Fire mannequin-dukker er irakiske muslimers nyeste våben i kampen for ærbarhed og islamiske værdier.
De fire mannequin-dukker, som i vestlige øjne virker ganske ærbare med deres lange kjoler og tørklæder, skal angiveligt skræmme irakiske kvinder til at følge islams regler for kvinders påklædning og opførsel, skriver
den amerikanske avis New York Times.
Målt efter konservative islam-fortolkninger lever mannequin-dukkerne da heller ikke op til de religiøse forskrifter med håret synligt fremme under tørklæderne. Og budskabet fra de fire mannequiner, som er opstillet på Bagdads centrale marked, er da heller ikke til at misforstp.
Foran de fire dukker er dels opsat et skilt med en advarsel om, at "Den, som fylder sine øjne med det forbudte, vil Gud på dommedagen fylde med ild". På samme måde er der på scenen med de fire mannequiner opsat en kulisse med illustrationer af en række mandlige spøgelser samt en fremstilling af evig lidelse.
Bag mannequin-opstillingen står en lokal moské, der samtidig tilbyder gratis hovedtørklæder til kvinder, der "ønsker at holde deres løfte til Gud".
"Vi fik denne fremragende idé, da vi oplevede, hvordan kvinders moral fordærves og hvordan de klæder sig, så man kan se deres krop. Dette er en lille scene, hvor man kan se Gus straf, hvis man bærer denne slags tøj, der viser bryster, bagdel og kroppen", siger Abu Karar, der er talsmand for moskeen.
Ikke alle irakiske kvinder er dog lige begejstrede for moskeens tiltag, som de betragter som udtryk for en stigende fundamentalisme i Irak.
"Selv hvis jeg bare bruger parfume, siger de "Hvorfor bruger du det?". Vi er ved at blive ligesom Iran", lyder det blandt andet fra den 34-årige Maysoon Ibrahim, der dog understreger, at hun fortsat vil gå i stramme bukser og trøjer.
Blandt unge mandlige irakere er der derimod ros til mannequin-tiltaget, som i hvert fald 23-årige Abbas Hussein ser som en nødvendig hjælp i kampen mod begæret.
"Jeg kigger efter kvinder, når jeg ser dem i stramme bukser. Det er det, der er problemet. Djævlen gør sit arbejde godt", lyder det fra Abbas Hussein.