Maleriet forestiller pladsen Champs de Mars i Paris under den pompøst anlagte fest den 8. juni 1794, hvor man under ledelse af Robespierre, anerkendte Det Højeste Væsen og sjæles udødelighed.
Maleri: Thomas Naudet (1773-1810).
-
Silke Bock |
7. februar 2011
Robespierre indså, at den religiøse følelse ikke kunne kvæles og opfandt derfor sin egen religion, der havde rod i oplysningstankerne. Den blev dyrket, indtil Robespierre mistede hovedet i guillotinen
Den 8. juni 1794 stimlede menneskemængder sammen omkring Champs de Mars i Paris. På det enorme grønne område havde et kunstigt bjerg taget form, og på toppen af det stod frihedens træ. Scenariet var nøje orkestreret af maleren Jacques-Louis David, og hovedtænkeren bag arrangementet var Maximilien Robespierre.
Robespierre ledede de facto Frankrig under det, der siden er blevet kaldt terrorregimet. Han var en brutal bannerfører for den franske revolution, men havde indset, at folket manglede et sted at rodfæste dets religiøsitet.
"Revolutionens undertrykkelse af det religiøse gik så vidt, at Robespierre, der ellers var en af revolutionens hårde hunde, godt kunne se, at det var ikke formålstjenligt for revolutionen. Der var nemlig en udbredt religiøs impuls i befolkningen, der var vokset op med kirken," fortæller lektor Ulrik Langen fra SDU.
Det var altså (som i dag) svært at fjerne religion fra det offentlige rum pr. dekret. Derfor iscenesatte Robespierre en festival for Det Højeste Væsen. En slags guddom, der skulle erstatte den katolske kirke, som den franske stat under revolutionen havde afvist offentligt og forsøgt at kvæle.
Forud var gået en række festivaler, der satte borgerdyden i centrum, i Nôtre Dame i Paris var der blevet indrettet et tempel for fornuften, og kulminationen blev den pompøst anlagte fest den 8. juni 1794, hvor man anerkendte Det Højeste Væsen og sjælens udødelighed.
Richard Andersen beskriver i bogen "Skikkelser fra Den Franske Revolution", hvordan festen begyndte med, at tilskuerne omfavnede hinanden "som søskende". Herefter gik de i procession til festpladsen. Børnene have violkranse, de unge myrtekranse, mændene egekranse og de gamle olivenkranse. Forrest gik Robespierre i himmelblå jakke, gule bukser med en buket roser i hånden. På tribunen holdt han en glødende tale.
"I dette øjeblik ser man et helt folk, som lever i krig med alle menneskehedens undertrykkere, og som afbryder den heroiske gerning for at vie tanker og bønner til Det Højeste Væsen," sagde han ifølge Andersen.
Herefter brændte tilskuerne figurer, der forestillede ateismen, egoismen og stridbarheden. Ved siden af tilskuerne rullede kærrer med dødsdømte på vej til guillotinen.
"Det Højeste Væsen var en erstatning, og det blev aldrig sagt, at Det Højeste Væsen var en gud. Man skulle være dydig, men det var en underlig metafysisk størrelse uden navn," fortæller Ulrik Langen.
Uffe Østergård, professor i historie på CBS, kommer det heller ikke meget nærmere, for Robespierre fik aldrig selv for alvor sat sit væsen på formel.
"Robespierre ville skabe en ny religion. Han var deist, hvilket vil sige, at han troede på et øverste væsen og sjælens udødelighed. Nogle af tilhængerne var panteister og fandt Det Højeste Væsen i naturen. Andre så det højeste væsen som fornuften, og væsenet var over det hele," fortæller han.
Tilbedelsen af Det Højeste Væsen blev dog aldrig en religion, der for alvor fik fat i franskmændene. Den var koncentreret omkring Paris og forstæderne.
"Religionen var i dén grad et byfænomen, og vi kender den primært fra beskrivelser i den revolutionære presse. Landet fortsatte relativt uanfægtet," siger Uffe Østergård.
Samtidig med den nye religions udbredelse blev Robespierres voldsregime stadig værre. Flere og flere blev henrettet. Alle, der ikke var med, var mod, og mistænksomheden blandt de mest magtfulde voksede – Robespierre var blevet en mand, magtens elite blev bange for.
"Rygtet begyndte at gå om, at Robespierre ville krone sig selv til en ny gud," fortæller Uffe Østergård.
"På den måde blev han offer for sit eget program. Revolutionen begyndte at æde sine egne børn."
Den 28. juli 1794 mistede Robespierre hovedet i guillotinen. Siden undsagde Napoleon Bonaparte offentligt Det Højeste Væsen. Lige så hurtigt, som det var opstået, forsvandt Det Højeste Væsen fra offentligheden igen.
historie@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad