Det burde ikke være svært at få nogen til at ytre: "Nej, selvfølgelig kan muslimer ikke acceptere, at man stener nogen for nogetsomhelst."
Når man ikke kan få nogen til at ytre noget så simpelt og oplagt, kan man jo spørge sig hvad der er gået galt. Er det muslimerne, der er præ-moderne? Er muslimerne bogstavtro fundamentalister? Mister muslimer autoritet og status, i samme øjeblik til nævner, at stening selvfølgelig ingen berettigelse har? Måske.
Alternativt kan det være, at spørgeren er knapt så uskyldsren som vedkommende selv tror. Når nogen stiller så bøvet et spørgsmål, lader det jo ikke til at de selv har forsøgt at sætte sig ind i emnet. Hvilken kan være vanskeligt at tro skulle være tilfældet, når spørgerne er oplyste mennesker, som formodentligt er meget optaget af tro, religion og etik. Der er tale om vildumhed. Navnligt, når spørgsmålet er stillet mange gange før, og det er tydeligt at ærindet er reelt er mobning. At den udspurgte skal gennem mediernes vridemølle, og uanset hvad de måtte få sagt af åndrigheder eller tåbeligheder, vil det blive tolket som det sidste. Og det tilmed af det medie i Danmark, der hævder at være seriøst optaget af tro, etik og religion, men hvor praksis er et markant bias ifht. kristendom, der overskygger for at behandle andre observanser med et minimum af seriøsitet og lødighed.
Man skulle, at følgende tekst var velkendt af de fleste kristne:
Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.
Skal der stilles uskyldsrene spørgsmål, så lad det til de uskyldsrene at stille spørgsmålet. Et nysgerrigt barn, der undrer sig, og ikke har slette bagtanker med sin spørgetrang, ville formodentligt få et meningsfuldt svar.
Det er velkendt, at Abdul Wahid Pedersen tidligere har svaret uklart på samme spørgsmål. Hans svar var, at han ikke kunne nægte at stening var omtalt i nogle skrifter. At han ikke ønskede, at udtale at de åbenbart meget hellige skrifter, var fejlbehæftede, da det er kætteri og ville betyde at hans position som åndelig vejleder ville blive undermineret af mere bogstavtro. At han ikke gik ind for stening, og fandt det barbarisk.
Det kan man synes, var (og er) et utilfredsstillende svar. En ussel, konfliktsky tilgang og et latterligt forsøg på at tale uden om. En grotesk demonstration af, at det åbenbart er meget vanskeligt for muslimer der gerne vil fremstå som åndelige vejledere, at udtrykke sig klart og tydeligt. Og i øvrigt være oprigtigt bekymret for mulighederne for modernisme og revisionisme indenfor islam. Fair nok. For eget vedkommende, er jeg heller ikke imponeret over hverken AWP eller hans svar (eller "svar").
Bibel-kyndige vil måske erindre, at Abdul Wahid Pedersen situation og floromvundne svar (eller ikke-svar), minder påfaldende om det en velkendt person ved navn Jesus, var ude for. Personer der var velbevandrede i majoritetsreligionen og tilhængere af samme, lagde en fælde for ham. Den ondskabsfulde hensigt var at forsøge at lokke ham til at sige, at den hellige skrift var fejlbehæftet og uretfærdig. Jesus takkede nej tak til invitationen til kætteri, fornuftigt nok. I stedet gav han et ikke-svar, der lod forstå intentionen bag, nemlig en afstandtagen til hvad en helliggjort tekst foreskrev.
Forskellene mellem de to situationer er, at sidstnævnte leverede et væsentligt mere elegant ikke-svar, og at sidstnævnte i øvrigt risikerede lidt mere bastante konsekvenser hvis han havde imødekommet ønsket, og udtalt af teksten var lodret forkert. Stening, formodentligt.
Hvis Kristeligt Dagblads ærinde var at få et svar på hvad der er med den bizarre combo af islam og stening, og nogle holdninger til steningspraksis forskellige steder i verden, kunne man f.eks. have spurgt en person, der i forvejen er tilknyttet dagbladet, og har indsigt i emnet og evnen til at levere meningsfulde og sammenhængende svar. Eller i det mindste læse hvad vedkommende forlængst har skrevet om emnet:
http://www.islamstudie.dk/ret_straffe.utugt.htm.