Øksesagen er langtfra slut

Men hvorfor blev det så lige ni års fængsel?

Svaret får offentligheden aldrig, men udmålingen er sket efter vurderinger af sagens konkrete omstændigheder, og den forskellighed, tegner-sagen har, i forhold til andre pådømte terrorsager.

Anklageren, statsadvokat Kirsten Dyrman, er tilfreds med de ni år og mener, at der ved strafudmålingen er taget hensyn til, at der - trods de alvorlige omstændigheder - var tale om forsøg på drab og terror. Ingen kom fysisk til skade.

Omvendt siger øksemandens forsvarer, Niels Christian Strauss, at retten har taget hensyn til argumentet om, at angrebet kun var rettet mod en enkelt person, nemlig tegneren.

Derfor var der ikke tale om "klassisk terrorisme", hvor ofrene er tilfældige.

Det argument har forsvareren brugt i proceduren.

"Kurt Westergaard står ikke nævnt i straffeloven på linje med statsministeren og regenten, hvor man kan straffe personer særskilt og hårdt. Man skal dømme ud fra de handlinger, tegneren har været udsat for," siger Niels Christian Strauss og afviser, at der kunne være tale om terror.

"Det forudsætter, at en befolkning og ikke et enkelt individ er målet," mener han.

Dertil har anklageren sagt, at Kurt Westergaard var personificeret som symbol i Muhammed-krisen og på forsvaret for ytringsfriheden.

Et angreb på Kurt Westergaard var egnet til at tilføje Danmark alvorlig skade, mente anklageren og fik rettens medhold: Det var terror.

Og Kurt Westergaard selv er tilfreds:

"Jeg er jo så gammel, at jeg ikke er hævngerrig. Men alligevel synes jeg, at ni år må være minimum. Nu vil jeg bare håbe, at manden får tid til at reflektere over sin skæbne og sin religion. Måske kan han blive et bedre menneske," lyder det fra bladtegneren. /ritzau/