Har du talt med din diktator i dag?

Mange af historiens værste diktatorer deler en række personlighedstræk, har forskning vist. De er blandt andet narcissistiske og paranoide. Men der findes også dem, som tilsyneladende var ret almindelige mennesker, inden de kom til magten. Én af dem er Egyptens nu afsatte præsident, Hosni Mubarak, som blandt andre den anerkendte amerikanske historiker Robert Tignor har beskrevet som "en velmenende, men ret ordinær bureaukrat". Hvordan kan det i løbet af 29 år gå så galt, at manden i dag betragtes som en diktator, der har undertrykt sit folk, ødelagt landet og i øvrigt stjålet milliarder?

Det har en række forskningsundersøgelser gennem tiden forsøgt at forklare. Mest berømt er Stanford-fængselseksperimentet fra 1971, hvor studerende blev tilfældigt valgt til at agere enten indsatte eller vagter. Vagterne blev hurtigt så voldelige og fangerne så passive, at eksperimentet måtte stoppes, allerede inden der var gået en uge. Konklusionen var, at magt kan korrumpere hvem som helst.

Men også mindre tydelige former for magt kan påvirke ens personlighed. I 2010 viste en undersøgelse offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Psychological Science, at mennesker, der opfatter sig selv som velhavende, er dårligere til at læse andres følelser end dem, der opfatter sig selv som fattige. Forklaringen, mente forskerne, var, at rige mennesker ikke behøver danne alliancer med andre for at klare sig, sådan som de fattige må gøre. Den magt, de oplever, gør dem desuden mere impulsive, mere selvcentrerede og mindre optagede af, hvordan de opfører sig over for andre. Tilsvarende viste en undersøgelse fra 2009, at mennesker, der er vænnet til at opfatte sig selv som magtfulde, i højere grad end andre føler, de har fuld kontrol over situationen – selv når de deltager i en fuldstændig tilfældig aktivitet såsom at kaste terninger.