Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Blandet modtagelse i Norge af forslag om forbud mod fætter-kusine-ægteskaber til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blandet modtagelse i Norge af forslag om forbud mod fætter-kusine-ægteskaber

Det er norsk forskning har vist, at børn født i et fætter-kusine-ægteskab har øget risiko for misdannelser, der har fået Arbejderpartiet til at foreslå et forbud mod ægteskaberne.

- Johanna Ljungblom

Emneord for denne artikel

ægteskab | Norge | koalition | fætter | kusine | slægtsægteskab
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Det norske Arbejder-parti vil forbyde ægteskab mellem fætre og kusiner. De to regeringspartnere i den rødgrønne koalition bakker ikke umiddelbart op om forslaget

Et forbud mod fætter-kusine- ægteskab, officielt fremsat i går af det største norske regeringsparti, Arbejderpartiet, får en blandet modtagelse hos læger, indvandrere og politikere. I de to andre partier i den rødgrønne koalitionsregering, Socialistisk Venstreparti og Centerpartiet, bakker man ikke op om idéen om et forbud. Fremskridtspartiet byder imidlertid et forbud velkomment og siger at det er et gammelt forslag fra dem, som Arbejderpartiet har overtaget.

Det er norsk forskning, der viser, at børn født i et fætter-kusine-ægteskab har øget risiko for misdannelser, der har fået Arbejderpartiet til at foreslå et forbud mod ægteskaberne, men forslaget vækker vrede i indvandrermiljøerne.

Athar Ali, formand for Norsk Indvandrerforum, betegner et eventuelt forbud som et overgreb.

"Forbud er ingen løsning. Det er trygt at gifte sig med en kusine, fordi man kender hende bedre end andre 'fremmede'. Det er desuden en vigtig alliancebygning for familien og en almindelig skik i muslimske lande," siger Athar Ali til Dagsavisen.

Annonce
Han mener, at flere familier lader sig genteste før et eventuelt fætter-kusine-ægteskab og dermed tager risikoen alvorligt. Men samtidig siger flere læger, at mange forældre slet ikke har været klar over den øgede risiko, da det er tabu blandt indvandrere.

"Det sker ofte, at vi diskuterer sygdomsbilledet omkring et barn og lettere opgivende – igen – må konstatere, at mor og far er i familie. Jeg oplever, at mange mødre ikke er klar over, hvilken risiko de udsætter deres børn for," siger Ingvild Heier, der er forsker og læge ved børnecenteret i Oslo og i mandags skrev en kronik i avisen VG, hvor hun bakkede op om regeringens forslag.

"Vi er meget bevidste om, at med den forskning, der findes nu, så må dette forbydes. Fundene er meget entydige: dødfødsler, spædbarnsdød, dødsfald i ung alder og en lang række sygdomme," siger udenrigsminister Jonas Gahr Støre fra netop Arbejderpartiet til Aftenposten.

Gahr Støre har ledet udvalget, der i går kom med 99 forslag til at skabe bedre integration i Norge. Og forslaget om at forbyde fætter-kusine-ægteskaber er et af dem. Forslaget fremhæves også som et redskab mod tvangsægteskaber. I dag gifter 49 procent af pakistanske indvandrere sig med en fætter eller en kusine. Derved øger de risikoen for at få et barn med alvorlige udviklingsfejl til det dobbelte. Sagen er blevet ekstra aktuel, da antallet af anmeldelser af tvangsægteskaber i 2010 steg med 70 procent. I alt blev der anmeldt 73 sager til politiet. I sidste uge begyndte en retssag mod en familie, der havde giftet deres dengang 13-årige pige væk til hendes fætter. Sagen har vakt stor medieopmærksomhed, da hele pigens familie er tiltalt.

Mange læger taler alligevel imod forbuddet, da de frygter, at et forbud vil betyde, at forældre vil undlade at fortælle, at de er i familie, og derved kan det blive sværere at finde ud af, hvad der er galt med børnene.

Ud over forbud lægger det store norske regeringsparti vægt på, at der skal skabes mere positiv integration. Det vil de gøre ved at sikre, at alle får tilbudt norsk- undervisning, sprogstøtte til firårige, der ikke taler norsk, og en opsøgende tjeneste, der skal hjælpe indvandrere i arbejde.

Men Arbejderpartiet har også ladet sig inspirere af den danske regering og lægger op til økonomiske stramninger for at forbedre integrationen. Blandt andet skal kontantstøtten afskaffes. Dette er et fast beløb, der udbetales til alle, der vælger at passe deres børn hjemme. Det er ikke regeringens officielle politik, men nu skal forslaget diskuteres på Arbejderpartiets landsmøde og kan således blive regeringspartiets officielle politik. Derudover vil partiet øge grænsen for, hvor meget man skal tjene for at få ret til familiesammenføring.

"Integrationspolitikken er hovedopgaven, når det handler om at opbygge vores samfund i årene som kommer. Vores ambition er, at Norge skal være verdens mest inkluderende samfund," sagde udenrigsminister Jonas Gahr Støre, da han præsenterede de 99 forslag.

dalby@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​