Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Storkommunen betød hullede veje og slukket gadelys i de små byer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storkommunen betød hullede veje og slukket gadelys i de små byer

Mange steder har nedskæringer efter kommunalreformen affødt protester. Her ses et debatmøde om skolestrukturen i Jammerbugt Kommune i sidste måned.

- Lars Pauli/Scanpix.

Fakta

Nærdemokrati skranter

Over tusind tilfældigt udvalgte borgere i udvalgte kommuner er blevet spurgt om deres forhold til...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

politiker | skolelukning | indflydelse | kommunalreform | børnehaver
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Det er blevet sværere at få indflydelse på skolelukninger, børnehaver og veje, efter at politikerne ændrede danmarkskortet for fire år siden

I mange uger blev gadelyset i den lille by Skelhøje slukket efter midnat, fordi Viborg Kommune skulle spare. Og i dag taler beboerne om byens hullede veje og skæve brosten, der trænger til en kærlig hånd.

"Men vejene her bliver ikke repareret, fordi politikerne prioriterer en renovering af Viborg Bymidte, og så må beboerne i de små landsbysamfund vente. I det hele taget er det befolkningen i landområderne, der betaler prisen, efter at Bjerringbro og Karup blev sammenlagt med Viborg Kommune. I Viborg by skulle de heller ikke slukke for gadelyset," fortæller Jens Erik Olsen, der er tidligere lokalredaktør for ugeavisen i Karup og talsmand for det nyoprettede parti Fælleslisten, der er gået til kamp mod centraliseringen i Danmark.

Og Jens Erik Olsen er tilsyneladende ikke alene om at føle, at det er svært at få indflydelse i de nye storkommuner. En ny undersøgelse fra Aarhus og Københavns universiteter tegner et dystert billede af nærdemokratiet fire år, efter at danmarkskortet blev ændret, og 271 kommuner blev til 98.

Undersøgelsen viser, at borgerne i de nye og større kommuner føler, de har svært ved at forstå og påvirke lokalpolitik, og tendensen forstærkes, jo større kommunen er.

Annonce
Professor David Dreyer Lassen, der er den ene af forskerne bag undersøgelsen, mener, at den større afstand mellem borgere og rådhus i sidste ende kan resultere i lavere valgdeltagelse og politisk apati:

"En af konsekvenserne kan være, at den politiske interessevaretagelse overtages af professionelle lobbygrupper, og at almindelige mennesker opgiver at gøre noget, når deres børns skole eller børnehave nedlægges, fordi de ikke føler, de kan begå sig i det politiske spil," siger David Dreyer Lassen.

Han henviser til, at protesterne mod nedskæringer i de københavnske daginstitutioner i høj grad var styret af meget professionelle forældreorganisationer.

Professor Ulrik Kjær fra på Syddansk Universitet er enig i, at afstanden mellem borgere og rådhus er blevet større efter kommunalreformen:

"Kommunerne er blevet mere professionelle, og det var sådan set også formålet med reformen, for borgerne efterspørger bedre service. Men umiddelbart er det uheldigt, hvis man har skruet så meget op for fagligheden på rådhuset, at borgerne hægtes af," siger Ulrik Kjær.

Flere borgmestre fortæller til Kristeligt Dagblad, at de prioriterer borgerinddragelsen højt:

"Generelt føler jeg ikke, at nærdemokratiet bløder mere end før. Men jeg skal ikke underkende, at det er borgernes oplevelse. Jeg vil lytte til undersøgelsen og arbejde for, at vi laver endnu mere borgerinddragelse," siger borgmester Mogens Gade (V) fra Jammerbugt Kommune.

I januar har kommunen besluttet at lukke fire skoler efter en intens lokal debat.

"Vi holdt borgermøder med stort fremmøde. Der er mange, som ikke er enige i beslutningen, men den er blevet truffet på et oplyst grundlag," siger Mogens Gade, der fremhæver en fordel ved de nye store kommuner:

"Da jeg tidligere var borgmester i Brovst, kunne jeg dårligt lukke en 7. klasse. I den større kommune kan vi som politikere hæve os lidt op og tage hensyn til helheden. Men det skal selvfølgelig ske i dialog med borgerne, og jeg synes faktisk, at vi forsøger i vores kommune. Hele foråret vil kommunalpolitikerne tage rundt i kommunens lokalsamfund."

Sophie Løhde, der er medlem af Folketingets Kommunaludvalg for Venstre, mener også, at der sker meget for at udvikle demokratiet i de nye kommuner:

"At der er blevet længere mellem borger og rådhus udelukker ikke nærdemokratiet. I blandt andet Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Vejle Kommuner har lokalpolitikerne gjort meget for at inddrage borgerne. Det kan godt være, at nogle kommuner skal tage ved lære af de erfaringer. Der er et stort engagement i mange små lokalsamfund, og det er vigtigt, at kommunerne arbejder systematisk med at bruge det," siger Sophie Løhde.

soendergaard@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​