Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Tabet af en livsledsager smerter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tabet af en livsledsager smerter

Anders Jessen mistede sin Birte efter 50 års ægteskab. Han har fundet stor glæde ved en sorggruppe målrettet ældre.

- Ajs Nielsen/Scanpix.

Emneord for denne artikel

ægteskab | ældre | tab | Kræftens Bekæmpelse | sorg | sorggruppe | livslangt
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Ældre, der mister en ægtefælle efter et helt liv sammen, oplever, at deres sorg ikke bliver anerkendt. I Aalborg har Kræftens Bekæmpelse imidlertid etableret den første sorggruppe for ældre, der har mistet deres livsledsager

Anders Jessen havde aldrig nogensinde troet, at han kunne – og slet ikke, at han ville – åbne sig for vildt fremmede mennesker, som han lige havde mødt, og fortælle dem om sin elskede Birte – om hendes sygdom og død og om den inderlige sorg, han end ikke selv havde ord for.

Nu, få måneder senere, smiler han og lader ingen tvivl stå tilbage: Han glæder sig til næste gang, de ses. Glæder sig til, at de skal græde og grine og lytte og fortælle. Og forstå. Forstå, hvordan de har det hver især. Uden forbehold og med en omsorgsfuld loyalitet: – Vi har selv prøvet det.

Det er præcis det, Kræftens Bekæmpelses nye sorggruppe for ældre i Aalborg handler om: At de har prøvet det. Ikke absolut på samme måde, ikke absolut med den samme historie. Men de ved, hvordan det er at skulle leve sit liv uden den, man har delt ondt og godt med i hen ved eller mere end et halvt århundrede.

Socialrådgiver Line Thoft Carlsen fra Kræftens Bekæmpelses afdeling i Aalborg tog i efteråret initiativ til sorggruppen for ældre, der har mistet en ægtefælle. Gruppen består af otte personer, hvoraf fire er mænd. Yngste deltager er 61 år, og den ældste 82 år, og tilsammen havde de i gennemsnit kendt deres ægtefæller i 56 år.

Annonce
I gruppen stod det hurtigt klart, at flere havde følt deres sorg blive negligeret. Man skal jo videre, forstår man og vil heller ikke være en belastning for børn og venner. Og måske er man også pylret og må tage sig sammen.

Det er en lettelse at være blandt ligemænd, som forstår, hvor svært det er at lære at leve et helt nyt og anderledes liv. At komme igennem aftenerne og højtiderne. Og de svære sammenkomster hos familie og venner.

Anders Jessen lagde ellers ud med et klart nej tak, da hans datter præsenterede ham for ideen. Som 76-årig kender man sig selv godt nok til at vide, hvad man vil være med til. Og det her var ikke noget for ham, lod han forstå.

Men en dag ringede Line Thoft Carlsen, kaldt til assistance af datteren i Hedensted.

Anders Jessen ved ikke hvad præcis, der blev sagt, som fik ham til at acceptere et møde. Men han ved, at mens de talte sammen, fik han mod på at prøve gruppen, og det er han lykkelig for.

I rådgivningen i Aalborg tror man på, at livet spiller en vigtig rolle både før og efter døden, og allerede ved det første møde mellem de otte var de på fornavne, når de på kryds og tværs fortalte livshistorier, spurgte til følelser og græd og grinede ved genkendelsens glæde.

Der blev skabt et rum for samtale, som Anders Jessen ikke havde forestillet sig, og den professionelle tovholder kun havde turdet håbe på.

Ved et af møderne i gruppen beskrev Anders Jessen sit første møde med Birte, som han fik i alt 50 år sammen med. Hvordan de traf hinanden gennem fælles venner, og det efter få timer stod klart, at de var forelskede.

Anders Jessen opbyggede egen virksomhed i Aalborg, mens hans kone passede hjem og børn. Da børnene flyttede hjemmefra, blev hun ansat i firmaet, og med stor empati og hjertevarme smil blev hun snart sjælesørger for firmaets ansatte.

"Birte havde hjertets dannelse," forklarer Anders Jessen, der som de andre i gruppen undervejs har beskrevet sit ægteskab:

"Vi var et ganske særligt makkerpar."

Anders Jessen har velvilligt fortalt sin historie. Han håber, at andre får mod til at være åbne om deres tab.

"Der har ikke været noget skamfuldt i at gøre det. Det er jo de følelser, jeg har. Sorg er som regel defineret entydigt, men nu ved vi, at den er forskellig, og at ingen sorg er forkert," siger Anders Jessen, der mistede sin hustru i maj sidste år.

At gruppen forløser, understreger en stille ordveksling, da de otte mødtes efter allehelgensdag. Alle havde været til gudstjeneste. Alle havde hørt deres elskedes navn blive læst op. Øjeblikkes tavshed blev brudt af en smertelig erindring:

"Da de læste min mands navn op, ønskede jeg bare, at mit navn ville blive læst op næste år," sagde en kvinde.

De fleste i gruppen har brugt Line Thoft Carlsens beskrivelse af forløbet. De har vist det til børn og til gode venner i håb om, at de måske så bedre forstår.

"Var det dig, der sagde det?" spurgte Anders Jessens datter, da hun læste en replik til det personlige vidnesbyrd.

"Tak, fordi du siger det højt. Jeg tænkte det samme?"

Og ja, det var Anders Jessen, der sagde det.

"Da Birte døde, forsvandt det liv, jeg kendte," forklarer han.

Anders Jessen er med, når gruppen fremover skal være selvkørende.

"Man bliver lidt mindre selvmedlidende," siger han med et smil, "fordi man lukker op for andre indtryk. Man bliver taknemmelig. Du har jo livet, hvad enten du kan lide det eller ej. Og du har et ansvar. Man trøster sig. Sindet er lutret, når man går derfra."

seniorliv@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​