Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Døren åbnes for Broderskabet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Døren åbnes for Broderskabet

En stor gruppe koptere havde medbragt kors og bibler, da de i går deltog i demonstrationerne på Tahrir-pladsen i Egyptens hovedstad, Kairo, hvor aktivister gennem to uger har demonstreret for at få afsat landets præsident, Hosni Mubarak.

- Mohammed Abed/Scanpix.

Fakta

Det Muslimske Broderskab

  • Det Muslimske Broderskab er verdens ældste og største islamiske politiske...

Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

Det Muslimske Broderskab | Hamas | vantro | tålmodighed | Hizbollah
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Efter at have levet en skyggetilværelse som illegal organisation siden 1954 er Det Muslimske Broderskab i Egypten officielt inviteret med i debatten om landets politiske fremtid

Det Muslimske Broderskab i Egypten er i dag lige så overrasket som landets præsident, Hosni Mubarak, var, da de voldsomme demonstrationer begyndte for 14 dage siden. Men mens overraskelsen var tydeligt ubehagelig og negativt ladet for Mubaraks vedkommende, har Broderskabet stadig svært ved at tro, at deres forbudte organisation er blevet bedt om at sidde med ved det bord, vicepræsident Omar Suleiman har gjort til ramme for debatten om landets politiske fremtid.

LÆS OGSÅ:Hvad er Det Muslimske Broderskab?

Broderskabet er så overrasket, at det først nærmest instinktivt takkede nej til invitationen af frygt for at blive fanget i en politisk fælde, der alligevel ville munde ud i en fortsættelse af Mubaraks regime. Broderskabet frygter, at Mubarak bruger forhandlingerne til at skabe ro i de større egyptiske byer og så trækker forhandlingskortene til sig, når alt er tilbage ved det normale.

Men efter et par dages betænkningstid har Broderskabet nu accepteret invitationen. Dels fordi man vurderer, at Mubarak er så presset, at han rent faktisk er villig til at lade Broderskabet tage del i beslutningsprocessen. Men mest af alt fordi man vurderer, at den åbne dør fra regeringens side aldrig mere kan smækkes i, når forhandlingerne først er begyndt.

Annonce
Både Mubarak og Broderskabet ved, at den egyptiske opposition kun vil stille sig tilfreds med omfattende grundlovsændringer, der giver oppositionen reelle muligheder for at konkurrere om magten i landet ved det kommende valg. Hvis det ikke sker, vil det være let for oppositionen at mobilisere de samme folkelige kræfter, der volder Mubaraks styre livstruende problemer i øjeblikket. Sagt anderledes, har Broderskabet og resten af oppositionen et meget effektivt middel til at presse styret til indrømmelser, også selvom initiativet til forhandlingerne mest minder om en gennemtævet boksers ønske om at høre pause-gonggongen, så han kan bruge et minuts tid til at sunde sig og få nogle gode råd fra sidelinjen.

Sagen er, at Det Muslimske Broderskab ikke ventes at spilde en historisk chance på at lade det upopulære Mubarak-styre komme til kræfter. Sammen med de andre dele af den egyptiske opposition vil Broderskabet stile meget målrettet efter at få annulleret de valglove, der sikrer Mubaraks nationalparti en magelig sejr ved hvert valg. Samtidig vil man stille krav om løsladelse af fængslede medlemmer, men kernen i forhandlingerne er valglovenes ændring, der set fra Broderskabets synspunkt er en sikker vej til overtagelse af magten i Egypten.

De seneste dages såkaldt beroligende udtalelser fra Broderskabets side om, at man ikke ønsker at tage magten i Egypten, og at man vil være tilfreds med reformer, er et bevidst forsøg på at tage luften ud af den tiltagende debat om, at Broderskabet blot ønsker at erstatte en slags autoritært regime med en anden.

Et af de mest grundlæggende begreber i Broderskabets islamistiske ideologi er tålmodighed. Med sætningen "izza ma sabbaru, kaffaru" (den, der ikke er tålmodig, er vantro) har Broderskabet ladet sig undertrykke i snart 80 år uden at miste troen på, at det nok skal lykkes at komme til magten en dag. Så når Broderskabet siger, at det ikke sigter efter en øjeblikkelig magtovertagelse, er det ene og alene, fordi man stadig har tålmodighed, og at tiden ikke er moden nok. Men det betyder ikke, at man har opgivet tanken. Broderskabets tålmodighed styrkes også af de regionale udviklinger, hvor Hamas og Hizbollah har taget den største bid af kagen i Gaza og i Libanon, og hvor det iranske præstestyre stadig klarer at holde sig oven vande, samtidig med at Tyrkiets islamister nyder anerkendelse. Broderskabet ser også et skift i holdningen i EU og USA, der signalerer, at begge parter ud fra en realpolitisk opfattelse vil være mere tilbøjelige til at acceptere islamistiske gruppers deltagelse i mellemøstlige regeringssammenhænge i fremtiden.

Derfor er der ikke noget, som haster for Det Muslimske Broderskab i Egypten. Demonstrationerne har skabt et momentum, hvor man er blevet inviteret indenfor i varmen, og de nærmeste måneder gælder det så om at sikre sig, at det bliver muligt ligesom i Gaza, Tyrkiet og Libanon at tage en så stor bid af kagen, at ingen vil være i stand til at se bort fra Broderskabet, når stemmerne er talt op.

allan@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​