Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Da franskmændene dyrkede Det Højeste Væsen som en gud til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da franskmændene dyrkede Det Højeste Væsen som en gud

Maleriet forestiller pladsen Champs de Mars i Paris under den pompøst anlagte fest den 8. juni 1794, hvor man under ledelse af Robespierre, anerkendte Det Højeste Væsen og sjæles udødelighed.
Maleri: Thomas Naudet (1773-1810).

-

Emneord for denne artikel

kristendom | religion | franskmænd | Gud
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Robespierre indså, at den religiøse følelse ikke kunne kvæles og opfandt derfor sin egen religion, der havde rod i oplysningstankerne. Den blev dyrket, indtil Robespierre mistede hovedet i guillotinen

Den 8. juni 1794 stimlede menneskemængder sammen omkring Champs de Mars i Paris. På det enorme grønne område havde et kunstigt bjerg taget form, og på toppen af det stod frihedens træ. Scenariet var nøje orkestreret af maleren Jacques-Louis David, og hovedtænkeren bag arrangementet var Maximilien Robespierre.

Robespierre ledede de facto Frankrig under det, der siden er blevet kaldt terrorregimet. Han var en brutal bannerfører for den franske revolution, men havde indset, at folket manglede et sted at rodfæste dets religiøsitet.

"Revolutionens undertrykkelse af det religiøse gik så vidt, at Robespierre, der ellers var en af revolutionens hårde hunde, godt kunne se, at det var ikke formålstjenligt for revolutionen. Der var nemlig en udbredt religiøs impuls i befolkningen, der var vokset op med kirken," fortæller lektor Ulrik Langen fra SDU.

Det var altså (som i dag) svært at fjerne religion fra det offentlige rum pr. dekret. Derfor iscenesatte Robespierre en festival for Det Højeste Væsen. En slags guddom, der skulle erstatte den katolske kirke, som den franske stat under revolutionen havde afvist offentligt og forsøgt at kvæle.

Annonce
Forud var gået en række festivaler, der satte borgerdyden i centrum, i Nôtre Dame i Paris var der blevet indrettet et tempel for fornuften, og kulminationen blev den pompøst anlagte fest den 8. juni 1794, hvor man anerkendte Det Højeste Væsen og sjælens udødelighed.

Richard Andersen beskriver i bogen "Skikkelser fra Den Franske Revolution", hvordan festen begyndte med, at tilskuerne omfavnede hinanden "som søskende". Herefter gik de i procession til festpladsen. Børnene have violkranse, de unge myrtekranse, mændene egekranse og de gamle olivenkranse. Forrest gik Robespierre i himmelblå jakke, gule bukser med en buket roser i hånden. På tribunen holdt han en glødende tale.

"I dette øjeblik ser man et helt folk, som lever i krig med alle menneskehedens undertrykkere, og som afbryder den heroiske gerning for at vie tanker og bønner til Det Højeste Væsen," sagde han ifølge Andersen.

Herefter brændte tilskuerne figurer, der forestillede ateismen, egoismen og stridbarheden. Ved siden af tilskuerne rullede kærrer med dødsdømte på vej til guillotinen.

"Det Højeste Væsen var en erstatning, og det blev aldrig sagt, at Det Højeste Væsen var en gud. Man skulle være dydig, men det var en underlig metafysisk størrelse uden navn," fortæller Ulrik Langen.

Uffe Østergård, professor i historie på CBS, kommer det heller ikke meget nærmere, for Robespierre fik aldrig selv for alvor sat sit væsen på formel.

"Robespierre ville skabe en ny religion. Han var deist, hvilket vil sige, at han troede på et øverste væsen og sjælens udødelighed. Nogle af tilhængerne var panteister og fandt Det Højeste Væsen i naturen. Andre så det højeste væsen som fornuften, og væsenet var over det hele," fortæller han.

Tilbedelsen af Det Højeste Væsen blev dog aldrig en religion, der for alvor fik fat i franskmændene. Den var koncentreret omkring Paris og forstæderne.

"Religionen var i dén grad et byfænomen, og vi kender den primært fra beskrivelser i den revolutionære presse. Landet fortsatte relativt uanfægtet," siger Uffe Østergård.

Samtidig med den nye religions udbredelse blev Robespierres voldsregime stadig værre. Flere og flere blev henrettet. Alle, der ikke var med, var mod, og mistænksomheden blandt de mest magtfulde voksede – Robespierre var blevet en mand, magtens elite blev bange for.

"Rygtet begyndte at gå om, at Robespierre ville krone sig selv til en ny gud," fortæller Uffe Østergård.

"På den måde blev han offer for sit eget program. Revolutionen begyndte at æde sine egne børn."

Den 28. juli 1794 mistede Robespierre hovedet i guillotinen. Siden undsagde Napoleon Bonaparte offentligt Det Højeste Væsen. Lige så hurtigt, som det var opstået, forsvandt Det Højeste Væsen fra offentligheden igen.

historie@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Danmarkskortets mysterier: Derfor hedder det Fyn og Sjælland

Dronning Dagmar – folkevisernes dronning

Dagmars fodspor på gader, stræder – og i smykkeskrin

Tabet af Norge er gået i glemmebogen

Jubilæum er en god anledning til at markere fællesskab med Norge

Wallenbergs hånd til jøderne

Hitler og Stalin dominerer talen om ondskab

Vikingerne havde også en grå hverdag

Historienoter

Hun rettede vores blik mod den vævende viking

Enestående kalkmalerier afdækket i Skibinge Kirke

Lucas Cranach gav reformationen dens enkle billede

Danske fortællinger fra ”Titanic”

”Vi kunne jo ikke synke”

Arkæologiske fund afslører korsfæstelsens hemmeligheder

Korsfæstelse var tortur

Et mørkt kapitel i dansk guldalder

Præster som pionerer

Da kirken gik forrest i fattighjælpen

Ekstremisten, der blev gehejmekabinetsminister

Verden er til salg

Det tavse flertals forsømmelser

En lille kirke med en glemt historie

Fra klassekamp til nichefællesskaber

Da svenskerne var en trussel

Klimaudsving har altid drillet mennesket

Schweiziske børnearbejdere

Vesten og resten

Rav var Nordens guld

Den gode bror – en af holocausts sande helte

Kort nyt: Nixons mafiaforbindelse

Det revolutionerende initiativ

Kort nyt

En krig, fire brødre og det store justitsmord

”Da de kravlede ind ad vinduerne til pigerne og mig, gav jeg op”

En heltinde til alle tider

Fra elfenbensgebisser til nul huller-generationen

Da Sherlock Holmes kom til Danmark første gang

Danmarkshistoriens største skibskatastrofe overgår Titanic

Præsidenter lever længere

Thule-området blev Grønlands vugge

Flintredskaber er som et forstenet sprog

Koden til et gammelt sprog er svær at knække

Danskere tyder mayaglyffer på ny måde

Kort nyt: Britiske aviser digitaliseret

Da USA blev voksent

Stalin, Hitler og Titanic

Kort nyt

”Ingen overlevede Det Tredje Rige uden et delvist tab af moralsk integritet”

Nyheder fra historiens verden

For Monrad skulle kristendommen gennemtrænge politikken som en skjult varme

Kort nyt: Kongen var kanonstøber

Indisk forfatter tog danskerne med storm

Sømandskirker vender blikket mod øst

Kort nyt

En reformator kom til landet

Kort nyt

Hærværket i Efesos

Korsfarere ville efterligne Kristus

Den tunge vandring på tværs af Europa

Kort nyt

King James-bibelen har kostet liv

Nøglen til flora og fauna i 1200-tallet

Mårup Kirke er en videnskabelig guldgrube

Danske kvinders kringlede vej mod magten

Kort nyt

11. september er blevet et symbol på Vestens sårbarhed

Mæcen, politiker – men først og fremmest brygger

Kampen om det klare vand

Den absurde Berlinmur

DDR-spids bag lukkede mure

Til minde om Berlinmurens ofre

50 år siden: Muren der delte verden

Kort nyt

Enhver krig var hellig

Vikinger slået hjem

Det sidste korstog

Kort nyt

Djengis Khans vilde ridt imod civilisationen

Er du klar til den teknologiske fremtid?

Teknologi i dagligdagen gennem 100 år

Da jagten på Gorm den Gamle brød løs

Kort nyt

Kort nyt

De 10 største fornyelser i kristendommens historie

Kort nyt

Hvordan andre lande kan blive "Danmark"

1970'ernes fede fester og vold

Begivenhederne fra 1864 rører på sig

Kort nyt

Sådan blev munkene ølbryggere

Danmark spillede en rolle i Israels oprettelse

Kort nyt

Kort nyt

Frænde er frænde værst

Kort nyt

Den højest placerede gademusikant på Strøget

Kort nyt

Da kongens bibel så dagens lys

Korsfæstelse var den mest grufulde henrettelsesform

Kort nyt

Den dag, mennesket tog på rumrejse

Borgerkrigen var også en teologisk krise

Kort nyt

Dengang i industrisamfundet

Millioner døde i Kinas arbejdslejre

Kort nyt

Tidsmaskinen i Spitalfields

Da Grundtvig boede i Vimmelskaftet

Frank og hornminen

Grave, der fortjener bevarelse

Kort nyt

Afslørende tidsbilleder

Bagklogskabens lys skinner på Hitler og Vatikanet

Fæstningskirke skulle give penge i kassen

Kort nyt

Kirker med skydeskår og skoldehuller

En ny verdensorden efter det arabiske forår

Kommunismens kvælertag på kristne

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​