De egne dagsordeners topmøde

Et topmøde om energi og innovation i Bruxelles kom til at handle mest om alt muligt andet end det, da euroen, Egypten og det græske flygtningekaos kaprede dagsordenen

Grøkenlands premierminister George A. Papandreou.
Grøkenlands premierminister George A. Papandreou. Foto: John Thys.

De kan det alle sammen, Lars Løkke Rasmussen og hans 26 chefkolleger i EU-regi. Pleje deres egne hjem-lige dagsordener, når de mødes med kollegerne i Bruxelles.

Et EU-topmøde i går, der skulle have handlet om EU's energipolitik, hvor gas og el ikke flyder så frit, som det burde på det indre marked, og hvor afhængigheden af russiske og arabiske energikilder gør mange nervøse, endte således med at handle om alt fra de egyptiske optøjer over et nyt forstærket samarbejde for euroen til danske problemer med Grækenlands manglende håndtering af sit sammenbrudte asylsystem. Grønne organisationer kaldte det "skuffende", og EU-parlamentarikere som Bendt Bendtsen (K) klagede over et "energitopmøde uden energi", fordi der ikke i mødets konklusioner blev givet håndfaste løfter om blandt andet øget energieffektivitet.

I stedet havde EU-cheferne travlt med at sende et signal til de protesterende egyptere, hvor de i "de stærkest mulige vendinger" fordømmer volden og optøjerne, opfordrer parterne til at vise tilbageholdenhed og straks sætte kursen mod en velordnet overgang til en ny regering via fair og frie valg.

Det helt store shownummer blev, da den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, fremlagde et forslag om at skabe en egentlig fælles økonomisk regering af eurozone-landene med vidtrækkende ønsker om i bund og grund at gøre reglerne mere tyske. Med regler for statsgælden skrevet ind i landenes forfatninger, fælles enighed om en højere pensionsalderen og lignende "ordnung muss sein"-agtige tiltag.

Forslagene blev allerede fra første færd mødt med kritik. Og flere iagttagere understreger, at de i første omgang er udformet for at berolige de tyske vælgere, der er trætte af, at det er deres skattepenge, der primært bruges til at redde svigtende euro-økonomier. Men realistisk set har mange af dem ingen gang på jorden, fordi de er et markant skridt videre mod en reel fælles euro-regering, end de fleste suveræne stater føler sig godt tilpas med.

Den belgiske premierminister, Yves Leterme, frabad sig således at få sit lands "sociale model pillet fra hinanden", mens den østrigske kansler kaldte det "forkert" at ville blande sig i, hvordan landene bestemmer deres lønudvikling.

Også landene uden for den fælles mønt som Danmark skal være velkomne til at være med i det forstærkede samarbejde. Men den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V) havde selv på topmødet travlt med at mele sin egen indenrigspolitiske kage, da han var rejst til Bruxelles med intentionen om at få forklaret Grækenland, hvor utilfreds han er med, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har stoppet udsendelser af asylsøgere til Grækenland på grund af de elendige forhold i de græske modtagelsescentre, selvom EU?s regelsæt siger, at det er det land, som man sætter fod på først, der skal tage sig af ansøgningen.

Det anslås, at 80-90 procent af dem, der krydser grænsen til EU uden papirerne i orden, kommer ind netop gennem Grækenland og derfor burde få en eventuel asylsag behandlet der. Men det eneste problem, en venlig snak mellem statsminister George Papandreou og Løkke reelt vil kunne løse på det område, er nok det, den danske statsminister har med sit støtteparti Dansk Folkeparti, der er ganske utilfredse med udsigten til, at Danmark nu selv skal behandle de asylansøgninger, som grækerne ellers ville have ansvaret for.

albrechtsen@k.dk