Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Demokratisk underskud til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Demokratisk underskud

Emneord for denne artikel

demokrati | kommuner | kommunalreform | sammenlægning | nærdemokrati
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Borgere og politikere har et fælles ansvar for demokratiet

Det er ærgerligt og trist, at borgerne efter kommunalreformen oplever, at de har sværere ved at gennemskue de politiske processer og har vanskeligere ved at påvirke den lokale politik som beskrevet i Kristeligt Dagblad i dag.

Kommunalreformen for fire år siden, der reducerede antallet af kommuner til 98, var nødvendig for at skabe den service og kvalitet, som borgerne har krav på og efterspørger i et moderne samfund. Men hensigten var ikke at mindske nærdemokratiet. Derfor er det vigtigt, at politikerne tager den nye undersøgelse alvorligt og lægger sig i selen for fortsat at have en levende dialog med borgerne i kommunen – uagtet der er blevet længere fra rådhuset og ud til den yderste kommunegrænse.

Samtidig er det også en borgerpligt at engagere sig i det samfund, man er en del af, og ikke blot læne sig passivt tilbage og efterspørge mere service.

Dansk politik er fyldt med paradokser. Et af dem er, at interessen for landspolitik i Folketinget traditionelt er større end for lokalpolitik, hvor der ellers træffes mange beslutninger, der har direkte indflydelse på den enkeltes hverdag.

Annonce
Det er i byrådet, at det bliver besluttet, om der skal være cykelstier eller parkeringspladser, om skoler skal lukkes, hvor mange lukkedage, der skal være, og hvilket serviceniveau der er på svigermors plejehjem.

Alligevel oplever borgerne, at de har fået sværere ved at påvirke disse beslutninger efter kommunalreformen, hvor vi fik færre og større kommuner.

Det er sandt, at kommunerne blev større, men de er dog fortsat de fleste steder overskuelige i størrelserne – og i hvert fald langt mindre end Folketinget, hvortil valgdeltagelsen ellers er større.

En af hensigterne med de nye og store kommuner var, at det skulle blive lettere at træffe svære og upopulære beslutninger, fordi kommunerne fik større robusthed. Og det er blevet virkelighed. Flere storkommuner har lukket skoler og biblioteker af faglige og økonomiske årsager. Men det er ikke ensbetydende med, at borgernes indflydelse skal sættes ud af kraft. Som borger skal man stadig kunne komme i kontakt med sine politikere. Disse kan gøre meget for at sikre dialogen med borgerne. Det kan være åbent hus-arrangementer, en levende debat i lokalavisen eller ved at have ugentlig træffetid på rådhuset eller i telefonen. De store kommuner var ikke tænkt som et værn for politikerne mod borgerne, ligesom hensigten heller ikke var at fremmedgøre borgere og beslutningstagere fra hinanden. Afstanden er blevet større, men store kommuner og borgerinddragelse bør ikke være hinandens modsætninger.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Demokratisk underskud

Heinrich R., publiceret d.15/02 21:47 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Demokratisk underskud
Karin Dahl Hansen:
Det er ærgerligt og trist, at borgerne efter kommunalreformen oplever, at de har sværere ved at gennemskue de politiske processer og har vanskeligere ved at påvirke den lokale politik som beskrevet i Kristeligt Dagblad i dag.


Ærgerligt og trist? Prøv med: Forventligt og bevidst.

Karin Dahl Hansen:
Kommunalreformen for fire år siden, der reducerede antallet af kommuner til 98, var nødvendig for at skabe den service og kvalitet, som borgerne har krav på og efterspørger i et moderne samfund.


Hvordan "nødvendigt"? Hvad var tesen/teori bag denne nødvendighed? Holdt tesen/teori stik - modtager borgerne nu 4 år senere den service og kvalitet, der efterspørges?

Og hvis ikke, hvad gik galt? Var det tesen/teorien forkert? Eller kan det være, at sigtet ikke reelt var ønsket om at forbedre offentlig service, men at projektet var rent ideologisk? Mere centralisering, mere kontrol og meget mindre nærdemokrati?

Karin Dahl Hansen:
Men hensigten var ikke at mindske nærdemokratiet.


Måske Karin Dahl Hansen kunne delagtiggøre læserne med den facitliste, hun er kommet i besiddelse af, hvor de rigtige svar og de ægte intentioner er nedfældet?
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

Bevar paragraffen om blasfemi

Bevar paragraffen om blasfemi

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​