Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Demokrati er et vovestykke til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Demokrati er et vovestykke

Kirkernes Verdensråd og den koptiske kirke skal passe på, at de ikke kommer for sent, når historiens hjul drejer, skriver Peter Lodberg i forbindelse med protesterne i Egypten. Foto: Scanpix.

- PATRICK BAZ

Kommenter Hold mig opdateret

Kirkernes Verdensråd og den koptiske kirke skal passe på, at de ikke kommer for sent, når historiens hjul drejer

Den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer påpegede på et kirkemøde på Fanø i 1934, at fred er et vovestykke. Han kritiserede samtidens kirker for ikke at turde insistere på freden i en situation, hvor nationerne oprustede.

Efter de seneste dages udvikling i Egypten kan vi i dag omskrive Dietrich Bonhoeffers ord til, at demokrati er et vovestykke. Den koptiske kirkes overhoved, pave She-nouda III, har efter presseforlydender ringet til præsident Hosni Mubarak for at udtrykke sin støtte til præsidenten under de folkelige protester på Tahrir-pladsen i den egyptiske hovedstad, Kairo.

Pave Shenouda III, der tilhører samme generation som Mubarak, fortsætter dermed den linje, der har præget hans tid som leder for den koptiske kirke. She-nouda III ser en stærk præsident som en garanti for stabilitet i Egypten og beskyttelse af det koptiske mindretal. Han er villig til at se igennem fingre med den egyptiske stats brutalitet over for demonstranterne og kan blive isoleret, når det politiske system i Egypten skifter.

Fra Geneve har Kirkernes Verdensråd opfordret egypterne til at finde en fredelig løsning på de aktuelle sociale og politiske problemer. Rådet understreger, at det vil gøre, hvad det kan for at støtte det egyptiske folk samt de religiøse fællesskaber og kirker i landet.

Annonce
Kirkernes Verdensråd kan vanskeligt sige noget, der strider mod holdningen i medlemskirkerne. Derfor må man bakke op om den koptiske kirke. Men med Shenoudas støtte til Mubarak risikerer ikke bare den koptiske kirke, men også Kirkernes Verdensråd at miste en gylden chance for at støtte kravet om frihed og retfærdighed. Det kan ikke være i det internationale kirkelige samfunds interesse at tilsidesætte et legitimt krav om mere demokrati og frihed i et land kendt for at undertrykke ytringsfrihed og menneskerettigheder.

Begivenhederne på Tahrir-pladsen i Kairo finder sted i en periode i verdenshistorien, hvor antallet af demokratiske lande vokser. Efter Første Verdenskrig var der 31 demokratiske lande. Efter sammenbruddet af Sovjetunionen voksede tallet til 117 demokratiske lande. Når den igangværende demokratibølge er skyllet over Mellemøsten i løbet af nogle år, kan vi være oppe på cirka 130 demokratiske lande.

Erfaringerne fra Østeuropa og diktatoriske regimer i Sydeuropa eller Latinamerika har været, at demokrati ikke kommer af sig selv eller kan gennemtrumfes med fremmed militærmagt. Den sydafrikanske ærkebiskop og demokratiforkæmper Desmond Tutu har understreget, at demokrati skaber man demokratisk. Der skal være mennesker i samfund og stat, som kan skabe demokratiske forandringer indefra. Når først almindelige borgere mister frygten for autoriteterne og er villige til i fællesskab at demonstrere for frihed og værdige levevilkår, kan selv den stærkeste militærmagt krakelere indefra, fordi flertallet har mistet tilliden til systemet.

I forandringsprocessen fra diktatur til demokrati er der forskellige faser, og Egypten er i øjeblikket i den fase, man kan kalde for systemets legitimitetskrise. Det er en fase, der ofte hænger sammen med økonomisk ineffektivitet og politisk ustabilitet. Denne fase kan tage lang tid, men det afgørende er, at når bevægelsen mod systemskifte er sat i gang, kan den meget sjældent stoppes. Den amerikanske samfundsforsker Samuel P. Huntington sammenligner bevægelsen med en bølge, der langsomt bygges op for til sidst at bryde igennem, når bølgen bliver stærkere end understrømmen af personer og institutioner, der ikke vil deltage i systemskiftet.

Den koptiske kirkes leder i Egypten forsøger i øjeblikket at holde bølgen tilbage ved at skabe en understrøm af protest mod de mange mennesker, der vil et demokratisk systemskifte i Egypten. Han gør fælles sag med politikere, der tidligere ikke har været bange for at indsætte militæret for at få et demokratisk regimeskifte i Irak og Afghanistan. Det er nedslående at iagttage, hvordan liberalismen og demokratiets forkæmpere i USA og EU tøver med at støtte de mange egyptere, der sætter deres liv på spil i frihedens og retfærdighedens navn.

Kirkernes Verdensråd og den koptiske kirke skal passe på, at de ikke kommer for sent, når historiens hjul drejer.

Peter Lodberg er lektor i teologi på Aarhus Universitet.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​