Duellen, der aldrig blev afsluttet

I søndags kunne man i Politiken læse afdøde chefredaktør Tøger Seidenfadens kapitel til en bog om religion og tro, som han og jeg var begyndt at skrive til Kristeligt Dagblads Forlag, men som vi ikke nåede at blive færdige med inden hans død. Det er et filosofisk testamente fra en mand, der måske nok fornægtede det guddommelige, men havde tænkt så meget desto mere over tilværelsen.

LÆS OGSÅ:Jeg lever i en verden uden åbenbarede sandheder

Siden har en række af Kristeligt Dagblads læsere henvendt sig og bedt om at måtte læse både mit kapitel, som skulle have indledt bogen, og Tøger Seidenfadens kapitel, som tager udgangspunkt i det første kapitel. Derfor bringer vi i dag i Kristeligt Dagblad begge tekster i deres fulde længde.

LÆS OGSÅ:En fusionskristens bekendelser

Jeg mødte Tøger Seidenfaden for første gang for mere end 25 år siden. Han læste dengang på Yale University i New Haven i USA og jeg på The American University i Washington, D.C. En fælles bekendt bragte os sammen over en middag i Washington. Hverken han eller jeg husker aftenens forløb i detaljer, men fælles for os stod sidenhen mindet om, at bølgerne var gået højt i en intens debat om religion.

Da vi senere hen begge blev chefredaktører, var det indlysende at fortsætte debatten, da forlagschefen på Kristeligt Dagblads Forlag opfordrede os til det. Nu under mere kontrollerede former. Igennem det seneste år talte vi om bogprojektet "Duel på tro", der var tænkt som en bog på en halv snes kapitler.