Så fik Hizb ut-Tahrir holdt sit årlige klubmøde for vennerne for et par uger siden. Og i ytringsfrihedens navn lader vi det passere. Godt, at Lone Nørgaard her i bladet (den 26. januar) lige repeterer deres uspiselige formål. Og udmærket, at hun advarer mod deres retorik, for "den politiske islam har en 'køreplan' for islamiseringen af Europa."

Denne "køreplan" viser sig nu at skulle forstås bogstaveligt, ja "helt overordnet lyder 'instruksen' på, at muslimer ikke skal integrere sig..." (gåseøjnene er Nørgaards). Og så går det ellers over stok og sten mod den store sharia. Køreplanen har ligefrem tre "faser" i optrapningen af islamiseringen - i grove træk: 1. "Kvinderne skal iføre sig hijab (tørklæde) og alle skal spise halalkød" 2. "Dernæst gælder det om at skabe organisationer, som får sat islam i centrum." 3. At besvære de lokale myndigheder med islamiske særkrav, indtil "islam ganske langsomt (bliver) accepteret som et offentligt anliggende af central betydning." Overordnet gælder det, at "gennemførelse af sharialovgivning er målet."

Alt dette er givetvis en ønskedrøm for islamister og guf for Hizb ut-Tahrir. Om det så også er det for almindelige muslimer, er et helt andet spørgsmål, der ikke interesserer Nørgaard. Men det er faktisk afgørende, tror jeg, de fleste vil synes!
Vi kender alle til eksempler på de tre faser: Der er muslimske kvinder i Danmark, som går med hijab - ja! Der er islamiske organisationer i Danmark - ja! Der er muslimske særkrav om for eksempel halalkød i skolekøkkener til muslimske elever - ja! Og vi har efterhånden vænnet os til ret meget af det! Åh Gud - islam er over os!
Inden vi nu spænder hanen på revolveren, vil jeg lige mane til eftertanke: De samme faser med andre fortegn har kristne vel været igennem, hvor som helst i verden vi har slået os ned i fremmede kulturer: bære kors, oprette kristne organisationer, insistere på at holde vores højtider og så videre. Hvad galt eller udemokratisk - eller udansk for den sags skyld - er der egentlig i det? Så længe det kommer nedefra.