Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kirkeminister kritiseres for at ignorere ombudsmand til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkeminister kritiseres for at ignorere ombudsmand

Det er ikke særlig klogt af Kirkeministeriet at sidde en henstilling fra Ombudsmanden overhørig, vurderer forvaltningseksperter. Søren Krarup kræver redegørelse fra kirkeministeren. Foto: Scanpix

- Jens Nørgaard Larsen

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Det er ikke særlig klogt af Kirkeministeriet at sidde en henstilling fra Ombudsmanden overhørig, vurderer forvaltningseksperter. Søren Krarup kræver redegørelse fra kirkeministeren

De fleste af os er vant til, at Ombudsmandens ord er lov. Det er de imidlertid ikke i streng juridisk forstand, og derfor kan Kirkeministeriet uden repressalier nægte at efterkomme en henstilling, som det er sket i sagen med den fyrede sognepræst fra Nordjylland, Mette Villads Christensen, hvor Ombudsmanden har ønsket en genoptagelse af sagen. Det har Kirkeministeriet sagt nej til.

Men det er ikke særlig klogt at gøre, vurderer forvaltningseksperter, mens politikere kritiserer kirkeministeren som øverste ansvarlige.

"Det er usædvanligt, at en statslig myndighed vælger at vende det døve øre til Ombudsmandens opfordringer," siger Michael Gøtze, der er lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet, og som netop er i gang med en bog om Ombudsmandens rolle som juridisk vagthund.

"Da ministerierne har en minister som øverste chef, og da sagen dermed i sidste instans kan blive politisk, er det sjældent, at et ministerium bare ignorerer Ombudsmanden. Hvis Ombudsmanden har gode grunde til sin kritik og anbefaling, udløser det en lav karakter på den forvaltningsretlige karakterskala til det ministerium, der vælger at vandre videre med sagen, som om intet var hændt efter Ombudsmandens juridiske undersøgelse," siger Michael Gøtze.

Annonce
Jurist Oluf Jørgensen, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøj- skole, fælder også en hård dom over Kirkeministeriet.

"Det er usædvanligt ikke at følge Ombudsmandens henstilling, og det ser jo ikke godt ud, at et ministerium nægter at følge den. Ombudsmanden er en meget, meget vigtig institution og en dansk eksportvare. Det er den eneste kontrolmulighed over for ministerierne, bortset fra domstolsvejen, som er meget lang. Der findes ikke andre klageinstanser," siger Oluf Jørgensen og peger på, at netop fordi institutionen ikke kan kræve noget, er den vigtig at værne om.

"Hvis ikke man netop følger Ombudsmandens henstilling, mister institutionen betydning. Hvis det smitter til andre ministerier, undergraver man respekten for en meget vigtig institution. Når Kirkeministeriet vælger at negligere Ombudsmanden, er der kun god grund til, at de andre ministerier ser skævt til Kirkeministeriet i denne sag," siger Oluf Jørgensen.

Han vurderer, at hvis Mette Villads Christensen anlægger en civil erstatningssag mod Kirkeministeriet, vil hun stå meget solidt med en udtalelse fra Ombudsmanden om, at hendes afskedigelsessag ikke er blevet korrekt behandlet og bør gå om.

Søren Krarup, Dansk Folkeparti, har fulgt sagen under hele forløbet og har taget præstens parti. Derfor siger han om Kirkeministeriets afvisning af Ombudsmanden:

"Det undrer mig, for jeg har selv klaget over sagen, og derfor glædede det mig, at Ombudsmanden også fandt afskedigelsen uberettiget. Derfor hilser jeg Kirkeministeriets afgørelse med forbløffelse, for det er jo samtidig en desavouering af Ombudsmanden," siger Søren Krarup.

På spørgsmålet om kirkeminister Birthe Rønn Hornbech skal gøres ansvarlig, siger Søren Krarup:

"At man afviser Ombudsmanden, må da kræve en redegørelse fra kirkeministeren om, hvad årsagen er til det," siger Søren Krarup, som foreløbig ikke vil rejse sagen i Kirkeudvalget, men forventer, at kirkeministeren kommer med en redegørelse af sig selv.

Pernille Vigsø Bagge fra SF sigter også efter kirkeministerens bedømmelse af sagen.

"Med det parlamentariske grundlag, vi har lige nu, er der ingen minister, der kan røres, med mindre Dansk Folkeparti mener, at der er et problem. Jeg mener, at kirkeministeren som øverste ansvarlig er nødt til at tage denne sag op igen, for det er ikke ret og rimeligt at afvise den," siger Pernille Vigsø Bagge, som undrer sig over forløbet.

"Jeg forstår ikke, hvad der sker for Birthe Rønn Hornbech. Hun har jo altid været en høj og flot fortaler for retssikkerheden, Men med Kirkeministeriets afvisning kan vi se, at en præsts retssikkerhed kan ligge på et meget lille sted. Man kan blive fyret uretmæssigt, uden at der er nogen steder, man kan gå hen, når Kirkeministeriet ikke vil rette sig efter, at det er påvist, at der er tale om en uretmæssig fyring. Det er et kæmpe demokratisk problem. Hvis ikke man kan stole på Ombudsmanden, kan man ikke stole på noget som helst," siger Pernille Vigsø Bagge.

vincents@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

FARLIG VEJ

snedsted, publiceret d.11/02 11:13 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister kritiseres for at ignorere ombudsmand
Det er en uhyre farlig vej at begive sig ud på, når en offentlig myndighed, i dette tilfælde Kirkeministeriet, negliserer en udtalelse fra Folketingets ombudsmand.

Sagen om afskedigelsen af sognepræst Mette Villads Christensen blev efter en meget grundig research, kortlagt af Kristelig Dablads NANNA SCHELDE i en artikel i bladet i begyndelsen af september 2010.

Efter således at have fået en kronologisk gennemgang af en sag, der begyndte med en kirkesanger, der ikke kunne nå at indøve søndagens salmer og som endte med at kirkeminister Birthe Rønn Hornbech blindt og totalt handlingsuvillig fulgte en provsts og en biskops indstilling om fyring pga "langvarige uoverensstemmelser".

Det var lige præcist denne fyringsgrund, ombudsmanden kendte ugyldig.
Jeg havde derfor ventet, at kirkeministeriet ville behandle sagen på ny, eventuelt med henblik på at undersøge, om der forelå andre forhold, der ud fra en anden retsregel, kunne begrunde en fastholdelse af fyringen.

Det er utroligt arrogant, - fornærmeligt - at kirkeministeren sidder ombudsmandens kritik overhørig. Det er foragt for ombudsmandsinstitutionen, men det er - som nævnt i denne artikel - ikke ulovligt.

Jeg afventer stadig, at Mette Villads Christensen sagsøger Kirkeministeriet. Hendes chance for igen at få et embede som sognepræst er måske ikke særlig realistisk. Men det burde være en smal sag at få Kirkeministeriet dømt ved et civilt søgsmål.

Måske handler dette ikke så meget om penge og erstatning. Men kun ved en retssag kan Mette Villads Christensen én gang for alle blive renset for de vanvittige beskyldninger, der er fremsat imod hende.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​