Det mener partierne om adskillelse af stat og kirke

Socialdemokraterne: Ved ikke
”Det kan der ikke svares rent ja/nej på. Vores politik kan også fint gennemføres uden at ændre på Grundlovens § 4.
Vi har en medlemskirke, hvor Grundloven alene sætter retningen på selve troen. Og forpligtiger folketinget til at lovgive omkring folkekirken. Men også til at lovgive om øvrige trossamfund.
Og det vil vi gerne gøre på en ny måde.
Vi skrev i vores Grundlovsudspil allerede for en del år siden:
’En ny Grundlov bør sikre Folkekirkens selvstyre og sikre religionsligheden ved at give de øvrige trossamfund vilkår, der tåler sammenligning med Folkekirkens.
Det kunne for eksempel ske ved en lovgivning, hvorefter staten giver alle anerkendte trossamfund sammenlignelige økonomiske tilskud per medlem, ligesom grundloven også skal forholde sig til de grundlæggende rettigheder og pligter.
Uden at krænke religionsligheden vil man med en sådan ordning kunne bevare den evangelisk-lutherske kirke som den danske folkekirke og støtte den fra statens side. Dette vil lægge et tidssvarende grundlag for lovgivningen om såvel folkekirken som de øvrige trossamfund.
Der er brug for en bred folkelig debat om såvel folkekirkens som øvrige anerkendte trossamfunds forhold. Kun på dette grundlag kan der sikres det nødvendige grundlovsmæssige fundament for religionsfriheden og -ligheden i Danmark’.
(Tekst udarbejdet i 2003 i punkt 8 i Socialdemokratisk Grundlovsudspil)
For os er det vigtigt, at det er en medlemskirke – og vi ønsker en selvstændig ledelse, drift og administration af kirken. Eventuelt i to søjler, så de der betaler gildet også bestemmer over driften (den administrative søjle) og en gejstlig, så forkyndelsesfriheden bevares. Men vi har ikke beskrevet tankerne – fordi vi netop ønsker en analyse før der tages stilling til model. Vi synes det er ærgerligt, at der ikke var større vilje til at se omfordeling af statens bidrag.”
- Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne


Radikale Venstre: Ja
”Kirke og stat bør adskilles gennem en kontrolleret proces, der sikrer, at vi fortsat kan have en rummelig og inkluderende folkekirke – samt sikrer, at Grundloven overholdes/skal ændres, så dette gøres muligt.”
- Bente Dahl, kirkeordfører for Radikale Venstre


Det Konservative Folkeparti: Nej
”Vi konservative er stolte af vores folkekirkeordning. Og vi ser den som en fordel både for staten og for kirken. Vi ønsker ikke en sekulær stat. Vi ønsker at fastholde, at vi har religionsfrihed men ikke religionslighed. Med folkekirken som en del af vores grundlov er alle danskere sikret retten til at udøve deres religion. Vi er sikret mod at religionen kan fortrænges fra det offentlige rum via for eksempel forbud mod religiøse symboler. Samtidig sikrer vores folkekirkeordning, at vi har en rummelig folkekirke, hvilket er med til at sikres fællesskab om vores kristne kulturarv. Folkekirkeordningen og den rummelige folkekirke er også en garant mod den politiserende kirke. Og folkekirken udfylder en vigtig rolle ikke bare som forkyndende, men også som formidler af vores kristne kulturarv.