Evighedsværdi

Folkepension gives til gamle mennesker. Så enkelt er dét. Eller rettere: Så enkelt var det engang.

Nu er der nemlig sket det, at jeg er blevet belemret med et ansøgningsskema om opnåelse netop af folkepension. I første omgang opfattede jeg det nærmest som en fornærmelse. Hvad skulle jeg dog med folkepension? Så vidt jeg var orienteret, er man ikke begyndt at give den til unge mennesker.

På den anden side – helt uvidende om min alder er jeg trods alt ikke. Og i særdeleshed ikke om dens virkning. Den kommende tilstand – folkepensionen lærer mig vel efterhånden at kalde den ved det rette navn, alderdommen – begynder at gøre sig gældende allerede.

"Allerede"? Mellem bøgerne i reolen bag mig står en roman med titlen "Det er senere, end du tror". Jeg bør nok ikke vende ryggen til, men forsøge at mobilisere samme vilje til besindelse som forfatteren, der skrev med daglig udsigt til sin ventende gravsten. Han vidste, hvor sent det er. I øvrigt er vi jævnaldrende.

Ja, den kommende tilstand (for at fremture i fej undvigelse) gør sig gældende for eksempel i forhold til læsning. Som ung gik jeg løs på verdenslitteraturen i rolig forvisning om, at jeg nok skulle nå alt, hvad der var værd at nå. Havde jo masser af tid. Fremtiden var om ikke en evighed, så noget, der lignede. Forskellen, hvis den overhovedet fandtes, var ikke værd at ulejlige sig med.

Den vidt berejste Johannes V. Jensen nævner i et digt et skær i Sydhavet ("betraadt ene af Albatrosser"), som han lader være et symbol på de steder, han, der ellers så mere end de fleste i sin samtid, ikke nåede at se. På samme måde har jeg det med verdenslitteraturen. Meget når jeg ikke. Men til gengæld når jeg noget, som jeg har nået før, men som alligevel viser sig ikke at være det samme. Jeg taler om genlæsningens glæder. En bog kan man opleve på én måde som ung og på en anden som – ikke "ældre", for det bliver et barn jo også, men som gammel. Eller bare halvgammel. Skønt Knud Sønderbys essays ikke tilhører verdenslitteraturen, er min læsning af dem til forskellige tider et eksempel på, hvordan en litterær oplevelse kan ændre sig: Som ung blev jeg slået af deres humor, men i dag af deres stadige kredsen om forgængeligheden.