Bøller og bølger

I sidste uges klumme fik jeg lukket op for bølgerne i "bækki", for jeg forklarede "bøllerne" ved blåbærris og buskads i Mads Hansens dejlige dialektsang, "Opvaavni". Det gav bøllebank. Ganske vist kan bøller betyde vækster som eksempelvis blåbær og tyttebær, men det er galt her. Indrømmet!

Kristeligt Dagblads læsere løber man ikke om hjørner med. Det fynske segment vågnede op og protesterede på herlig vis: Mads Hansens bøller er bølger! Kirsten Teisner fra Faaborg er vokset op ved Hundstrup i Brahetrolleborg Sogn, hvor Mads Hansens fynske dialekt hører hjemme. Hun slår fast, at det er bækkens små bølger, der er bøller i verset. Freja Larsson fra Otterup gør opmærksom på, at blåbær vist sjældent vokser ved bække, og Susanne Geil, der er etnisk fynbo, men bor i Vejle, tager ligeledes til genmæle med en sød bemærkning om, at blåbær da vist mest havde rod i de jyske udmarker.

Gerda og Svend Nielsen fra Mariager erklærer, at selv en lille bæk på de kanter, Mads Hansen skildrer, har småbølger, når aftenbrisen stryger gennem engen. De véd det, for Gerda er fra Tåsinge, og der snakker bækkenes bøller lystigt. Ulla Andersen tilslutter sig koret: Bøller er bækkens bølger, og Knud Ochsner slår fast, at fynske bække snakker lystigt. Steen Fibiger og Inger Jørgensen bidrager til bøllediskussionen, men bringer ordet bolssted eller boelsmand ind, og det vil jeg vende tilbage til en anden gang.

Inge Lise Pedersen, der har forsket i og beskrevet dialekter, gør opmærksom på det fænomen, at man i ældre fynsk, men såmænd også i meget andet ældre dansk, ofte så ord, der stavedes med -lg blive udtalt med -ll. Det gælder en lang række ord som eksempelvis bølge, dølge, følge, bælge, sælge, vælge. På et tidspunkt omkring midten af 1800-tallet bredte en mere skriftnær udtale med l + blødt g sig i standardsproget, fortæller Inge Lise Pedersen videre, undtagen i et udtryk som at bælge i sig, der i dag findes som bælle i sig.