Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Kort om historie til din ven.
Kort om historie
I Danmark var det i 1700 tallet kun tilladt for det finere borgerskab at drikke vin.
- Colourbox.
Læs kort om historiske begivenheder, som da vinen kom til Danmark, om franske jøder der får nyt stort mindesmærke og personlige oplevelser fra de syv verdenshave.
Da vinen kom til Danmark
De franske hvide og røde vine har til tider været en vanskelig størrelse for de danske myndigheder. I slutningen af 1700-tallet forbød man landets største befolkningsgruppe, bønderne, at drikke vin. De gærede druer var først og fremmest en drik for landets elite, og sådan havde det været, siden de øldrikkende danskere kastede sig over den mere kulturelle drik. Selvom kirken var en god kunde for de danske vinimportører i middelalderen, var det hoffet og adelen, som stod for den største andel. Da adelsmanden Tyge Brahe inviterede til bryllup i 1503, drak hans gæster således 600 liter rhinskvin og 750 liter franske vine. Stefan Pajung har skrevet om vinens indtog i det nye magasin Vin og Kultur, som tidsskriftet Sfinx har lanceret.
Hitlers hovedkvarter bliver museum
Ulveskansen i Polen er det bedst kendte af Hitlers militære hovedkvarterer. Længere mod øst i Ukraine ligger imidlertid også et. Det fik ligeledes navn efter en ulv, Wehrwolf. I dag er Wehrwolf mere eller mindre en ruinhob, men det bestod under krigen af 20 hytter og tre bunkere. Ukraine vil nu etablere et museum på stedet og forsøge at genopbygge dele af anlægget. Hvis alt kommer til at gå efter planen, vil museet være parat til at slå dørene op til maj, skriver det russiske nyhedsbureau Ria Novosti.
Allendes død skal undersøges
Annonce
Ifølge den officielle forklaring fandt militærstyrker den chilenske præsident, Salvador Allende, liggende død, da de indtog præsidentpaladset i forbindelse med general Pinochets militærkup i 1973. En obduktion viste tilsyneladende, at den demokratisk valgte socialistiske præsident havde begået selvmord. Allendes tilhængere har imidlertid altid hævdet, at det var soldater eller en snigskytte, som dræbte ham. Det vil en domstol nu have endeligt undersøgt, skriver New York Times. En dommer har fundet belæg for at genåbne sagen, og undersøgelsen er blevet iværksat.
De franske hvide og røde vine har til tider været en vanskelig størrelse for de danske myndigheder. I slutningen af 1700-tallet forbød man landets største befolkningsgruppe, bønderne, at drikke vin. De gærede druer var først og fremmest en drik for landets elite, og sådan havde det været, siden de øldrikkende danskere kastede sig over den mere kulturelle drik. Selvom kirken var en god kunde for de danske vinimportører i middelalderen, var det hoffet og adelen, som stod for den største andel. Da adelsmanden Tyge Brahe inviterede til bryllup i 1503, drak hans gæster således 600 liter rhinskvin og 750 liter franske vine. Stefan Pajung har skrevet om vinens indtog i det nye magasin Vin og Kultur, som tidsskriftet Sfinx har lanceret.
Hitlers hovedkvarter bliver museum
Ulveskansen i Polen er det bedst kendte af Hitlers militære hovedkvarterer. Længere mod øst i Ukraine ligger imidlertid også et. Det fik ligeledes navn efter en ulv, Wehrwolf. I dag er Wehrwolf mere eller mindre en ruinhob, men det bestod under krigen af 20 hytter og tre bunkere. Ukraine vil nu etablere et museum på stedet og forsøge at genopbygge dele af anlægget. Hvis alt kommer til at gå efter planen, vil museet være parat til at slå dørene op til maj, skriver det russiske nyhedsbureau Ria Novosti.
Allendes død skal undersøges
Franske jøder får stort mindesmærke
I samme uge som de franske statsbaner sagde undskyld for deres rolle i holocaust, besluttede embedsmænd, at der skulle rejses et mindesmærke for ofrene. Mindesmærket kommer til at vise sammenhængen mellem de deporterede franske jøder og jernbanen. Nyhedsbureauet AP rapporterer nemlig, at en hel togstation vil blive ombygget til et gigantisk mindesmærke for de titusindvis af franske jøder, som blev dræbt i holocaust.
Fra de syv verdenshave
Hvis man er interesseret i søfart og fortællinger fra de syv verdenshave, er der god grund til at kigge lidt i en ny kildeudgivelse. Frederik Jacobsen stak til søs i slutningen af 1800-tallet og oplevede på godt og ondt skibsfartens modernisering. Jacobsen var sjældent observant, og han nedskrev pertentligt sine oplevelser i sine dagbøger. Disse dagbøger har hans familie fået udgivet. Første del kom for et par år siden, og nu er anden del, som omhandler mellemkrigstiden, udkommet. "Fra styrmand til skipper i mellemkrigstiden" er udgivet af forlaget Orte og koster 150 kroner.
historie@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
