Italiens kvindelige jødeforkæmper

Tullia Zevi advarede mod farerne ved nynazisme ikke kun i forhold til jøder, men også i forhold til hele samfundet og demokratiet. Det er sådan, italiensk-jødiske Tullia Zevi vil blive husket efter sin død for få uger siden.

I kraft af sit formandskab i Foreningen af Italienske Jøders Samfund i perioden fra 1983 til 1998 spillede hun en afgørende rolle i dialogen med Vatikanet. Hun var en af dem, der hilste den tidligere pave Johannes Paul II velkommen, da han som den første pave i nyere tid besøgte den romerske synagoge i 1986.

Tullia Zevi deltog også i forhandlingerne om en banebrydende aftale mellem jødiske ledere og Italien som en del af en reform, der skulle gøre op med katolicismen som statsreligion i Italien. Aftalen endte med, at katolicismen blev ligestillet med andre religioner, heriblandt jødedommen.

Gennem alle årene som formand kæmpede hun for jødernes rettigheder og hjalp med at forhandle i ømtålelige sager. Efter sin død har Vatikanet udtrykt respekt for hendes personlighed og rollen som foregangskvinde for "ægte og frugtbar dialog mellem jøder og kristne," skriver The New York Times.

Hun blev født i 1919 i en velhavende jødisk familie fra Milano. I 1938 var hun på ferie med familien i Schweiz, da den italienske diktator Benito Mussolini offentliggjorde den såkaldte racelov,. der gjorde det forbudt for italienske jøder at besidde ejendom og varetage en række job. Tullia Zevis far flyttede omgående med familien i eksil i Frankrig og dernæst til New York, hvor de blev engageret i anti-facistisk arbejde.