Tak, fordi du er fortaler for dem, som i denne situation står svagest!
Der er tydeligvis nu en politisk agenda, som handler om at kirken skal "makke ret" over for et konkret krav om at levere et ritual efter et bestemt ønske.
Netop fordi debatten nu har fået præg af, at der er "ikke tilladte" synspunkter, bliver der heller ikke plads til at lægge et perspektiv ind over sagen. Kulturelle og sociologiske synspunkter fravælges, ligesom teologiske.
Der fremføres "videnskabelige" beviser for, at børn ikke har behov for en far (måske ikke engang for at kende deres biologiske arv,)køns-identitet er kun en sociologisk konstruktion o.s.v. For der er ét rigtigt synspunkt, det mener "alle" - og de aktivt homoseksuelle er jo "ofrene". Det kan ikke debatteres.

Har Steen Skovsgaard overvejet at konvertere til katolicismen?

Jeg bliver flov over at være kristen når sådanne argumenter lægges på bordet.

Jeg har meget ondt af de mennesker som pga. skyld og skam føler sig nødsaget til at leve i cølibat. Deres familie, kirke, deres egen forskruede læsning af Bibelen har forkrøblet en del af deres liv. Og denne følelsesmæssige fattigdom vil de give videre til andre - så nej, jeg mener ikke deres stemme er savnet i debatten.

Karenerfaren skrev:

Kære Karen. Kunne du ikke være rar at udtrykke dig mere præcist.
Hvem er de svage?
Hvem har en agenda, så kirken skal makke ret?
Hvad er ikke tilladte synspunkter?
Lad bare det med videnskabelige beviser ligge,
Søren Hansen

"Skulle der i kirken ikke være støtte, forståelse og omsorg for dem?"

Måske var et tilbud om terapi mere hensigtsmæssigt i sådanne tilfælde af masochistisk adfærd.

Susan skrev:

Hvad er det, som gør dig flov?
Hvis du har ondt af mennesker, så vis medfølelse og menneskekærlighed.
Hvis nogle har det så elendigt, som du beskriver, ville det så ikke være rimeligt at høre på dem?
Søren Hansen

Mennesker der føler sig tiltrukket af det samme køn, og derfor vælger at lever i cølibat, er da bestemt ikke de svage. De er da de stærke mennesker, som lever i ånden og tugter kødet.

I modsætning til resten af folke-sekten der lever i kødet og er døde i ånden. Og det er da fordi man føler sig udstille af dem, at man forsøger at latterliggøre dem og udråbe dem som ”svage”.

shansen skrev:
"Kære Karen. Kunne du ikke være rar at udtrykke dig mere præcist.
Hvem er de svage?
Hvem har en agenda, så kirken skal makke ret?
Hvad er ikke tilladte synspunkter?
Lad bare det med videnskabelige beviser ligge,
Søren Hansen"

Svar: Det med "de videnskabelige beviser" var en smule ironisk. Efter at kulturen i årtusinder har indregnet det i menneskers historie, at forholdet til både mor og far har betydning, så henvises der nu til "videnskabelige beviser", som skal gøre det uimodsigeligt, at børn i såkaldte "regnbuefamilier", hvor lesbiske par danner familie med fælles børn, ikke har noget behov for en far eller mandlig identitets-figur i opvæksten.
En ting er, at børn tidligere er vokset op uden at kende deres far. Nu er det principielt uproblematisk, fordi der ikke må indvendes noget imod kravet om anonym insemination. Eller antydes at ikke alt er "det samme". Enhver forskel ses som udgangspunkt for "diskrimination".
Ironisk nok fører det til, at alle "afvigende holdninger", f.eks. Skovsgaards diskrimineres.
Mit ærinde er den iagttagelse, at kravet om at pardannelse mellem samme køn ikke på nogen måde må diskrimineres, er blevet til et krav om at benægte forskelle, der faktisk eksisterer.
Det ser jeg som parallelt til den situation, som Steen Skovsgaard omtaler. Af svarene her kan man også se, at han oftest har ret: Mennesker, som frivilligt vælger cølibat f.eks. på grund af egen overbevisning om at fravælge en homoseksuel forbindelse, bliver mødt med næsten hysterisk utilpashed. Jf. den anmeldelse der refereres til. Al seksualitet skal da udleves, ikke også? Overvejelser over andet kan kun være p.g.a. afsporet religiøsitet eller omgivelsernes forfølgelse. Andet er ikke muligt.
På samme måde er børn blevet noget, som voksne har ret til. Derfor hører det også ind under de udtalelser, der væltes omkuld af forargelse, hvis man antyder, at to kvinder jo ikke kan befrugte hinanden (og at mænd ikke føder børn) - og at der derfor er forskel på heteroseksuel pardannelse og homoseksuel ditto.
Der er ikke tale om en fordømmelse af en ansvarlig homoseksuel pardannelse. Kun en indrømmelse af stilfærdige kendsgerninger - og at det alternative synspunkt, som Steen Skovsgaard taler om, måske også fortjener respekt.
Men det tages ikke i overvejelse - mødes kun med de (temmelig fordømmende)udbrud: "Hvor er jeg flov over at være kristen" og "Har Steen Skovsgaard overvejet at konvertere til katolicismen?"
Karen E.

Hej, jeg ser altså ikke en politisk dagsorden om politisk "makken ret" som Karenerfaren skriver.
Der i mod ser jeg et ønske fra mange af os i folketinget om at fjerne det forbud, der eksisterer i dag vedr. trossamfund og homoseksuelle par, der ønsker deres samliv formaliseret. Kun vi lovgivere kan fjerne det forbud. Vi ser heller ikke længere en grund til at have to forskellige love om forpligtigende samliv mellem par. Vi burde kunne erstatte de to love om ægteskab og registret partnerskab med en ny fælles lov om "vielser af par". Det hedder i forvejen en "vielsesattest" og "vielsesmyndighed", så hvorfor ikke få en lov om "vielser af par"?
En sådan lov er ikke at blande sig i kirkens / andre trossamfunds indre anliggender. At beholde forbudet er der i mod en indblanding. Folketing skal ikke tage stilling til religiøse ritualer, men alene til juraen i lov.
Den deling synes jeg godt om! Venligst Karen J. Klint, kirkeordfører for S

Thomas Kyhn Rov skrev:

Man kan undre sig over, at det er næsten blevet et tabu at tale om terapi til dem, der gerne vil af med deres homoseksuelle tilbøjeligheder. Det er blevet politisk ukorrekt at tale om homoseksualitet som en afvigelse, man kan søge behandling for.

Nu viser erfaringen, at det ofte kan være umuligt at få held med en sådan terapi. Altså må den homoseksuelle leve med den præference, han eller hun har. Her er det nok for meget forlangt, at han eller hun skal leve i cølibat. Her synes jeg, at biskoppen og folk fra højrefløjen går for vidt i deres krav. Men at indføre kirkelig vielse af par af samme køn, er på den anden side at gå for vidt.

I stedet for denne fløjkrig mellem parterne savner jeg en seriøs debat om årsagen til, at nogle kun tiltrækkes af deres eget køn, og hvad man evt. kunne gøre, for at flere udvikler en normal heteroseksuel identitet.