Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Et fortidsminde højt mod nord til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et fortidsminde højt mod nord

Sovjetiske propagandaplakater hænger stadig på husmurene i Barentsburg. Byens miner blev overtaget af Sovjetunionen i 1932, og lige siden har der været russere på Svalbard. Tidligere boede der 4000 russere i Barentsburg og de omkringliggende bygder, men i dag er der kun 400-500 tilbage. -- Begge fotos: Anna Klitgaard.

-

Fakta

Transport til Svalbard

Fra København flyver SAS via Oslo og Tromsø til Longyearbyen flere gange om ugen året rundt. En...
Læs mere

Fakta

*faktabox*Klima, priser og gode råd

Svalbard ligger mellem 74 og 81 grader nord eller...

Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

rejser | gammel | natur | Svalbard | Arktis
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

I minebyen Barentsburg på Svalbard kan man gå på opdagelse i gammel Sovjet-propaganda og i den fantastiske natur

Skuden "Langøysund" pløjer sig gennem bølgerne, mens alle øjne på dæk er rettet mod iskanten i det fjerne. Hvalrosser, sæler og isbjørne boltrer sig på kanten mellem vand og land, da den russiske mineby Barentsburg på Svalbard som ud af en tåge pludselig rejser sig foran fartøjet.

Russernes interesse for Svalbard begyndte allerede i den første del af det 18. århundrede.

For sent til virkelig at være med i jagten på hvaler satte Pomor-fangerfolket fra fastlandet sig i stedet for at jagte polarræv, isbjørne, sæler og andet, de kunne få fat på.

I 150 år var det russerne, der udgjorde den største og mest permanente befolkning på polarøerne, og derfor var der heller ikke glæde i Moskva, da de sejrende nationer efter Første Verdenskrig valgte at gøre Svalbard norsk.

Annonce
Dog varede det ikke længe, før russerne igen fik fast grund under fødderne højt i nord.

I 1932 købte de nemlig de hollandske kulminer ved byen Barentsburg, opkaldt efter Willem Barentsz, den hollandske opdagelsesrejsende, der i 1596 opdagede Svalbard. Det var det dengang sovjetiske firma Trust Arktikugol, der overtog dem og lige siden har drevet dem.

Under den kolde krig var der op mod 4000 medarbejdere i minerne både i Barentsburg, i den nærliggende Grumantbyen og ved Pyramiden, men i dag er antallet nede på omkring 400 til 500, hvoraf to tredjedele er ukrainere.

Forholdene i byen er nemlig ikke længere så storslåede, som de engang var.

Barentsburg var op til Murens fald hjem for mange, som ifølge nordmændene ikke var minearbejdere. "Russiske spioner og efterretningsagenter arbejdede her på Svalbard," siger Tora Hultgren, ph.d. og museumsdirektør på Svalbard Museum, der har skrevet en afhandling om russernes historie på øerne.

Efter den kolde krig har byen mistet indflydelse og dermed økonomisk opbakning fra fastlandet, og i dag er den visse steder temmelig faldefærdig.

Dog byder den også på et interessant kig tilbage til sovjettiden, for store propagandaplakater er aldrig helt forsvundet fra bygningernes mure.

Store, stærke mænd og kvinder fra minerne stirrer derfor fortsat ned på byens besøgende, inden gæsterne når til vodkabaren eller en af souvenirbutikkerne. Ud over pelshuer er det muligt at købe god russisk kaviar til en brøkdel af prisen andre steder i Vesten og desuden tage et billede af et lille stykke europæisk historie med hjem som minde.

For hvor Østeuropa og Rusland i dag ikke længere ligner sig selv fra tiden før Murens fald, så gør Barentsburg det stadig. De gamle træbarakker med afskallet maling minder nemlig mere om den tid, der var.

Fugle er nu flyttet ind dér, hvor tusinder af minearbejdere boede før, og mens hovedbyen på Svalbard, Long-yearbyen, har alt inden for elektriske hjælpemidler, så fungerer kasserne, der er påsat ydersiden af vinduerne på træbarakkerne i Barentsburg, stadig som køleskabe om sommeren og dybfrysere om vinteren.

Barentsburg, der ligger omkring 40 kilometer fra Longyearbyen i luftlinje, er som frosset fast i tiden, og det er lige præcis det, der er spændende her på kanten af den civiliserede verden.

Netop Svalbards placering i Nordpolens periferi giver også muligheder for mange andre oplevelser. Ture ud i terrænet på hundeslæde, snescooter, i helikopter eller med båd er muligt alt efter årstiden, og selv Longyearbyens museum, polarcenter og kirke giver adspredelse for en dag eller to. Mulighederne afhænger helt af tid og penge, men er man til rå natur, utrolige dyreoplevelser og midnatssol, så er Svalbard stedet.

På over 62.000 kvadratkilometer strækker gletsjere og tundra sig ud og giver ly til isbjørne, rener, polarræve og et utal af fuglearter.

Ud mod havet hersker hvalrossen, sælerne og i ny og næ efterkommere af de hvaler, som fangerne fra en fjern fortid ikke fik ram på.

I dag er alt dyreliv fredet, og derfor er det også en rejse på naturens præmisser, der venter den besøgende, uanset om destinationen er vildmarken, Longyearbyen eller Barentsburg.

Da fartøjet efter opholdet i Barentsburg igen vender stævnen mod Longyearbyen i nord og pløjer sig gennem små isbjerge og havets dykkende lommer, står det klart, at Svalbard garanterer oplevelser helt ud over det sædvanlige og giver minder fra en svunden tid ved verdens ende.

rejser@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​