Et universitet får kun kortvarige ridser i lakken, hvis en forsker gribes i kreativ tilgang til forskningsresultater. Langt værre er det, hvis universitetet trækker sagen i langdrag og lægger låg på. Og den er netop helt gal med Københavns Universitets (KU) håndtering af sagen om den tidligere hyldede hjerneforsker Milena Penkowa, der mistænkes for dels at have fiflet med forskningsresultater og dels at lade forskningsmidler gå til privat forbrug.

Det mener blandt andre professor ved KU Elisabeth Bock, der var en af de første til at råbe vagt i gevær i sagen og som har været med til at underskrive en erklæring, der kræver sagen undersøgt til bunds.

Efter flere måneders medieomtale af sagen, der stammer tilbage fra 2002, valgte Københavns Universitet i torsdags at melde forskeren til politiet. Men den udvikling og de seneste oplysninger i sagen hjælper ikke på KU?s fremtræden. Tværtimod.

"Ja, det gør det værre. Men det, man vidste i 2003, burde have været nok til allerede dengang at sætte den nu kommende undersøgelse i gang," siger Elisabeth Bock.

"Alle universiteter kan have folk, der svindler, det kan man ikke forhindre. Det, et universitet måles på, er håndteringen. Og det er det, der er så trist og problematisk i denne sag," siger hun.

Sagen er i sit konkrete omfang og karakter ganske usædvanlig i det danske universitetsmiljø. Men sager om videnskabelig uredelighed er i sig selv ikke et særsyn. Inden for de seneste seks år er fire danske forskere blevet dømt uredelige. Men langt flere indberettes og undersøges, da kun syv procent af de indklagede forskere stemples som uredelige. Det forklarer professor i retsvidenskab på Aarhus Universitet og medforfatter til bogen "Plagiering og anden videnskabelig uredelighed" Ellen Margrethe Basse.