Fokus på kristenforfølgelser er ikke et udtryk for dobbeltmoral

I øvrigt hører det med til historien, at Orbán har erklæret sig villig til at ændre medieloven, hvis Kommissionen når frem til, at loven er i strid med europæisk lovgivning. Så nu synes jeg ærligt talt, vi skal afvente den vurdering.

SOM SIN ANDEN anklage trækker Britta Thomsen en kanin op af hatten, der blev diskuteret sidste år, også her i Kristeligt Dagblad. Det drejer sig om Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, og om, hvorvidt det var Parlamentets opgave at blande sig i en sag, hvor Berlusconi havde sagsøgt journalister for injurier.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg på mange måder stiller mig kritisk over for Berlusconi. Vedrørende den konkrete sag havde vi dog at gøre med en indenrigspolitisk sag, og den slags sager skal EU altså af princip lade nationale domstole håndtere. Det har intet at gøre med min holdning til Berlusconi, som jeg bestemt ikke er "kammerat" med.

Med sin tredje anklage henviser Britta Thomsen til en sag om homoseksuelles rettigheder i Litauen. Der er her tale om mulige ændringsforslag til en lov. Her er min holdning den, at Europa-Parlamentet skal afvente og se, hvad det litauiske parlament vedtager, og så derefter tage stilling.

Og vedtager man i Litauen virkelig ændringer, der betyder krænkelse af de homoseksuelles rettigheder, er det selvfølgelig noget, vi skal fordømme, uanset om der er en konservativ regering i Litauen eller ej.

Britta Thomsen har anklaget mig for at være dobbeltmoralsk og selektiv. Desuden antyder hun, at jeg pr. automatik tager det standpunkt, der er flertal for i min konservative politiske gruppe. Ser man på fakta, vil man dog opdage, at jeg ved godt 10 procent af Parlamentets afstemninger faktisk har haft en anden linje end min konservative gruppe. Bag den statistik ligger et princip om at forholde sig til hver eneste enkelte sag.

Bendt Bendtsen er medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti