Jeg kan sagtens forstå, at man vil gøre noget sjovt og kreativt for at trække børnefamilier i kirke. Hatten af for det.

Men der må være en anden måde. Jeg synes i den grad, at det er krænkende for dåbens betydning at døbe bamser. Hvis vi døber og vier vores bamser, hvorfor så ikke homoseksuelle?

Jeg ikke medlem af folkekirken, men er medlem af en frikirke. Og her praktiserer vi voksendåb, dermed skal den enkelte kunne bekende sin tro, før dåben finder sted. Dette er naturligvis ikke et krav i folkekirkens barnedåb, men jeg synes alligevel, det er at forvandske dåbens mening.

Hvad bliver det næste, at man døber kvinders tøj og mænds værktøj? Nej selvfølgelig ikke! Dåben er for mennesker! Hvis man gerne vil tages seriøs i sin tro og trospraksis må første skridt være, at man selv respekterer den - og det mener jeg ikke, at man gør med en bamsedåb!

...nu hvor man alligevel er ved at gøre det hele til en plat cirkusforestilling, var det så ikke en god idé om man også kunne få døbt sin undulat, sin hund, gris, ged eller sine gamle sutsko?

Mvh
Jørgen Vestergaard

For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører.

Jeg tror at Gud er stor nok til at syntes at det er herligt at børnene får "døbt" deres dukker og bamser, der går jo ikke noget af Ham, og den "rigtige" dåb bliver jo ikke udvandet af at en dukke bliver døbt!
Masser af børn har både døbt, gift og begravet deres dukker gennem tiderne.
For børn er det at lege med dukker og bamser, jo en måde at lære og forstå på og mon ikke Gud selv leger med, Han sagde jo selv; "Lad de små børn komme til mig" og Paulus påpeger at vi skal forkynde evangeliet i det sprog folk forstår, og et af børnenes sprog er leg!

Så vidt jeg ved er Kirken ikke kun forbeholdt voksne der kun vil have kedelige taler og ritualer for ritualernes skyld.

6. Præsterne skulle i deris Prædikener forklare de forordnede Texter, og dennem henføre til Troens Lærdom og christelige Skikke og Sæder, og retteligen lære Loven og Evangelium efter Guds aabenbarede Ord, og den Hellige Kirkis Symbola, og den Uforandrede Augsburgiske Bekiendelse, og baade i Kirken saavelsom andenstæds, i ærlige Forsamlinger, i Omgængelse og Besøgelser, formane deris Tilhørere at frygte Gud og ære Kongen, og i deris Liv og Levnet lade see Troens Frugter: Og særdelis saa lempe deris Prædikener, efter som Tilhørernis Forhold meest udkræver.

7. De skulle i deris Prædikener og Forklaringer ej fremføre noget, som er mørkt og vanskeligt at forstaa: Ej heller bevise deris Visdom og Skarpsindighed paa det hellige Stæd, men alting giøre til Christi Meenigheds Opbyggelse.

8. De skulle ej heller sige hvad dennem selv lyster; Men hvad der hører til Sagen skulle de paaminde med klare og velforstandige Ord.

9. De skulle holde sig fra allehaande Skienden og Forhaanelse, saa at de ingen røre ved Navn: Alleeniste skulle de straffe Synden i Almindelighed, og saadant, som de have hørt og vide forvist. Hvad de ej have sandfærdeligen hørt tale om, det skulle de tie, og i Særdelished skulle de vare sig, at de intet af deris privat Affecter, eller Had, paa det Hellige Stæd tale og fremføre, og saaledis sig selv hævne.

10. De skulle ikke heller hadskeligen lade ilde paa andre, som have anden Troes Bekiendelse; Men naar fornøden giøris, og mand frygter for Forargelse, eller Forførelse, skulle de med Beskedenhed Meenigheden derom advare og formane.

11. De skulle ej giøre deris Prædikener alt for vitløftige, og ej dem over een Time forlænge den gemeene Mand til Kiedsommelighed og dis mindre Opbyggelse, som alt for meget paa een gang ikke fatte og beholde kand.

12. De skulle altid slutte deris Prædikener med Bønner til Gud, for Guds Ord frj Fremgang, for Kongen og det Kongelig Arve-Huus, for Øvrighed og for den almindelig Nødtørft.

B skrev:
Jeg tror at Gud er stor nok til at syntes at det er herligt at børnene får "døbt" deres dukker og bamser, der går jo ikke noget af Ham, og den "rigtige" dåb bliver jo ikke udvandet af at en dukke bliver døbt!
Masser af børn har både døbt, gift og begravet deres dukker gennem tiderne.
For børn er det at lege med dukker og bamser, jo en måde at lære og forstå på og mon ikke Gud selv leger med, Han sagde jo selv; "Lad de små børn komme til mig" og Paulus påpeger at vi skal forkynde evangeliet i det sprog folk forstår, og et af børnenes sprog er leg!

Det er slet ikke et spørgsmål om, hvorvidt Gud er stor nok til at forstå bamsedåben. Selvfølgelig kan han det. Det er et sprøgsmål om at repsektere ritualets hellighed. Hvis ikke vi gør det, så mister det sin kraft - og så er det jo lige meget, om man bliver døbt.

Jeg kan se, at du skriver til hhv. Roland og Futte, at tydeligvis ikke har været til en sådan begivenhed. Det kan jeg jo af gode grunde ikke svare på, om de har - men jeg kan da for mit eget vedkommende sige, at jeg ikke har. Jeg er ikke i tvivl om, at det er givende både for børnene - jeg mener bare, at der må være en anden måde. Man kan sagtens bruge dukker og alt muligt andet til at lege og vise tro, men at døbe dem er at gå over stregen!