Thise Skole i Nordjylland. Undersøgelse viser, at borgerne i større kommuner ofte ikke føler sig inddraget i kommunens beslutninger, blandt andet omkring nedlægning af skoler og nedskæring af hjemmehjælp.
- Kurt Bering/Scanpix.
Britta Søndergaard |
15. februar 2011
Borgerne i de nye storkommuner føler, at de har fået mindre indflydelse i lokalsamfundet efter kommunalreformen, viser undersøgelse
Skoler nedlægges, børnehaver holder lukkedage, og hjemmehjælpen skæres ned. Det er den dystre virkelighed i mange kommuner, og beslutningerne tages ofte, uden at borgerne føler sig inddraget. En ny undersøgelse fra Aarhus og Københavns universiteter viser, at danskere efter strukturreformen i 2007 føler, de har mistet indflydelse på de nære beslutninger i de nye og større kommuner.
"Undersøgelsen viser, at borgerne, i takt med at kommunerne er blevet større efter reformen, oplever et fald i deres politiske selvtillid. Større kommuner giver dårligere nærdemokrati, og borgerne står med en følelse af, at det er blevet sværere at forstå og påvirke nærdemokratiske beslutninger," siger en af forskerne bag undersøgelsen, professor David Dreyer Lassen fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet.
I undersøgelsen er 1000 borgere i 30 udvalgte kommuner blevet spurgt om deres indflydelse på kommunalpolitikken, og resultaterne er blevet sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra 2001. Forskellen er klar: Efter kommunesammenlægningen synes 6 ud af 10, at kommunalpolitik er så kompliceret, at de ikke forstår, hvad der foregår. Det er 30 procent flere end før reformen.
"I en mindre kommune kan borgerne gribe fat i kommunalpolitikeren i Brugsen, og de ved, hvordan de skal gribe det an, hvis kommunen vil lukke en skole. Vores undersøgelse viser, at borgerne oplever det mere kompliceret at få indflydelse i de nye storkommuner," siger David Dreyer Lassen.
Han mener, at konsekvensen kan blive politisk apati og lavere valgdeltagelse og henviser til, at kun 65,8 procent afgav deres stemme ved kommunalvalget i 2009 – altså to år efter struktur- reformen. Det var den laveste valgdeltagelse siden 1974.
Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole bekræfter undersøgelsen en lang række tidligere rapporter, der viser, at nærdemokratiet har det skidt i de nye storkommuner:
"Tingene hænger sammen. Når borgerne oplever, at skoler, biblioteker og gamle rådhuse lukker, og den kommunale service forringes, påvirker det også borgernes oplevelse af demokratiet," siger han.
Borgmester Lis Tribler (S) fra den sammenlagte Slagelse Kommune finder resultatet af undersøgelsen trist, men også forventeligt:
"Kommunalreformen var en meget stor omvæltning, og borgerne føler derfor, at der er blevet længere til rådhuset. Undersøgelsen understreger, at vi skal gøre endnu mere."
soendergaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad