Fanden, Djævlen og Dæmonerne. Det psykisk syge har mange navne, og har i sandheden hos det psykisk syge menneske mange udtryk og former, som let kunne give indtryk af, at noget helt umenneskeligt gjorde sig gældende. Men dog ligger det hele, selv det de mest vanvittige former, indenfor psykologiens lovmæssigheder.

Arbejder man med mennesker, der har psykiske problemstillinger, da møder man også vanviddet. Et vanvid, der er så vanvittigt, at man nærliggende vil tro, at en ond magt har besat mennesket. For ingen Gud vil vel tillade noget menneske en sådan umenneskelighed og grum lidelse, om ikke der fandtes en Guds modsætning, i form af et Helvede, hvor Fanden, Djævlen og Dæmonerne, gjorde deres til, at det gode og kærlige i mennesket, blev besat af det ondeste onde?

Da Gud formede helheden, naturligheden og menneskeheden, skabte Gud ikke kun det gode, men også dets modsætning. Modsat livet, finder vi døden, modsat det fysisk sunde, finder vi det fysisk syge. Modsat det psykisk sunde, findes vi det psykisk syge. Disse, og mange andre modsætningsforhold, er alle sammen repræsenterende Guds vilje. Der af samme grund kan udledes af de biologiske og psykologiske lovmæssigheder, som Gud bandt hele skaberværket sammen med.

Guds kærlighed er alene menneskets ansvar

Mennesket er på ingen måde frigjorte af naturens love, ej heller fordi de kalder sig mennesker, eller fordi de med bevidstheden om egen dødelighed har udviklet et mere kompliceret psykisk system. Det psykiske system er nemlig grundlæggende kun svagt afvigende fra de øvrige beslægtede arter.

Den største trussel mod menneskets psykiske sundhed, og dermed dets naturlighed, er en lille primitiv psykisk mekanisme. som i almindelighed kaldes for den sociale arv, eller af stadig flere, den negative sociale arv. Dens funktion er at overbringe primært moderens psykiske tilstand til afkommet. I primaternes verden, menneskets biologiske slægtninge, er dette forhold afgørende for, at ungen kan kommunikere nonverbalt (med fagter og lyde) med artsfællerne. Er den psykiske overførelse til ungen forkert, hvilket ikke er normalt forekommende i naturen, evner hverken forældrene eller artsfællerne at begribe ungens ubevidste nonverbale kommunikation.

Den vil blive isoleret og dø!

Denne funktion gælder naturligvis også for mennesket. Betinger samfundsindretningen, at moderen ikke er sammen med dets barn i overensstemmelse med de medfødte biologiske og psykologiske lovmæssigheder under opvæksten, skades barnet psykisk. Disse psykiske skader vil den sociale arv nu, opformerende, sende videre i en uendelighed fra slægtled til slægtled. Da samfundsindretningen i den vestlige verden i den grad betinger, at de fleste mødre på den måde vil svigte deres børns psykiske opvækst, da bliver rigtig mange børn iboende psykiske skader, som ikke blot sendes videre til næsten slægtled, men som konsekvens af opformeringen også betinger et stadigt mere psykisk sygt samfund.

Her er det værd er nævne, at demokratiet bliver en forstærkende sygeliggørende faktor. For er der mange nok, som er psykisk afvigende, da bliver den gennemsnitlige psykiske afvigelse… en normalitet! Således er normalitet altid den gennemsnitlige psykiske tilstand, i et givet samfund, på et givet tidspunkt! Hvilket bevirker, at de psykisk syge ikke oplever sig afvigende, men som helt normale. Derfor er der heller ingen der er reagerende på, at man nu må sende forældrene på kursus i det, som er forudsætningen for enhver arts overlevelse, nemlig yngelplejen! Det oplever de psykisk syge derimod som noget helt almindeligt at gøre. For de ved ikke bedre, for de er ikke klogere, og er ikke opmærksomme på, at en art, der ikke evner at passe sine unger, så de bliver fysisk og psykisk optimale… vil uddø!

Mennesket er den eneste art på denne Gud skabte jord, der er opformerende det psykisk syge. Og det tilmed i en stadig mere alvorlig retning. For så at ende med den rent karakterafvigende psykopati!

Dette forhold er i sig selv understregende, at det mennesket gør, og som betinger dem det psykisk syge, er imod Guds vilje, som den kan aflæses af de ufravigelige biologiske og psykologiske love, som Gud selv skabte ufravigelige.

Et demokratisk system, hvor man tillader den gennemsnitlige psykiske (syge) tilstand at bestemme, betinger på den måde, at de psykisk afvigende vælgere, helt i overensstemmelse med normalitets-faktoren, vælger psykisk afvigende politiker i den tro, at de kan skabe et godt samfund for dem selv og deres børn. Det kan de psykisk afvigende politikere naturligvis ikke. For de kan kun betinge samfundet den naturlighed, som er forventelig i overensstemmelse med den p.t. eksisterende normalitets-faktoren. Resultatet bliver en sygeliggørende samfundsindretning. Samfundsindretningen forstærker nu det psykisk afvigende ved at indflette det psykisk syge i lovgivningen, som jo også gælder i forhold til de, som endnu måtte rumme en sundere normalitet.

Disse psykiske syge mennesker har som konsekvens af de psykiske ubalancer miste deres førhen så naturlige psykisk sunde indføling (empati), og dermed evnen til at mærke andre. Og altså også evnen til at føle kærlighed. De kan jo som nævnt ikke fornemme deres egne børns naturlige behov eller deres trinvise personlighedsudvikling, hvorfor de i sagens natur heller ikke kan mærke andre mennesker og deres følelsesniveauer. Det skyldes, at forældrene kun kan mærke deres egne psykiske smerter, som opvækstbetinget skyldes, at de selv blev svigtet som børn.

Den vantro vestlige verden rummer derfor ingen, eller kun i meget ringe grad naturlig kærlighed. Det kan ses på de stadig flere singler, de utallige skilsmisser og de kort ægteskaber, de mange overfladiske mennesker, de mange psykisk syge børn, den udbredte grådighed, de mange manipuleringer. Indikationerne for det psykisk syge er mangfoldige i den vestlige verden. Og den vil, om den ikke dræbes (jfr. de evolutionære lovmæssigheder), kunne sprede sig til den hele menneskehed!

Den kærlighed, som du formentlig tror du ser i den vestlige verden er derfor i realiteten falsk, overfladisk og psykisk ødelæggende.

Guds kærlighed er derfor ikke, som de fleste religioner helst tror, et overflødighedshorn, hvor alt bliver dem tilgivet om blot de beder en bøn i ny og næ. For Gud gav alene evnen til at føle oprigtig kærlighed til de første mennesker. Herefter var det op til menneskene selv, at give den værdifulde kærlighed videre i uspoleret form til deres børn, der så kunne give denne værdifulde kærlighed videre i uspoleret form til deres børn ….. Hvorfor end ikke alverdens bønner og ofringer til Gud om hjælpe, vil hjælpe noget, dersom mennesket bryder disse basale lovmæssigheder!

For Gud er fundamentalist, og skal fortolkes som sådan!

Bjørn Holmskjold skrev:
Det er et meget langt indlæg du skriver, men jeg vil blot kommentere så kort jeg kan, for der er en del faktuelle fejl, der direkte modsiger den psykologi jeg har lært både på min uddannelse og i mit arbejde i psykiatrien:

Jeg er ikke sikker på at det er det du mener, men måden du udtrykker det på, tyder på at du laver en sammenkobling mellem psykisk sygdom og vanvid.
Psykisk sygdom og vanvid følges ikke nødvendigvis, da man sagtens kan være psykisk syg, uden at være vanvittig – I psykologien dækker ordet vanvid det samme som en dissideret sindssygdom, og psykisk sygdom og sindssygdom er ikke nødvendigvis det samme!

Social arv er ikke ene om at udvikle en psykisk sygdom, men KAN være medvirkende årsag til at enten udvikle, eller forhindre en psykisk sygdoms opblussen!
Psykisk sygdom udløses af kemiske ændringer i hjernen, og disse ændringer kan i nogle tilfælde være udviklet, eller forstærket af en negativ social arv, men dette er ikke altid tilfældet, da også folk med en positiv social arv, rammes af en psykisk sygdom!

Et barn bliver ikke altid skadet så voldsomt af ikke at have et godt/sundt forhold til moderen, at det vil udvikle en psykisk sygdom, mange andre forhold spiller ind, deriblandt andre rollemodeller, social arv, hjernens kemi, i en hvis grad kost osv.

Jeg er bestemt heller ikke enig i at ”samfundsindretningen i den vestlige verden i den grad betinger, at de fleste mødre på den måde vil svigte deres børns psykiske opvækst”
Tværtimod mener psykologien, at tidligere tiders samfund var meget mere udviklende for psykiske sygdomme end i dag, idet det enkelte menneskes liv generelt set, var voldsommere og mere centreret omkring den enkeltes overlevelse (på mange forskellige måder) og derfor lagde grunden til større afstand mellem mor og barn, og den sociale arv er på alle punkter, forbedret betydeligt gennem tiderne!

Intet tyder på at der er flere psykisk syge i dag, end i tidligere tider, psykologien mener at det forholder sig omvendt!
Hvis man læser historiske beretninger, vil man også se at hvad der i dag ville blive betegnet som psykisk sygdom, eller psykisk afvigende adfærd, meget ofte blev accepteret, eller i det mindste tolereret af datiden.
Dette passer fint med din tese om at; ”normalitet altid er den gennemsnitlige psykiske tilstand, i et givet samfund, på et givet tidspunkt” En tese jeg ikke er ubetinget enig i.

At man som sindssyg har mistet sin empati, passer ingen steder ind i nogen som helst psykologiske modeller, kun dyssociale personligheder (dem vi kender som psykopater og sociopater) mangler empati!

Folk med en sindssygdom kan sagtens føle og mærke kærlighed (undtaget de dyssociale personligheder) intet sted i psykologien siges at de ikke kan!
En sindssygdom kan dog være så invaliderende, at man ikke kan handle på eller magte at modtage, eller give udtryk for kærligheden, men det er noget ganske andet end ikke at kunne føle den!

Når du her til nød tør kalder dig for B, med stort, burde du måske bruge det lille "b" i fremtiden.

Den sociale arv skaber ikke psykiske sygdomme, som du skriver, men sender blot de psykiske afvigelser, som moderen fik som barn, videre til afkommet. Der på den måde påføres psykiske problemstillinger, som det ikke havde.

Et barn, der fødes ind i en helt naturlevende kultur, vil møde en kultur, hvor livsvilkårene ikke giver det psykisk afvigende mulighed for at overleve. Hvorfor naturfolket ikke rummer psykiske afvigelser. Dette barn vil, på grund af naturligheden i mor-barn forholdet, via den sociale arv, bliver psykisk stærkt.

Tager vi nu det samme nyfødte barn, og lader det vokse op i den vestlige verden, hvor begge forældre er fuldtidsarbejdende psykologer med speciale i børnepsykiatri, der begge har et aktiv fritidsliv og andre selvrealiserende interesser, da vil barnet, på grund af mor-barn forholdets unaturlighed, via den sociale arv, blive psykisk sygt. Som dets forældre.

Når du så skriver, ”Intet tyder på at der er flere psykisk syge i dag, end i tidligere tider, psykologien mener at det forholder sig omvendt!”, så har du her forklaringen på, hvorfor psykologerne ikke mener, at der er blevet flere psykisk syge, men ligefrem færre.

De samme psykologer lever i et samfund, der med sin indretning masseproducerer narcissistiske personlighedsforstyrrelser på samlebånd. Mennesker, der ser sig selv som individualister. Hvilket fint rimer på narcissister. Kan det skyldes, at disse psykologer ikke kan se den udbredte narcissisme i samfundet, fordi de selv har problemstillingen. Og derfor ser den narcissistiske personlighedsforstyrrelse som en normalitet?

Den vestlige verden er, på grund af den sociale arvs opformeringen af det psykisk syge, i dag så psykisk sygt, at dets mennesker tro, det psykisk syge er det normale. Hvorfor psykologerne også ser det psykisk syge, som det normale. Om mennesket da ikke er mere psykisk sygt, end det gennemsnitlige psykisk syge i samfundet.

Men den lille viden, du gør gældende, som psykolog, forstår jeg godt, at du kun kalder dig for ”B”. Men skriv det med lille ”b” for fremtiden.

Bjørn Holmskjold skrev:
Og kan du så forklare mig hvorfor jeg skulle kalde mig ”b” i stedet for ”B” Jeg ser du også benytter dig af store bogstaver i dit navn, men det er måske kun dig der må det?

Jeg skriver ikke at ” den sociale arv skaber ikke psykiske sygdomme” – Tværtimod, hvis du læste hvad jeg skrev, ville du kunne se at jeg tydeligt skrev at den sociale arv ” KAN være medvirkende årsag til at enten udvikle, eller forhindre en psykisk sygdoms opblussen” Det betyder at den sociale arv, ikke i sig selv udvikler en psykisk sygdom, men i visse tilfælde kan ”booste” andre faktorer, der så kan udvikle en psykisk sygdom, men at den sociale arv (hvis den er positiv) også kan forhindre disse andre faktorer i at udvikle sig til en psykisk sygdom!
Dette er grundviden inden for psykologien.

Selvom visse psykiske lidelser KAN være genetisk arvelige, og selv om forældrenes interageren med deres børn KAN påvirke deres børn så de disponeres for en psykisk sygdom, så er det at forældre er psykisk syge, ikke nødvendigvis ensbetydende med at deres børn også bliver det, dette er almindelig viden i psykologien!

Der masser af psykisk syge hos forskellige ”naturfolk” noget tyder på at der ikke er færre end i den vestlige verden, dette er også grundviden inden for psykologien.
Hos mange ”naturfolk” opfattes disse som rørt af guderne, eller på anden måde hellige, men det ses også at disse mennesker udstødes af samfundet.
De inden for psykologien nok bedst kendte typer af disse psykisk syge ”hellige” er visse indianerstammers Heyoka´s der var både frygtet og beundrede (i filmen Little Big Man optræder en Heyoka)

Din tese er at der førhen var færre psykisk syge, derfor skriver jeg at ”Intet tyder på at der er flere psykisk syge i dag, end i tidligere tider, psykologien mener at det forholder sig omvendt!” – Netop som forklaring på at din tese ikke holder vand, så du skyder dig selv i foden ved at citere mig for det, og prøve at få det til at lyde som om det er det du mener, for det var det modsatte du skrev!

Narcissisme anses bestemt ikke for normalt i psykologien, heller ikke selvom det efterhånden anses for ”normalt” i samfundet, tværtimod advarer de fleste psykologer og psykiatere om at det er en uheldig tendens!
At du påstår at psykologer skulle anse det psykisk syge som det normale, vidner bare om at du har absolut ingen indblik i hvad psykologi rent faktisk er!

Jeg har ingen steder hævdet at jeg er psykolog, blot sagt at jeg har en uddannelse der indbefatter psykologi, og at jeg har arbejdet i psykiatrien, hvorfor jeg har en viden om emnet som du tydeligvis ikke har!
Du har selvfølgeligt lov til ikke at tro på hvad de forskellige bøger i psykologi rent faktisk siger om emnet, og at disse lærebøger siger det modsatte af hvad psykologerne rent faktisk mener, men det lyder en smule som en paranoid konspirationsteori gør det ikke?

Jeg kan ikke se at det skal være nødvendigt med personlige perfide angreb, men hvis det kan booste dit ego, så vær så god, kør du bare løs =o)))))

Hvis du vil vide andet om psykologi, end det du selv har hjemmebrygget, kan jeg foreslå følgende bøger, de er gode at starte med:
”Anvendt psykolog” ” Grundbog i psykiatri” og ” Elementær psykologi”

Du kan også få et lille, men ikke udtømmende indblik i psykologien her:
http://www.netpsych.dk/

"Narcissisme anses bestemt ikke for normalt i psykologien, heller ikke selvom det efterhånden anses for ”normalt” i samfundet, tværtimod advarer de fleste psykologer og psykiatere om at det er en uheldig tendens!"

En uheldig tendens!

Jeg har naturligvis fra tid til anden set psykologer skrive om den "uheldige tendens", som ret beset er trinet før mennesket bliver til egentlige karakterafvigende personligheder (psykopater). En psykopati, som allerede mange af de narcissistiske mennesker har, som en stadig mere udtalt overbygning.

En uheldig tendens!

Det mener man ikke i erhvervslivet, der anset disse kyniske, følelsesafstumpede mennesker, som gode sælgere, virksomhedsledere, børshajer m.v.

Den uheldige tendens, har den konsekvens, at når 50+ generationen ikke længere kan gøre sig gældende i samfundet, da bryder det sammen i konsekvens af den uheldige tendens. Som en sjælden gang i mellem kan være heldig, at den beskrives som en ”uheldig tendens”. Som allerede i dag har den iøjnefaldende konsekvens, at forældregenerationen er så infantil, og i den grad uden forældreevnen, at det vil være samfundsaccepteret børnemishandling, at tillade disse barnlige voksne, at få børn.

Når psykologerne, som det maximale bidrag til samfundsforståelsen, til nødt kan skrue sig op til at kalde en særdeles psykisk sygeliggørende samfundsudvikling, der uden den mindste tvivl vil undergrave samfundet, for blot en ”uheldig tendens”. Så er det netop fra psykologernes side understregende et udpræget samfundsforræderi. Hvor man som fagområde lader 7 og 4 være lige, og lader udviklingen gå sin skæve gang. For så at fede sig på et evigt voksende kundeunderlag.

”At du påstår at psykologer skulle anse det psykisk syge som det normale, vidner bare om at du har absolut ingen indblik i hvad psykologi rent faktisk er!”

Jeg har så meget indblik i den basale psykologiforståelse, at du, til din orientering, ikke finder en psykolog, der kan modargumenter mig.

Bjørn Holmskjold skrev:
Samtlige psykologiske grundbøger modsiger stort set alt hvad du har rablet af dig, også i denne tråd, hvilket du ville vide hvis du gad læse noget psykologi, hvilket du helt tydeligt ikke har!

Jeg syntes nok jeg genkendte dit navn, så jeg googlede dig lige, og opdagede at jeg tidligere har haft den tvivlsomme fornøjelse at støde på dig på andre fora, også under dit alias Darwinisten, hvor folk advarer mod din forumspamming, selv folk der kender dig personligt advarer mod dig.

Jeg er overbevist om at både du selv og resten af verdenen, er bedst tjent med at du lærer at accepterer, at du ikke er ufejlbarlig, at du ikke ved alt om alt, og at du kommer længst ved at lære af dem der rent faktisk ved noget om de emner, du konstant udstiller din totale uvidenhed om!
- Og nej dette er ikke et personangreb, det er blot en konstatering af fakta, og en smule lommepsykologisk hjælp fra mig til dig!

Da jeg ikke gider spilde min tid på trolls, stopper jeg min debatteren med dig her!

"Jeg er overbevist om at både du selv og resten af verdenen, er bedst tjent med at du lærer at accepterer, at du ikke er ufejlbarlig, at du ikke ved alt om alt, og at du kommer længst ved at lære af dem der rent faktisk ved noget om de emner, du konstant udstiller din totale uvidenhed om!"

Til dato har jeg ikke truffet på kvalificeret modstand. Måske du kan finde en sådan til mig. Jeg gør mig ellers ihærdige forsøg på at provokere dem, som du påstår, der er mange af, frem af deres skjulesteder.

Men uden held!

Det kan jo med overvejende sandsynlighed skyldes, at jeg har så meget ret, at det er grunden til, at de forbliver skjulte i angst for at lide samme skæbne, som du?

Bjørn Holmskjold skrev:
Du passer præcist på definitionen af en troll.

I følgende link kan du læse et meget fint psykologisk portræt af en troll.
Er det dig der er brugt som eksempel i denne blog?:
http://www.thomas-rosenstand.dk/troll-internet

B skrev:

Én, der har fornødent at provoker, for provokationens skyld, har dette fornødent på grund af et underliggende mindreværd. Det er det mindreværd, som du gør gældende nu, og som jeg påpegede i forhold til dig i mit første indlæg, og det allerede i min første linje. Det er det samme mindreværd, der gør, at du på den ene side ikke gider bruge mere tid på mig, men som på den anden side gør, at du alligevel bruger tid på at vinde den allerede tabte selvrespekt tilbage. Deraf kan jeg udlede, at de mange psykologibøger, som du vil jeg skal læse, har du selv haft god grund til selv at læse. Men beklageligvis er det ikke nok at læse om teorierne. Selvterapien forudsætter en meget dybere forståelse af de psykiske fortrængningsmekanismer, som afstedkommer mindreværdet. Dersom du skal overvinde mindreværdet. Den nødvendige selvterapi evner du så ikke på egen hånd. For disse forudsætninger har du tydeligvis ikke. Du har end ikke forudsætningerne for at være en såkaldt ”troll”.

Bjørn Holmskjold skrev:

Jeg er ny læser på bladet, men kan ikke lade vær af blive dybt imponeret over dine skrive evne og sprog brug, lige en tekstfatter jeg kunne tænke mig af få til redigere min site

MVH Thomas Mortensen
www.flyttefirmaet.dk