Folkekirken kunne både få flere præster, færre pengeproblemer og en festligere præstedragt, hvis kirken sænkede sine tårnhøje krav til designet af den sorte kjole. Det vurderer flere biskopper og teologer samt en forsker i økonomi i forbindelse med Kristeligt Dagblads kortlægning af folkekirkens udgifter til præstedragter.
Præsterne har hvert ottende år krav på en ny skræddersyet kjole til cirka 19.500 kroner. Og det betyder, at folkekirken årligt bruger fire-seks millioner kroner på præsters garderobe.
LÆS OGSÅ: Biskopper i protest mod dyre præstekjoler
Skeler man til kirken i Norge og Sverige, ser man, at prisen er cirka den halve, mens prisen for en embedsdragt i Tyskland blot er den kvarte. Det er på tide, at Danmark tager ved lære af udlandet, mener Niels Henrik Arendt, biskop i Haderslev Stift.
"De tyske præster i Nordslesvig bruger for eksempel den tyske præstedragt, som er meget enklere og væsentligt billigere. Den har samme funktion som den danske, nemlig at den skjuler præstens beklædning. Vi skal ikke bevare den klassiske præstekjole i fuldt udtræk, bare fordi der er tradition for det," siger han.
Mens kjolerne årligt koster kirken op til seks millioner kroner, er der til sammenligning kun afsat 1,3 millioner om året til Den Folkekirkelige Udviklingsfond, der skal fremme nytænkning i folkekirken. Den prioritering er helt forkert, mener Niels Henrik Arendt.
"Fællesfonden, som finansierer præstekjoler, skal hele tiden spare. Tænk, hvis det nu kunne gøres for det halve, og man lagde de tre millioner oven i den ekstremt lille folkekirkelige udviklingsfond," siger han.
LÆS OGSÅ: Milimeterarbejde på Kirkeministeriets ordre
Og folkekirken kunne spare mange penge, bekræfter Peter Møllgaard, institutleder ved Økonomisk Institut på Handelshøjskolen (CBS). For eksempel ved at vælge den tyske model frem for den danske, når opgaven med at fremstille præstekjoler igen om to år skal i EU-udbud. Opgaven er i udbud hvert fjerde år, og sidste gang i 2009 bød kun to danske leverandører på opgaven.
"Man kan undre sig over, at man ikke køber præstekjolerne i udlandet. Lagde man sig for eksempel op ad den tyske model, ville man få et marked, som var 15-16 gange større. Det ville hjælpe enormt på, hvor attraktivt det er at byde ind under en udbudsrunde, og produktionen af præstekjoler ville dermed typisk blive billigere," siger han.
Hvis kravene til præstekjolen skal ændres, kræver det dog en ændring i Cirkulære om tjenestedragt for folkekirkens præster, som efter aftale mellem Kirkeministeriet og Præsteforeningen indeholder en detaljeret beskrivelse af præstekjolens design.
En ændring ville ikke bare give kirken flere penge i kassen, men også gavne kirkens liv og lære. Det mener Carl Christian Jessen, pensioneret sognepræst og tidligere generalsekretær i Det Danske Missionsselskab (Danmission). Folkekirken bør tage ved lære af kirken i Norge, der har skiftet den sorte præstekjole ud med en hvid og væsentligt billigere model.
"Den sorte kjole er intet andet end en embedsdragt, og sort er fravær af farve og giver indtryk af, at præsten træder frem i gudstjenesten uden egentlig at ville sige noget. Folkekirkens præster burde ikke være klædt i den sorte kjole. Den hvide farve er derimod grundfarven i kirkens liv og symbol på glæde og evighed. Den hvide præstekjole forbinder præsten med menigheden, for vi klæder jo også dåbsbørn og konfirmander i hvidt. Og så er den endda billigere," siger Carl Christian Jessen.
Ifølge professor i kirkehistorie Martin Schwarz Lausten er den danske præstekjole et levn fra en tid, hvor kjolen skulle være meget slidstærk.
"Da den sorte præstekjole kom til efter Reformationen, var den en ganske almindelig borgerdragt, som lærde mennesker gik i, og som præsten brugte alle ugens dage. Derfor skulle den være af god kvalitet. Det er ren tradition, at den stadig ser sådan ud. Og man kan godt tale om, at det er et levn fra dengang, at den skal være af så fin kvalitet og derfor også så hundedyr," siger han.
Præsteforeningens formand, sognepræst Per Bucholdt Andreasen, er åben for at diskutere forslagene til en enklere og billigere kjole:
"Men det handler også om kulturhistorie, for præstekjolen er unik for Danmark og spiller sammen med kirkerummet, der har et stærkt historisk udtryk. Med en ny præstekjole hvert ottende år giver kjolen en årlig udgift på et par tusind kroner. Får vi en dragt af ringere kvalitet, risikerer vi at skulle udskifte den oftere, og så bliver den måske blot endnu dyrere. Det er derfor vigtigt, at vi tænker os rigtig godt om, inden vi begynder at spare på det her felt."