Det nugældende skattesystem har forskellige skattesatser: AMBI (bruttoskat), Kommuneskat, sundhedsskat, bundskat, topskat og kirkeskat.

Endvidere har det andre skattesatser for andre indkomster end almindelig løn o.lign. Som eksempelvis aktieudbytte o.lign. beskattes eksempelvis lavere.

Her kommer Den Gyldne Skat ind i billedet.

Den Gyldne Skat er helt og aldeles baseret på bruttoindkomst og det gælder alle indkomster, inkl. aktieudbytte o.lign.

Den Gyldne Skat har ingen fradrag, men derimod tilskud og som i overgangsfasen kan være af samme beløb som de nuværende fradrag, blot er tilskuddene udbetalt omvendt proportional Den Gyldne skatteprocenten. Dvs. at den lave indkomst får størst fordel af tilskuddene.

Den Gyldne Skat er nem og enkelt at beregne, hvorfor enhver vil kunne beregne sin indkomstskat, ved blot at kende sit indkomstbeløb for næste år, hvad folk jo normalt gør, når de får deres forskudsskema, samt hvad de har af fradrag (her i Den Gyldne Skat blevet til tilskud). Får skatteyderen en anderledes indkomst for næste år, er det normalt at skatteyderen meddeler dette til skattevæsenet.

Den Gyldne Skat beregnes, ved at man kender sin samlede bruttoindkomst og finder kvadratroden af denne, hvorefter man dividerer den med skattetallet 16,18, hvor man herefter står med sin skatteprocent. Nu er det enkelt og ligetil at beregne sin skat, ved at gange sin bruttoindkomst med skatteprocentens tal og dividere med 100. Bliver ens skatteprocent større end 61,8, vil skatteprocenten forblive på 61,8 (skatteloftet). Når skattebeløbet er udregnet, fratrækkes tilskuddene. Bliver tilskudsbeløbet større end skattebeløbet, skal det differentierede beløb udbetales skatteyderen.

Skatteloftet findes ved at divider 1000 med skattetallet (16,18). Synes man, at skatteloftet er for højt, forhøjes skattetallet og skatteloftet falder og skatten falder for alle skatteydere.

Et meget simpelt skattesystem, så selv et barn i folkeskolens 3. kl. vil kunne udregne sine forældres skat.

--------------

Samme skattesystem kan bruges ved erhvervsbeskatning.

I dag foregår beskatningen af virksomheder (A/S, APS o.lign.), ved at der betales en selskabsskat på 25% af virksomhedens overskud. Virksomheder er endvidere berettiget til at fratrække diverse udgifter i virksomhedens regnskab, som derfor indvirker på, hvor stort et overskud en virksomhed får. En del multinationale virksomheder bruger denne mulighed, således at de faktisk slet ikke kommer til at betale skat af et overskud, som de reelt har haft her til lands, men som er overført til bedre skattebegunstigede lande.

Den Gyldne Skat er ikke blot et skattesystem der virker på personbeskatningen, men virker også ved erhvervsbeskatning. Her sker beskatningen blot ikke af overskuddet, som ved det nugældende skattesystem, men derimod af en virksomheds årsomsætning. Så jo større omsætning, jo større skat. På denne måde vil de små virksomheder med lille omsætning, blive beskattet lempeligere end en virksomhed med stor omsætning.

Da Den Gyldne Skat tillægger omsætningen en beskatning, vil det være formålstjenligt at mindske momsen eller fjerne den helt.

Endvidere er der så mange forskellige fradragsmuligheder indenfor erhvervsvirksomheders økonomiske forhold, så det er en sand jungle for nye igangsættere, så de nemt kan overse de muligheder der forefindes, med mindre de får gode råd og vejledninger af erhvervskonsulenter o.lign. Derfor skal der kun være få og enkle eller slet ingen fradragsmuligheder.

For finanssektoren vil beskatningen være således, at når virksomheden udfører en betalt service (gebyr) indgår gebyret i virksomhedens omsætning. Herudover vil en finansiel virksomheds omsætning være det den indtjener ved køb og salg af værdipapirer og valuta (her er det ikke selve pengebeløbet der laves transaktion med, der er omsætningen, men derimod fortjenesten af transaktionen, der er omsætningen), samt renteindtjeningen ved långivning og omsætning af almindelig salg af tjenesteydelser og varer.

Det nugældende erhversbeskatningssystem begunstiger endvidere de store virksomheder, fordi det koster ikke meget mere at få lavet den økonomiske administration i en stor virksomhed, som i en lille håndværkervirksomhed. Det gør det mindre økonomisk rentabelt at have en lille selvejet virksomhed, hvorfor mange små selvstændige erhvervsdrivende lader sig fusionere med større virksomheder. Dette har foranlediget, at vi i Danmark efterhånden kun har store koncern-virksomheder, både inden for håndværk og industri, men i særdeleshed inden for landbruget og de tilknyttede erhvervsvirksomheder (eksempelvis mejerier og slagterier).

Det sikreste erhvervsgrundlag i de lokale områder, er små virksomheder, som ikke påvirker de lokale samfunds økonomi så bastant, når en virksomhed lukker, som når det er en stor virksomhed der lukker.

For at sikre de små lokale samfund et erhvervsliv af små virksomheder, vil det være muligt gennem beskatningen at gøre det økonomisk rentabelt at køre små virksomheder. Det kan ikke ske gennem det nuværende erhversbeskatningssystem, hvorfor der behøves en anderledes beskatningssystem.

Erhvervsbeskatningen sker efter samme gyldne skattetal (16,18), som ved personbeskatningen, derimod er kvadratet blevet til den 4. rod af omsætningen og skatteloftet er blevet til 6,18%.

Skatteloftet for erhvervsbeskatningen findes ved at dividere 100 med skattetallet.

Her vil også erhvervsbeskatningen blive nemt og enkelt så også her vil det være muligt for et barn i folkeskolens 3. kl. at kunne udregne sine forældres selvstændige virksomheds skattebetaling.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Lars Kristensen skrev:

Det var lidt af en regneopgave. Men hvorfra stammer det magiske skattetal 16,18? Og skatteloftet? Det bliver på 61,8. Øh procent eller 61 kroner og 80 øre?

Tilskuddenes størrelse?

Men det er da lidt underholdende med nye tanker

Tallet 16,18!