Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Fædrene skal have en reel mulighed for at holde barselsorlov med deres børn til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fædrene skal have en reel mulighed for at holde barselsorlov med deres børn

Moderen i dagens Danmark forventes at tage hovedansvaret for barnet, og faderen er primært "skaffedyr", hvilket arbejdsgiverne også langt hen ad vejen agerer ud fra, skriver Pernille Vigsø Bagge (SF)

- Scanpix

Emneord for denne artikel

familiepolitik | ligestilling | charlotte dyremose | SF | barselsorlov
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Fædre har brug for en løftestang i forhandlingerne med mødre og arbejdsgivere, hvis de skal tage mere barsel, skriver Pernille Vigsø Bagge (SF)

REGERINGEN TALER uophørligt om familiernes frie valg til at planlægge barselsorloven. Borgerlige debattører som blandt andre Charlotte Dyremose (K) forholder sig overhovedet ikke til forhold som, at det frie valg er underlagt såvel traditionelle kønsrolleforventninger som en skæv magtbalance i parforholdet som følge af manglende ligeløn og eksistensen af et særdeles kønsopdelt arbejdsmarked.

Virkeligheden kan jo også blive for kompliceret! Derfor lukker hun i sit indlæg i Kristeligt Dagblad den 9. februar åbenbart øjnene for, at fædre sådan set er ekstra udsat for afskedigelser. Det fortæller en række fagforeninger, der hjælper et stadig stigende antal fædre med regler og rettigheder under barsel.

Men selv Charlotte Dyremose er nødt til at forholde sig til, at der eksisterer forskellige forventninger til moderskabet og faderskabet i dagens Danmark. Manden og kvinden er langtfra frit svævende individer, der fuldstændig frit kan forhandle om fordelingen af orloven i familien. Moderen forventes at tage hovedansvaret for barnet, og faderen er groft sagt primært "skaffedyr", hvilket arbejdsgiverne også langt hen ad vejen agerer ud fra. At de første 14 uger af barselsorloven er øremærket til kvinder, bliver af samme grund ikke defineret som tvang. Nej, det anses for helt naturligt - og det bedste for hele familien - at kvinderne er på orlov.

I CHARLOTTE DYREMOSES optik er verden såre simpel - og unuanceret: Hvis faderen ikke tager mere orlov, er det, fordi han ikke har lyst, eller fordi familien har vurderet, at det er bedst for familien, at mor tager hele orloven.

Annonce
Men så simpel er verden jo sjældent. Derfor skal vi øremærke en del af barselsperioden til fædre, så arbejdsgiverne også oplever, at fædre er at regne for omsorgspersoner, der skal have mulighed for at tage barselsorlov i en periode uden at risikere mobning, fyring og så videre.

Erfaringer fra blandt andet Island og Sverige viser, at fædrene har brug for en løftestang i forhandlingerne med mødre og arbejdsgivere, hvis man skal få dem til at tage mere barsel.

Det handler ikke om at tvinge folk til at være ens, men om at give fædrene en reel mulighed for at holde barselsorlov med deres barn. Det er velkendt, at VK-regeringen ikke anser ligestillingspolitik som et væsentligt indsatsområde, men det vil være befordrende for debatten, hvis Charlotte Dyremose i det mindste anerkender, at mænd og kvinder kun på papiret har lige muligheder i dagens Danmark.

Pernille Vigsø Bagge er folketingsmedlem og ligestillingsordfører for SF

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​