Lederen af Grundtvig Akademiet er blevet “systemets” forsvarer

DER ER OPBRUD i dansk kirkeliv - også i Indre Mission. Forholdet til folkekirken er anspændt, og efter flere års intern debat har Indre Mission officielt besluttet at give bevægelsen ordningsfrihed, således at man kan være med i Indre Mission på flere måder. Det handler altså om frihed til at være kirke på forskellig måde - men i samme ånd. Den beslutning er formentlig den mest "grundtvigske" beslutning, Indre Missions hovedbestyrelse har truffet.

Det synes lederen af Grundtvig-Akademiet, Birgitte Stoklund Larsen, tilsyneladende ikke. I et debatindlæg på kristendom.dk udtrykker hun sin bekymring for, hvordan Indre Mission vil sikre sig, at de nye menigheder bevarer tilknytningen til Indre Mission, og hvordan Indre Mission vil bevare sin folkekirkelige identitet.

Det handler tydeligvis om at sikre systemet fremfor at være risikovillig i mødet med nye strømninger. Det må da være historiens ironi at dette forsvar for "systemet" kommer fra det grundtvigske hold. Hvor blev frihed og frisind af? Hvor der er ånd, er der frihed. Der er da vist nogen, der skal have genlæst deres Grundtvig, inden de laver flere selvmål.

FOR BIRGITTE STOKLUND Larsen er de nye valgmenigheder med "kant" en bevægelse væk fra "bredde og almindelighed". Det er som bekendt let at tage patent på almindeligheden i mødet med det nye, men hvad angår bredden, kan nye typer af valgmenigheder da umuligt gøre andet end at øge bredden i folkekirkens profil og dermed have mulighed for at bidrage til hele folkekirkens fornyelse. Præcis som de grundtvigske valg- og frimenigheder gjorde det i sin tid. Det er i øvrigt helt i samklang med væksten i nye menighedstyper på provsti- og stiftsplan. For eksempel natkirker og ungdomskirker med egne præster.

Med udblik til hele kirkelivet i Danmark forekommer det mig, at vi har en stor, fælles udfordring: at forkyndelsen i høj grad når dem, der i forvejen har en aktiv kirkelig tilknytning.

Den udfordring skal vi tage op med stor åbenhed for, at opbrud, nye strømninger og lidt kaos kan ryste båden, mens vi forsøger at finde kursen. Det ville være kirke med kant – og meget grundtvigsk.

Keld Dahlmann er cand.theol. og valgmenighedspræst i Aarhus Valgmenighed