Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Nærdemokratiet lider i de nye storkommuner til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nærdemokratiet lider i de nye storkommuner

Thise Skole i Nordjylland. Undersøgelse viser, at borgerne i større kommuner ofte ikke føler sig inddraget i kommunens beslutninger, blandt andet omkring nedlægning af skoler og nedskæring af hjemmehjælp.

- Kurt Bering/Scanpix.

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Borgerne i de nye storkommuner føler, at de har fået mindre indflydelse i lokalsamfundet efter kommunalreformen, viser undersøgelse

Skoler nedlægges, børnehaver holder lukkedage, og hjemmehjælpen skæres ned. Det er den dystre virkelighed i mange kommuner, og beslutningerne tages ofte, uden at borgerne føler sig inddraget. En ny undersøgelse fra Aarhus og Københavns universiteter viser, at danskere efter strukturreformen i 2007 føler, de har mistet indflydelse på de nære beslutninger i de nye og større kommuner.

"Undersøgelsen viser, at borgerne, i takt med at kommunerne er blevet større efter reformen, oplever et fald i deres politiske selvtillid. Større kommuner giver dårligere nærdemokrati, og borgerne står med en følelse af, at det er blevet sværere at forstå og påvirke nærdemokratiske beslutninger," siger en af forskerne bag undersøgelsen, professor David Dreyer Lassen fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet.

I undersøgelsen er 1000 borgere i 30 udvalgte kommuner blevet spurgt om deres indflydelse på kommunalpolitikken, og resultaterne er blevet sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra 2001. Forskellen er klar: Efter kommunesammenlægningen synes 6 ud af 10, at kommunalpolitik er så kompliceret, at de ikke forstår, hvad der foregår. Det er 30 procent flere end før reformen.

Annonce
"I en mindre kommune kan borgerne gribe fat i kommunalpolitikeren i Brugsen, og de ved, hvordan de skal gribe det an, hvis kommunen vil lukke en skole. Vores undersøgelse viser, at borgerne oplever det mere kompliceret at få indflydelse i de nye storkommuner," siger David Dreyer Lassen.

Han mener, at konsekvensen kan blive politisk apati og lavere valgdeltagelse og henviser til, at kun 65,8 procent afgav deres stemme ved kommunalvalget i 2009 – altså to år efter struktur- reformen. Det var den laveste valgdeltagelse siden 1974.

Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole bekræfter undersøgelsen en lang række tidligere rapporter, der viser, at nærdemokratiet har det skidt i de nye storkommuner:

"Tingene hænger sammen. Når borgerne oplever, at skoler, biblioteker og gamle rådhuse lukker, og den kommunale service forringes, påvirker det også borgernes oplevelse af demokratiet," siger han.

Borgmester Lis Tribler (S) fra den sammenlagte Slagelse Kommune finder resultatet af undersøgelsen trist, men også forventeligt:

"Kommunalreformen var en meget stor omvæltning, og borgerne føler derfor, at der er blevet længere til rådhuset. Undersøgelsen understreger, at vi skal gøre endnu mere."

soendergaard@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

HVAD ER INFORMATION VÆRD, NÅR MAN IKKE LYTTER TIL BORGERNES ØNSKER.

niels anton daam, publiceret d.15/02 09:53 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nærdemokratiet lider i de nye storkommuner
Jeg sidder selv - indtil generalforsamlingen i 2011 - i bestyelsen i et lokalråd, hvor vi i begyndelsen fik meget lidt information fra kommunen, senere blev det bedre og nu på det sidste er nærmest druknet i mails på over 100 sider og andet som kommunen produkserer, og vil høre borgernes mening om inden for meget kort tid.

Vi brugte megen tid på at gennemgå og kommentere den nye kommuneplan, men den indflydelse vi fik på den færdige plan var nærmest nul.

Lokalrådene blev forsøgt oprettet for få år siden i en del kommuner...jeg har tidligere været medlem af Sundby Lokalråd på Amager i over 14 år.-dette lokalråd dækkede 78.000 indbyggere -.men jeg flyttede så til en kommune med 40.ooo indbyggere, hvor man har oprettet ialt 17 lokalråd.
På den konto er det -i nogle områder - utroligt svært at motivere mennesker til at bruge en masse tid på papirarbejde. Jeg har selv været medlem af det pågældende lokalråds bestyrelse siden dets start for 4 år siden, men må konstatere en meget kraftig gennemtræk, af mennesker, der føler lyst til at bruge deres tid på dette arbejde.
Det får mig derfor til at stille følge forslag...hvis lokalrådene ikke kan skaffe bestyrelsesrepræssentanter fra de forskellige grupper i området, var det måske bedre at nedlægge lokalrådene, der uden denne repræsentation i virkeligheden kan virke som en sovepude for andre organisationer.
med venlig hilsen

Niels Anton Dam,Præstø
Del Link

Sv. HVAD ER INFORMATION VÆRD, NÅR MAN IKKE LYTTER TIL BORGERNES ØNSKER.

Lars J. Helbo, publiceret d.15/02 10:29 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nærdemokratiet lider i de nye storkommuner
Man kunne jo også gå den anden vej. Man kunne give lokalrådene reel indflydelse/magt. Men det rejser spørgsmålet om, hvad man vil? Borgerne i lokalsamfundene føler at de har fået mindre indflydelse, jamen det var vel et af hovedformålene med kommunalreformen? Den kommunale forvaltning skulle effektiviseres og det indebærer bl.a. at demokratiske indsigelsesmuligheder begrænses.

Et godt eksempel er skolelukningerne. Tidligere skulle en kommune vedtage en skolelukning inden nytår (hvis den skulle træde i kraft ti sommerferien), og forældrene kunne så inden 1. februar anmelde en friskole. Nu har kommunen fået tid helt til 1. marts, mens forældrenes frist er rykket frem til 15. august året før. Det viser meget tydeligt, hvad det er man vil.
Del Link

Sv. HVAD ER INFORMATION VÆRD, NÅR MAN IKKE LYTTER TIL BORGERNES ØNSKER.

Nederby Jessen, publiceret d.15/02 17:41 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nærdemokratiet lider i de nye storkommuner
Lars J. Helbo skrev:
Man kunne jo også gå den anden vej. Man kunne give lokalrådene reel indflydelse/magt. Men det rejser spørgsmålet om, hvad man vil? Borgerne i lokalsamfundene føler at de har fået mindre indflydelse, jamen det var vel et af hovedformålene med kommunalreformen? Den kommunale forvaltning skulle effektiviseres og det indebærer bl.a. at demokratiske indsigelsesmuligheder begrænses.

Et godt eksempel er skolelukningerne. Tidligere skulle en kommune vedtage en skolelukning inden nytår (hvis den skulle træde i kraft ti sommerferien), og forældrene kunne så inden 1. februar anmelde en friskole. Nu har kommunen fået tid helt til 1. marts, mens forældrenes frist er rykket frem til 15. august året før. Det viser meget tydeligt, hvad det er man vil.


Strukturredormen med kommunesammenlægningerne var bestemt ikke Kristendemokraternes kop the. Vi går ind for nærdemokrati og er modstandere af den voldsomme centralisering, som vi oplever i disse år. Centraliseringen har medført lukning af sygehuse, biblioteksfilialer og skoler og har dermed givet borgerne større afstand til væsentlige servicesteder.

Der er brug for, at man stopper centraliseringen og søger mod decentralisering igen.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

HVAD ER INFORMATION VÆRD, NÅR MAN IKKE LYTTER TIL BORGERNES ØNSKER.

Christian Budde, publiceret d.16/02 08:43 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nærdemokratiet lider i de nye storkommuner
Et forslag:
Der skal oprettes lovpligtige lokalråd i alle kommuner. Områderne, lokalrådene skal repræsentere, kan meget passende være på størrelse med de gamle kommuner fra før 1970. De nye kommuner er jo nogenlunde på størrelse med de gamle amter fra dengang. Lokalrådene skal honorarlønnes, og skal have indflydelse / medbestemmelse på alle afgørelser på lokalplans-niveau.

Kort sagt: Lad os genindføre de gamle kommuner fra før 1970. De var ikke så ringe endda.
Del Link

Sv. HVAD ER INFORMATION VÆRD, NÅR MAN IKKE LYTTER TIL BORGERNES ØNSKER.

niels anton daam, publiceret d.19/02 15:19 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nærdemokratiet lider i de nye storkommuner
Christian Budde skrev:
Et forslag:
Der skal oprettes lovpligtige lokalråd i alle kommuner. Områderne, lokalrådene skal repræsentere, kan meget passende være på størrelse med de gamle kommuner fra før 1970. De nye kommuner er jo nogenlunde på størrelse med de gamle amter fra dengang. Lokalrådene skal honorarlønnes, og skal have indflydelse / medbestemmelse på alle afgørelser på lokalplans-niveau.

Kort sagt: Lad os genindføre de gamle kommuner fra før 1970. De var ikke så ringe endda.



Det er nok et forslag i debatten om lokalrådene, jeg er selv med i bestyrelsen for et lokalråd, der omfatter en by på 3ooo indbyggere, den gamle kommune havde ca 14000, men den er nu delt i ca 4 lokalråd..det er svært at skaffe interesserede til bestyrelserne.
da jeg boede på amager, havde vi 78.ooo indbyggere indenfor lokalrådets område, og ca 4o i bestyrelsen, de repræsenterede alle - foreninger.
Ideen med hononar, kan overvejes, men det må ikke få folk til at gå ind for pengenes skyld, på den anden side så bør det heller ikke koste penge at sidde i et lokalråd.

Niels Anton Dam,
Præstø.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​