Manu Sareen aktualiserer igen dette udtryk !

Jeg gad godt vide om Manu Sareen gider kommentere Sudans deling. For det viser da med al tydelighed at store muslimske områder anno 2011 river lande i stykker.

Hvis politikkerne først begynder at legalisere, at muslimer som en helt gruppe, skal havde klan overhoveder til at udtale sig for sig, betyder det at en masse muslimer der ellers var ved at slippe ud af stammekulturen igen indfanges.

For sammenhængskræften i et hvert samfund, er det vigtig at man har samme grundkultur at mødes om, enten at man dyrker religiøse ritualer sammen, eller som i Danmark, at man i det store hele holder sin religion for sig selv, eller slet ikke har en.

De Radikale forsætter med denne her ide DF politik, med et os og dem samfund, men udbygger det til at parallelsamfund nu skal havde deres egne overhoveder, hvilke DF dog i det mindste bekæmpede.

IMAMRÅD.

Manu Sareen har foreslået et imamråd. Jeg ved ikke om et råd er beslutningsdygtigt, men det kan vel rådes eller råde. Det er for åbenbart blevet for meget for venstrekvinden Karen Jespersen. Det virker skræmmende på hende, at imamerne kunne få indflydelse og at den kunne afværge uhyggelige angreb. Karen Jespersen har jo erfaringer fra partierne helt fra venstrefløjen til den højre side, så vil der ikke være grund til at lytte til hende? Hvor har hun sin viden fra, som er større end den ”skræmmende mangen på viden” som Manu Sareen har. Jo, hun har hørt flere røster, og det er blevet fortalt. Kunne man ikke forestille sig, at en dialog og meningsudveksling kunne åbne folks øjne for gode løsninger. Nej, det er ”det stik modsatte”, der skal til. Mon ikke det vil være en ”regelret katastrofe” at lytte for meget til, hvad Karen Jespersen mener, på trods af hendes personlige kendskab til hele det politiske spektrum.
Søren Hansen

Det mest skræmmende er nu engang de, der lader sig skræmme over så lidt. Det virker som om, at de ikke ville kunne leve et normalt liv, uden denne besynderlige angst.

Rent faktisk findes der et parti, som alene eksisterer på grundlag af denne besynderlige angst. Dog hedder det ikke Partiet til fremme af angstneurotiske tilstande i Danmark, men noget så ligetil, som Dansk Folkeparti. Misvisende for så vidt, at nok er der kommet rigtig mange angstneurotiske mennesker til i dagens Danmark, men dog ikke så mange endnu, at de modsvarer et partinavn, som Dansk Folkeparti.

Karen Jespersen er med sin udtalte angst for de fremmed dog ikke medlem af Partiet til fremme af angstneurotiske tilstande i Danmark, men af et parti, der har sine rødder plantet dybt i landbrugets plovfuger. Og derfor vel nok må siges at repræsentere et folk, der fint evner at holde begge fødder nede på jorden. Så meget desto mere forekommer Karen Jespersens angstneurotiske adfærd, at være en stærk kontrast i forhold til landmændenes stilfærdige adfærd. Hvor selv den stærkeste storm kommer til kort.

Vi på landet er jo nok af den holdning i forhold til muslimerne, at de på mange måder repræsenterer det gode gamle danske, hvor familien var en enhed, der stod sammen i tykt og tyndt. Det er just ikke sådan en gennemsnitlig dansk familie fremstår i dag. De er enten gået i opløsning, eller undervejs til at gå i opløsning. Hvorved den trygge platform, som familien burde være for børnene, nu har gjort børnene til et omrejsende cirkus. Så de i det mindste får set lidt til den anden forælder. En luksus, som heller ikke er det mest udtalte, for de børn, der stadig har deres forældre på sammen adresse. For også de må nøjes med den smule kontakt med deres forældre, som arbejdet og forældrenes fritidsinteresser tillader. Lidt har som bekendt også sin ret. Men det kan også blive så lidt, at det bliver til noget skidt.

Når alt kommer til alt, så er vi på landet ikke skræmte over muslimerne. Der har vi nok så meget mere der samler, end der skiller. Nemlig de familiemæssige værdier, udholdenheden i form af lange arbejdsdage, evnen til at rejse sig ved egen kraft, trods modgang. Alle disse gode gamle værdier, som i dagens Danmark er blevet mere undtagelsen, end reglen. Så når alt kommer til alt, så er det måske netop derfor, muslimerne virker så skræmmende på byfolk, der jo ikke har så meget jordforbindelse, at det gør noget. Hvorfor de ikke genkender de gamle værdier hos muslimerne, som vi på landet har den største respekt for.

Nå, med det kan I jo så lige tænke lidt over. Så vil jeg gå ud i den friske vind og få flyttet hestene, før det bliver mørkt.

Karen Jespersen peger præcist på de farlige tiltag, som både muslimer og radikale medløbere udpønser. Imamer er at betragte som 5. kolonne. Det er som ræven, der vogter får.

Karen Jespersen:
Hvor mange hundrede gange er den løgn ikke blevet udtalt, af Karen Jespersen og ligesindede efterhånden?

Der er ikke islamiske domstole i Storbritannien. Et falsum, oprindeligt påstået af SIAD, der er gentaget ad nauseum.

Siden 1996 har der i Storbritannien været et alternativ til at lade civile sager (ikke strafferetlige) behandle ved domstolene. Nemlig ved nedsættelse af officielle mæglingsråd, hvor jurisk uddannede personale kan behandle sager. I stedet for de rigide procedurer ved domstolsbehandlinger, er fokus på at finde en løsning via mægling mellem parterne. En mere fleksibel, konstruktiv, hurtigere og billigere løsning, uden at der er tale om discount eller lemfældighed. Lovgrundlaget er The Arbitration Act. Hvis to parter vælger at lade et tribunal fremfor en domstol behandle en sag, må de følgelig også acceptere dennes kendelse.

En lignende model kendes også i Danmark: http://www.domstol.dk/saadangoerdu/retsmaegling/Pages/default.aspx.

Kjeld skrev:

Jeg må desværre give dig ret - der sandelig været nogle uheldige eksempler blandt disse selvbestaltede "hellige" mænd.

Fx konvertit Pedersen:

http://www.religion.dk/artikel/187704:Spoerg-om-islam--Stening-staar-ikke-til-diskussion

Jonas skrev:

Antyder du dermed, at DF for en gangs skyld så rigtigt?

Bjørn skrev:

Kan man ikke bruge Jesus til andet, så giver han da gode råd, som er værd at følge. Det drejer sig om, hvordan man skal forholde sig til sine medmennesker.
Hvis det er fjender, som slår, så vend den anden kind til. Gengæld ondt med godt, så samler du glødende kul på hans hoved.
Det handlede også en gang om, hvor mange gange du skal tilgive en modstander. Hvor mange var det nu?
Det kunne også bare dreje sig om en anelse om, at en anden person havde noget imod en. Så skal man opsøge vedkommende for at få en evt. tvist fjernet.

Sådan er det åbenbart ikke i denne sag iflg. Karen Jespersen. Gør det modsatte.
Hvis råd vil I helst følge?

Søren Hansen

kan også ba

Jeg synes, Karen Jespersen har ret i denne sag.
Det giver jo ikke mening, at man med den ene hånd kritiserer de tendenser, der er i islam, til at blande åndelig og politisk magt - og med den anden hånd selv giver religiøse ledere politisk magt, som Manu Sareen foreslår.

På den måde ville man selv være med til at skabe det, man kritiserer.

Samtidig synes jeg heller ikke, man skal behandle spørgsmålet om for - eller imod et imamråd som et spørgsmål om for- eller imod muslimer.
Kom nu ud af skyttegravene! Jeg kan sagtens forestille mig, at muslimer kan være uenig om, hvor vidt et imamråd er en god idé.
Har I ikke fantasi til det?