Frygten for, hvad frem- tiden vil bringe, skyller gennem det koptiske samfund i Egypten. Meningerne er delte om, hvad der vil ske efter Mubarak, og om hvem der bedst kan garantere kopternes sikkerhed
Egyptens kristne koptere kan ikke blive enige om, hvorvidt præsident Hosni Mubaraks styre er godt eller dårligt for det kristne mindretal. Derfor er kopterne også splittede i spørgsmålet om, hvorvidt fremtiden vil være mere usikker med eller uden den egyptiske præsident, der er under hårdt pres fra befolkningens krav om hans afsked.
Den koptiske pave Shenoudah III har ytret sin støtte til præsidenten og fortsætter dermed det koptiske samfunds traditionelle støtte til præsidenten.
"Shenouda frygter, at der ikke vil være nogen til at beskytte kopterne, hvis Mubarak går af," siger tidligere parlamentsmedlem Mona Makram Ebeid til Kristeligt Dagblad.
Ifølge Mona Makram Ebeid er den frygt til stede hos alle Egyptens 10 millioner koptere, men det kristne mindretal er delt i spørgsmålet om, hvem der i virkeligheden kan beskytte de kristne.
"Ingen koptere ved, hvad der vil ske i morgen, og det vækker en naturlig frygt. Især fordi der har været en optrapning i volden mod kristne de seneste to år. Ingen ved om den situation vil blive forværret, hvis Mubaraks styre vælter," siger hun.
Andre koptere er derimod overbeviste om, at situationen næppe kan blive værre end under Mubaraks nuværende styre.
Victor, en ung koptisk mand, har malet et kors, en halvmåne og et stort spørgsmålstegn på sin hvide T-shirt. Korset og halvmånen symboliserer hans ønske om, at muslimer og koptere skal leve i fredelig sameksistens. Spørgsmålstegnet derimod dækker over hans teori om, at Hosni Mubaraks styre ikke har gjort noget som helst for at beskytte kopterne, der i løbet af de seneste år er blevet ramt af en række voldelige angreb.
"Da Mubaraks politistyrker beskyttede kirkerne, blev kirkerne angrebet. Så hvordan kan det være, at kopterne og kirkerne ikke bliver angrebet nu, hvor der er kaos, og hvor politiet ikke længere beskytter de koptiske kirker," spørger han retorisk, inden han selv giver svaret:
"Mubaraks styre står bag angrebene på kopterne," siger han.
Den teori er udbredt blandt mange af de koptiske og muslimske demonstranter i Kairos gader i øjeblikket. Logikken fortæller dem, at hvis nogen virkelig ville ramme kopterne, så er der ikke noget bedre tidspunkt end lige nu, da tilstanden i byen er kaotisk.
Men teorien om styrets andel i de seneste angreb købes langtfra af alle koptere, og diskussionen fokuseres, lige som i alle andre politiske samtaler om landets fremtid, på, om de kristne koptere skal foretrække Mubarak og frygte Det Muslimske Broderskab eller beholde troen på, at de demokratiske organisationer kan vokse sig så stærke, at Egypten virkelig vil gå i retning af vestlige demokratier med religionsfrihed og ytringsfrihed.
Nuha, en 31-årig koptisk kvinde, der arbejder for et britisk firma, hører til dem, der frygter Det Muslimske Broderskab. Hun frygter Broderskabets islamistiske grundlag og tanken om, at organisationen kun vil bruge en fremtidig demokratisk udvikling til at komme til magten for dernæst at indføre et lige så autokratisk styre som Mubaraks, bare med religiøst fortegn.
"Jeg ser medlemmer af Det Muslimske Broderskab deltage i demonstrationerne mod Mubarak. De går sammen med alle os andre side om side. De opfører sig, som om vi alle er i samme båd. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at de omtalte alle os kristne som hedninge og vantro for få uger siden," siger hun.
Både Nuha og Mona Makram Ebeid nærer en dyb mistro til Det Muslimske Broderskab og er begge fortvivlede over, at den eneste organisation, der virkelig planlægger sine næste skridt i øjeblikket, er Broderskabet. Men mens Nuha tror på Broderskabets overtagelse af magten i fremtiden, er Mona Makram Ebeid knap så pessimistisk.
"Det er korrekt, at de tænker strategisk og planlægger hvert skridt, og at de har en lang tradition som oppositionsbevægelse. Men hvis der bliver holdt demokratisk valg i Egypten, tror jeg kun, de vil få omkring 30 procent af stemmerne. Det er meget. Men det er ikke nok til at bestemme over alle os andre," siger hun.
allan@k.dk