Kirstine Dalsgaard Larsen |
8. februar 2011
Nye initiativer for friskoler dukker ofte op, når lokale folkeskoler i landdistrikter lukkes. Men nu oplever flere forældregrupper, at kommunerne modarbejder oprettelserne
De seneste 10 år har tendensen været klar: Der bliver færre folkeskoler og flere fri- og privatskoler.
Men som noget nyt oplever forældregrupper, der gerne vil bevare den lokale skole i form af en friskole, at ikke bare den nationale lovgivning har gjort det mere besværligt – kommunerne modarbejder også processen i form af lurepasseri og nye kneb.
Det erfarer Dansk Friskoleforening, der det seneste halve år har modtaget mellem 30 og 40 henvendelser fra frustrerede forældregrupper.
"Jeg forstår ikke, at kommunerne ikke med kyshånd tager imod de forældre, der vil tage ansvaret for deres børns skolegang. Det er en grundlovssikret ret, der krænkes, når kommunerne spænder ben for et skoleinitiativ," siger formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal.
Siden 2006 har kommunerne kunnet vente med at offentliggøre en skolelukning indtil den 1. marts samme år, som et nyt skoleår begynder uden skolen. Samtidig skal en ansøgning om oprettelsen af en friskole være Undervisningsministeriet i hænde den 15. august – altså et helt år før, den nye skole skal åbne. Lovgivningen blev til efter ønske fra Kommunernes Landsforening (KL), og sammen med flere deposita, der ikke tilbagebetales, hvis skolen ikke oprettes, har den gjort det sværere for forældregrupper at reagere hurtigt på skolelukninger i lokalområdet.
I går blev de samlede nationale tal for ansøgninger om friskoleoprettelser talt op af Undervisningsministeriet. De viste, at ud af 65 ansøgninger, der blev indgivet den 15. august sidste år, hang kun 32 initiativgrupper stadig i den 1. februar ved nummer to ansøgningsfrist. Så selv hvis forældrene når tidsfristerne, er der lang vej igen, og mange smider undervejs håndklædet i ringen. Det oplever blandt andre en frustreret forældregruppe i Nyborg Kommune, der nedlægger fem kommunale folkeskoler med udgangen af dette skoleår. Den 15. august sidste år ansøgte 14 initiativer på Fyn om at oprette en friskole – i dag er der kun Langtved Friskole-initiativet tilbage med John Burke-Hansen i spidsen for initiativgruppen, der trods modstand stadig hænger i.
"Det er simpelthen gået i hårdknude med kommunen, vi kan ikke finde noget sted at være. Og byrådet har meldt rent ud, at det drejer sig om, at vi vil åbne en friskole," siger John Burke-Hansen, der allerede nu ville kunne indskrive omkring 60 børn på skolen.
I Dansk Friskoleforening vækker det stor bekymring. Den tendens, at kommuner direkte modarbejder friskoler, er særligt udtalt på Fyn, siger Ebbe Lilliendal.
"Men det er lidt en prøveklud på, hvordan kommuner med alle kneb kan forhindre en friskole. Og det kan desværre give inspiration til andre kommuners benspænd," siger han og fastslår, at det især er manglende byggetilladelser og kommunernes modvilje mod at sælge gamle skolebygninger, der skaber problemer.
Jane Findahl, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, kender dog ikke noget til problemet og pointerer, at byråd og borgerrepræsentationer udelukkende skal bedømme lokalplaner ud fra fysiske rammer – ikke de indholdsmæssige.
"Vi har selvfølgelig den holdning, at loven skal overholdes. Og at friskoler er et godt supplement til folkeskoler," siger hun.
dalsgaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad