Ny dom gør selvmord til en menneskeret

En ny dom fra Menneskerettighedsdomstolen slår nu fast, at selvmord er en menneskeret. Det sender et farligt signal om at gribe mindre ind over for dem, der forsøger at tage deres liv, advarer eksperter

Ung kvinde kigger på klipperne i vandet fra Islands sydkyst. Mads Jensen/Scanpix.
Ung kvinde kigger på klipperne i vandet fra Islands sydkyst. Mads Jensen/Scanpix. Foto: Mads Jensen.

Må man frit bestemme, hvornår og hvordan man tager livet af sig selv?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet i en opsigtsvækkende sag, der netop er afgjort ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Sagen handler om schweiziske Ernst Haas, som er maniodepressiv og har været det i to årtier.

Det har ført til to selvmordsforsøg. Det tredje er aldrig blevet til noget, for selvom han har opsøgt 170 psykiatere for at få en recept på medicin, der kan ende hans liv uden lidelse, har ingen villet give ham den.

Men det er en krænkelse af artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen om respekten for privatlivet, mener Ernst Haas. Nu har domstolen konkluderet, at den schweiziske stat ikke er forpligtet til at hjælpe ham af med livet. Men dommen fastlår samtidig, at selvmord er en menneskerettighed for Haas og alle andre.

DOKUMENTATION: Læs dommen her

Særligt det sidste overrasker flere eksperter på området. Og bekymrer dem. Thomas Søbirk Petersen er lektor i praktisk filosofi på Roskilde Universitet og ser rettigheden som helt urimelig, fordi den kun kan opfattes som en negativ ret.

Det er stadig ikke en menneskeret at få hjælp til at begå selvmord, men kan nu være en overtrædelse af menneskerettighederne at forhindre nogen i at tage deres eget liv. Og det kan få katastrofale konsekvenser, hvis det bliver almindelig praksis.

"Vi ved fra mange andre tilfælde, at lovgivning smitter direkte af på folks moral. Så når man sender et klart signal om, at selvmord er en rettighed, er det rimeligt at forvente, at flere derfor – i hvert fald på sigt – vil tøve med at gribe ind over for andres selvmord. Når vi samtidig ved fra forskningen, at 70 procent af dem, der forsøger selvmord, faktisk er glade for at blive reddet, så vil liv gå unødvendigt tabt ved at gøre selvmord til en menneskerettighed," siger han.

På det danske Institut for Menneskerettigheder er seniorforsker og jurist Stephanie Lagoutte overrasket over dommen, fordi hun ikke tidligere mindes at have set retten til selvmord formuleret så juridisk klart. Hun understreger dog, at der ikke er tale om en absolut ret. Det enkelte land kan stadig selv bestemme begrænsningerne for rettigheden og eksempelvis gribe ind, hvis personen ikke er rask og helt klar over konsekvenserne. Der er således næppe nogen i Danmark, der vil blive anklaget for at overtræde menneskerettighederne, hvis de forhindrer en person i at springe ud fra en bro, siger Stephanie Lagoutte. Men hun erkender, det er en juridisk gråzone, der balancerer mellem konventionens artikel 8 om privatlivets ret og artikel 2 om beskyttelsen af mennesker, der ønsker at skade sig selv. I Schweiz vægter man artikel 8 højest, mens det i Danmark er artikel 2.

"Jeg tror, denne dom kommer nu, fordi dommerne vurderer, at det er en vigtig principiel diskussion om retten til at vælge døden. De siger klart, at det ikke er strafbart at forsøge selvmord, som det har været tidligere, og det har der ikke været et juridisk grundlag for at sige før nu. Spørgsmålet er så, om det rykker ved det skøn, landene bygger deres retspraksis om aktiv dødshjælp på. Jeg tror ikke, det bliver tilfældet i Danmark."

På landets største kompetencecenter for selvmordstruede børn og unge i Region Syddanmark synes centerleder og psykolog Kim Juul Larsen også, at det er helt forkert at gøre selvmord til en rettighed. For ønsket om at dø er ofte ikke et reelt ønske, men en del af et sygdomsbillede, som ændrer sig markant, hvis de selvmordstruede bliver hjulpet. Af samme grund har alle offentlige ansatte i Danmark i dag pligt til at indberette til de sociale myndigheder, hvis de oplever mennesker, der ønsker at tage deres eget liv. Og for alle andre er det også den normale reaktion.

"Det vil være mere end uheldigt, hvis loven eller den almindelige praksis bliver påvirket af den nye dom, og det forventer jeg heller ikke, at den gør. Det vil simpelthen gå imod vores instinkt om at hjælpe og imod lovgivningen," siger han.

henriksen@k.dk