshed ligger foran dit hus." Rasmus Bregnhøi er heller ikke optimistisk på israelernes og palæstinensernes vegne.
"Det hele er meget grimt dernede. Og der er mere depression, end jeg havde forestillet mig. Der er en trist stemning på begge sider. På Vestbredden går mænd bare rundt og ryger smøger. Der sker ikke noget. De venter bare. Det er offerets rolle. Men begge parter er gode til at definere sig selv som offer. Israelerne, der bor i Tel Aviv, ser ikke problemerne. De er ikke ved muren, de har ikke mærket den og set, hvor høj den faktisk er. Otte meter er meget," siger han.
krasnik@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad