Det er rart og vedkommende, at læse, at Manu Sareen beskriver den berøringsangst i det politiske landskab der er for at bevæge sig fremad i problematikken vedr. utilpassede unge med muslimsk baggrund. For det bliver ikke bedre af at se til. Jeg har netop læst Nomaden af Ayaan Hirsi Ali. Hun har fat i en hel del pointer. Der sker nemlig bl.a. ikke noget, fordi politikere og medborgere er bange for at 'forfølge' borgere med muslimsk baggrund og at blive beskyldt for racisme. Desværre er det netop retorikken der benyttes af visse grupper med muslimsk baggrund, og derfor kommer vi aldrig videre. Mit ene barn var elev på en københavnsk folkeskole, som eneste etniske danske i hele overskolen 7-9 kl. Hun kom aldeles fordomfri, og udviklede sig desværre til det modsatte. Dagligt i 3 år, måtte hun høre på fordomsfulde bemærkninger ang. det danske samfund. Mange var præcis ligeså fordomsfulde som medlemmer af Dansk Folkeparti bare med modsat fortegn. Hun kunne aldrig give sin mening tilkende, af frygt for konsekvenser. Ordet integration var et totalt latterligt begreb i de flestes øjne. Det grinede de hånligt af. Til gengæld ville flere af dem aldrig bosætte sig i deres hjemlande - dér får man bl.a. tæsk af politiet, hvis man begår kriminalitet. Nogle af drengene løj om begået kriminalitet i gruppen for at fremstå mere seje og for at opnår større popularitet.
Det er teenagere vi taler om. De trodser det danske samfund, de trodser deres forældre ved at ryge og have danske kærester. De er ikke nødvendigvis 'svage' unge, for mange af deres forældre har gode vilkår her i landet, samt bolig i hjemlandet. Det er meget mere komplekst en som så. Hvad er det for en gruppementalitet der hersker i de grupper med utilpasssede unge? Det er også værd at vide. Alt i alt at søge ind i kernen, frem for, sterotypt, at konkludere over een kam, og så ikke komme videre i debatten. Eet er helt sikkert, der skal tages fat om roden uden berøringsangst, for ellers vil 'skyttegravskrigen' graves dybere og dybere, og det vil ingen gavne. Krav skal der stilles til alle i det danske samfund, uden skelen til religiøst tilhørsforhold.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Tag ansvar for utilpassede muslimer til din ven.
Tag ansvar for utilpassede muslimer
Det nytter ikke ensidigt at placere skylden hos utilpassede unges forældre, skriver Manu Sareen
- Scanpix
Læs også
Hvis forældrene ikke kan træde til, må vi som samfund vise vejen, skriver Manu Sareen (R)
ONSDAG den 2. februar skriver Kristeligt Dagblad i sin leder, at ansvaret for unge utilpassede muslimers chikane af andre religioner skal placeres hos forældrene alene. Jeg blev ret forbavset over denne udmelding og endnu mere forundret, da jeg læste, at man også udelukker danskerne og samfundet fra denne ligning.
Det er på tide, at vi som rygmarvsreaktion ikke fralægger os ansvaret. Hvis vi skal se hinanden i øjnene, når vi snakker om demokrati, dialog og inddragelse, så skal vi også til at gøre alvor af det.
Det første, vi kan gøre, er at erkende, at vi i dette samfund alle hænger sammen. Vores skoler, menigheder, medier og politikere er alle med til at skabe den virkelighed, vi lever i. Derfor nytter det ikke ensidigt at placere skylden hos de unges forældre. Hvis forældrene ikke kan løfte opgaven, så må vi som samfund vise vejen. Sådan er det i Danmark, uagtet hvem man er. Velfærdssamfundet fralægger sig ikke ansvar, det påtager sig ansvar.
Kristeligt Dagblad skriver, at forældre til de utilpassede unge muslimer har meldt sig ud af det danske samfund, og derfor har deres børn udviklet sig, som de har. Og derfor skal vi ikke som samfund søge at forbedre disse unges tilværelse og de menneskers tilværelse, som bliver berørt af disse utilpassede unge. Nogle gange bliver jeg forundret over, at det i Danmark i dag er langt vigtigere at pege på problemer end at lede efter løsninger.
Annonce
Som politikere skal vi reagere, hvis vi ser noget, der ikke virker – og så skal vi forsøge at komme med en løsning.
Det er på tide, at vi som rygmarvsreaktion ikke fralægger os ansvaret. Hvis vi skal se hinanden i øjnene, når vi snakker om demokrati, dialog og inddragelse, så skal vi også til at gøre alvor af det.
Det første, vi kan gøre, er at erkende, at vi i dette samfund alle hænger sammen. Vores skoler, menigheder, medier og politikere er alle med til at skabe den virkelighed, vi lever i. Derfor nytter det ikke ensidigt at placere skylden hos de unges forældre. Hvis forældrene ikke kan løfte opgaven, så må vi som samfund vise vejen. Sådan er det i Danmark, uagtet hvem man er. Velfærdssamfundet fralægger sig ikke ansvar, det påtager sig ansvar.
Kristeligt Dagblad skriver, at forældre til de utilpassede unge muslimer har meldt sig ud af det danske samfund, og derfor har deres børn udviklet sig, som de har. Og derfor skal vi ikke som samfund søge at forbedre disse unges tilværelse og de menneskers tilværelse, som bliver berørt af disse utilpassede unge. Nogle gange bliver jeg forundret over, at det i Danmark i dag er langt vigtigere at pege på problemer end at lede efter løsninger.
Hvad de gør i England, er at tænke fremad. I England så man, at der var en mulighed for at forbedre og modernisere kontakten mellem utilpassede unge og samfundet.
Denne mulighed lå i, at man gennem dialog og træning arbejder for, at imamer i de britiske moskéer kan gribe fat i utilpassede unge, men også eksempelvis sørge for, at kvinderne bliver behandlet bedre.
Organisationen, der står for træningen af imamer i England, er desuden et redskab, der kan bruges til at fremme dialog på tværs mellem de forskellige muslimske menigheder og staten. Og de har gode erfaringer med det.
Set i lyset af, hvordan politikere og andre meningsdannere reagerede på Hizb ut-Tahrir og deres kvindesyn, finder jeg det bemærkelsesværdigt og skuffende, at der fra politisk side er så stor modstand mod netop dette forslag. Tror man virkelig, at ting ændrer sig ved bare at stå og pege fingre?
Det er fint nok at demonstrere uden for Den Sorte Diamant – det ligger også bekvemt nok et stenkast fra Christiansborg. Men når der skal handles, er der en klar berøringsangst. Hvad er man bange for? Løsninger? Eller at tabe stemmer?
Det kan godt være, at man på begge sider af blokkene tror, at der er stemmer i at være modstander af dialog med muslimer, og derfor ikke tør røre ved denne sag.
I England tør de godt, og det styrker samfundets sammenhængskraft. Det styrker også troen på, at politikere og aviser ikke fralægger sig ansvaret, men gerne vil have, at samfundet bevæger sig fremad.
Jeg tror ikke, at hverken "de røde" eller "de blå" ville tabe nogen stemmer i den her sag, hvis de også viste mod. I stedet for at gemme sig bag deres pegefingre kunne vi måske tage fat i nogle oplagte løsninger sammen. Og tage ansvar.
Manu Sareen er midlertidigt folketingsmedlem for Radikale Venstre i Københavns storkreds (stedfortræder for Lone Dybkjær)
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 5 | Sv. Tænk... |
Nederby...
1 time siden |
| 2 |
Sv. Kan man have omsorg for et... |
Jørgen...
5 timer siden |
| 72 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
6 timer siden |
| 2 | NATO- |
Jørgen...
11 timer siden |
| 12 |
Ny skatteplan vil beskatte... |
Heinrich R.
11 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
