Flere sygehuskapeller har fjernet korset eller bygger nye afskedsrum uden kristne symboler. Vi risikerer at krænke alle i religionslighedens navn, advarer De Konservatives kirkeordfører
Ifølge Grundloven har kristendommen forrang som religion i Danmark – bare ikke i landets sygehuskapeller.
Flere sygehuse vælger nemlig at fjerne kors og andre kristne symboler fra det rum, hvor pårørende siger farvel til den afdøde inden begravelsen.
Når et nyt kapel ved Kolding Sygehus står færdigt sommeren 2012, vil det nuværende kors være væk, og rummet vil være tømt for religiøse symboler.
"Sygehuset er for alle, og derfor er det oplagt at bygge noget, som afspejler det samfund, vi lever i. Det kan blive løsningen, at der ingen nagelfaste religiøse symboler er i kapellet. Der er mange forskellige trossamfund omkring os i dag. Derfor har vi for eksempel et rum, som muslimer kan bruge til rituel afvaskning," siger projektchef ved Kolding Sygehus Edith Høybye og tilføjer:
"Men vi kan for eksempel have et mobilt kors, der kan rulles ind og ud."
Ligeledes blev et stort trækors i et kapel på Århus Sygehus for mange år siden skiftet ud med et aftageligt lille kors, mens sygehusets andet kapel ikke har religiøse symboler. Sygehuset har også et muslimsk vaskerum, som peger mod Mekka.
"Muslimerne græder højlydt, mens vi skandinaver gemmer os lidt væk, og buddhisterne synger og ringer med klokker. Det er nødvendigt med kapeller, som kan bruges af forskellige folkefærd, som sørger på vidt forskellige måder," fortæller kapelleder Michael Petersen.
Mens kapellet på Aalborg Sygehus også tidligere havde et kors, har man i dag en abstrakt kobberfigur, som kan minde om et kors, og som folk kan tolke religiøst, som de vil. Kapelleder Niels Ove Olsen siger:
"Det er korset, der skiller folk. Jehovas Vidner vil for eksempel ikke have et kors. Derfor fik vi figuren, som vi kalder Påskefiguren."
Sygehusenes beslutning om at indføre korsløse kapeller er en foruroligende tendens, mener De Konservatives kirkeordfører, Charlotte Dyremose. Hun frygter, at vi ender i franske tilstande, hvor alle religiøse symboler partout skal fjernes fra det offentlige rum.
"Det er ikke forkert at tage hensyn, men det behøver ikke at ske ved, at man fjerner de kristne symboler fra kapellerne. Når vi forsøger at tage hensyn til alle af frygt for at støde nogen, ender vi med ikke at tage hensyn til nogen som helst. Og så krænker vi alle i lighedens navn," siger hun og påpeger, at kristendommen har forrang, så længe den evangelisk-lutherske kirke er skrevet ind i vores grundlov.
Det er sognepræst og formand for foreningen Dansk Kultur Rolf Slot-Henriksen enig i: Hvis kors skal ud af kapeller, ender ateismen med at få særstilling.
"Kristendommen er grundlaget for dansk kultur og har ifølge Grundloven en særstilling. Et kapel er et religiøst rum, og vi har aldrig haft religionsneutrale kapeller i Danmark. Hvis folk har berøringsangst over for kors, kan de hænge et tæppe over det," siger han.
Men ifølge professor i religionssociologi Margit Warburg er det en misforståelse at tro, at et sygehuskapel er et religiøst rum:
"Det står folk frit for at foretage en religiøs handling i kapellet, og det er almindeligt, at der hænger et kors på et søm. Men kapeller er ikke indviede rum."
Folk af en anden religion har dog slet ikke problemer med korset, fortæller kapelassistent Søren Ingerslev Kristensen ved Odense Universitetshospital:
"Vi har et jernkors, og det har aldrig virket anstødeligt på nogen. Heller ikke på muslimer. De går bare hen i den anden ende af kapellet."
johansen@k.dk