Den nye, ikke-partipolitiske fredsbevægelse DANMARK FOR FRED har gennemlæst og kommenteret danske partiers forsvars- og udenrigspolitik (Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti samt Kristendemokraterne og Enhedslisten). Samstemmende for de førstnævnte 5 partier er, at de ukritisk udnævner det danske forsvars nye hovedopgave som værende, at føre krig i fjerne lande.
Kun EL og KD vil ikke være med til at føre krig. Dog har EL stemt for Libyen-krigen og KD prioriterer ikke deres forsvars-holdning særlig højt i det politiske spil.
Så det ser sløjt ud for freds-elskende danskere. Men der er stadig DANMARK FOR FRED!
Klik ind på www.danmarkforfred.dk og læs vore kommentarer til de politiske partier.

Det er forstemmende, hvor overfladisk og vagt partierne forholder sig til krigsdeltagelse. Der er langt mindre bekymringer end når man retligt skal dømme nogen person for en forbrydelse. Der nævnes stort set kun "interesser" som afgørende begrundelser.

Det er rart, at KD har forsøgt at få dokumenteret disse ikke-eksisterende holdninger og grundlæggende principper dokumenteret, og at DANMARK FOR FRED forsøger at få dem debatteret.

I spørgsmål om liv og død er det tilsyneladende kun ens eget, man tager alvorligt, mens de andres er underlagt interesser eller vage principper, der sikrer stabilitet.

Så en evt. bevægelse, der fik folk til at standse op og lægge deres liv om ville sagtens kunne blive udraderet og dræbt til sidste mand - eller valne tilhænger - med sådanne flydende begrundelser.


En egentlig seriøst tænkende politiker, ville da udvise mindst samme omhu som en kirurg: vil det indgreb hjælpe PATIENTEN? Han skal da ikke spørge, om dennes efterladte får det mere bekvemt, hvis han i stedet slår vedkommende patient ihjel!

Det virker mig utroligt useriøst med en sådan bevidst valen og vag krigsoverbevisning! Man må ikke slå børn, de skal oplyses, men gerne dræbe folk med afvigende overbevisninger - eller endog uskyldige i nærheden - når det bare KAN TÆNKES TEORETISK at være godt i en eller anden komplet VAG forstand, der unddrager sig modbeviser.

Først og fremmest skal det være så overbevisende og indlysende nødvendigt, at politikeren med glæde og selvfølgeligt vil gå i forreste række i de direkte krigshandlinger! Det skal være INDLYSENDE farligt for dem selv, men de har en virkelig overbevisning om, det er absolut nødvendigt. OG i den sammenhæng er politikeres udtalelser og mere eller mnindre forstilte "overbevisning" det ringest tænkelige udgangspunkt for at træffe liv-eller-død-beslutninger. Lad dem i det mindste garantere med alt hvad de ejer og har, inkl. ministerpensioner, hvis det på nogen måde er ukorrekt, hvad de begrunder krigsførelsen med. Eller bare, at det ikke kan bevises efterfølgende. Og bevis betyder ikke, at det er noget, der ikke kan modbevises!

I den sammenhæng var den gamle kinesiske tanke (gengivet af Robert van Gulik oma.), at hvis en dommer (der også var lokal administrator) får henrettet en uskyldig, skal han selv henrettes, et glimrende udgangspunkt.

Altså: Når nu politikerne DOKUMENTERER i deres svar, at de ikke ejer principper eller egen overbevisning, så bør en vågen vælgerbefolkning fokusere på den mangel, og TVINGE politikeren til at forbedre sig og sine beslutninger. Det virker på mig som om, at "når nu politikeren bare kan snuppe pengene og stikke af, så er det en fordel, for så kan jeg det samme" er en fremherskende og almindeligt accepteret livsopfattelse, der velsagten netop er kommet istand som en bivirkning af demokratisk selvgodhed.

At kunne forestille sig, man nu kan frelse hele verden ved at transformere dem på samme vis, er så latterligt, at ingen skolelærer vel nogensinde burde acceptere en fristil på det niveau!

Næ, reformér - eller hellere - GENSKAB en levende ånd først, og bevis derefter for den øvrige verden, at dette er godt. Det modsatte: føre krig for at få enighed i verden på samme zombie-niveau er ubeskriveligt lavt. For hvem er egentlig den helt store ødelægger?



Derudover savnes fuldstændigt, at man nøje vil følge op på, om fortsat krig giver mening. Som indlysende eksempel: GIVER DET NOGEN MENING FOR NOGET TÆNKENDE VÆSEN NOGETSTEDS PÅ JORDEN AT FØRE KRIG IDAG I EN JAGT PÅ BIN LADEN? Det er jo indlysende spil for galleriet, og ikke objektivt nødvendigt for nogens sikkerhed overhovedet om denne aldrende tænker befinder sig i Valby eller Hindustan! Er hans tanker mere eller mindre farlige, om han er i live eller ikke?

Hvis denne form for "tænkning" skulle være bevis på demokratiets overlegne værdi som regime, så må jeg sige: Gid fanden havde demokratiet!

Den gængse tænkning synes at være omvendt: Da "vi" ved, demokratiet er bedst, så er alt andet underlegent - også nye ideer, forestillinger om livsformer, verdensopfattelser. Ha! Minder det ikke netop om tiden med "solkongen" og Marie Antoinettes råd om at spise kager, hvis man manglede almindelig mad? Er "filosofien" ikke nærmest denne i vor tid:

"Lad os udbrede vores demokrati, for så kan de lære at holde mund og bare lystre, sådan som vi andre har gjort, og samtidig med os føle sig alt andet overlegent."

Ejendommeligt så underdanige alle politikerne er overfor FN. Det er jo en organisation domineret af de værste voldsregimer. For ikke længe siden sad Libyen i menneskeretslige råd. Absurd. Vi skal da ikke underlægge os en sådan organistion og da slette ikke lade den dirigere rundt med os og sende os i krig. Jeg fornemmer, at ved henvisning til FN, og NATO for den sags skyld, så har politikerne fralagt sig ansvaret. Det er umådeligt overfladisk. Ingen af partierne har et gennemtænkt svar på spørgsmålet. Jeg fristes til at stemme på enhedslisten ene og alene på grund af deres nej. Men eftersom en del af deres politikere har støttet diverse voldelige terrorbevægelser rundt om i verden, så bliver det nok alligevel ikke dem der får min stemme. Gid der dog var et troværdigt parti, der klart og tydeligt ville sige NEJ til flere imperialistiske krige og yderligere knæfald for NATO (USA), FN og EU.

At tvinge de besluttende politikere frem i forreste frontlinje ved evt. udenlandske militæraktioner? "Bevis lige for os, I tror fuldt og fast på det, I siger, og at det er værd at dø for fremfor ikke at gøre det."

Jørgen Christensen skrev:

"Bevis lige for os, at I vil bandekriminalitet til livs, og stil jer op i forreste række under anholdelser, så vi ved I ikke tror på bandekriminalitet."

Andreas Christian Jensen skrev:

Der er da vistnok en almen forståelse hos befolkningen for at bandekriminalitet er dårligt for hele samfundet, og tilværelsen i det, og må bekæmpes. Desuden ved man, det kan lade sig gøre og virker. Dette gælder IKKE med krigsførelse i udlandet. Jeg ved godt Anders Fogh Rasmussen hævdede, dette var en lære fra 2. verdenskrig for danskerne. Men jeg mener, han tog afgørende fejl: Det vi lærte, og gentager i vore dage, er at fedte for den stærke militærmagt og dens interesser

Hvor mange droner har DK's rettighedsforkæmpende soldater skudt ned, når de i Pakistan flyver ind og dræber MULIGE terrorister samt dem, der befinder sig i nærheden? Det er jo indlysende klar statslig terror begået imod nogle grupper i Pakistan. De er ikke dømt skyldige. Der er ikke krig. Jamen så er det en forbrydelse imod menneskeheden, ikke? Og derfor sender vi tropper og våben derned imod de amerikanske droner, ikke?

Eller er sandheden ikke den såre simple, som anført ovenfor. Vi er en lille vovse, der fedter og slesker for sin herre og knurrer og gør og bider for at behage ham, når nogen falder i miskredit. Komplet uanset om det er et fungerende demokrati (som Iran FØR shahen af Persien kom til) eller et diktatur. Jeg synes, det er umoralsk ikke at sige fra over for sådan noget!

Jørgen Christensen skrev: Du må såmænd sige fra alt det du vil, men der skal da være ræson i dine argumenter, og det er da uanset om der er en almen forståelse eller ej.
Det er ikke politikeres job at stå i forreste linje - det er soldaternes. Det er ikke politikernes job at redde liv - det er lægernes. Det er ikke politikernes job at dømme - det er domstolens (med få undtagelser). Det er derimod politikernes job at træffe politiske beslutninger - og det gør de så.
Skæg for sig og snot for sig.

Jeg kan fortsat ikke se, at en politiker har til opgave at producere højst tvivlsomme, og i gentagne tilfælde fatale beslutninger. Kong Christian d. X ville egenhændigt hive et hagekorsflag ned fra Amalienborg, hvis det blev sat op. Og så kom det slet ikke op. Han havde ellers folk til det, men besad også en overbevisning, hvilket jo blev demonstreret også overbevisende for andre. Jeg kan forstå på dig, at det var en underlødig og uprofessional beslutning, han gav sig ud i? Og det er så det væsentligste man bør sige om den sag?

Her lidt aktuel vurdering fra "menneskerettighedernes fremmarch" i Afghanistan efter 10 års krigsførelse (fra Human Rights Watch). http://www.hrw.org/news/2011/09/12/afghanistan-rein-abusive-militias-and-af...

Jeg er medlem af "Danmark for Fred" og jeg er folketingskandidat for Kristendemokraterne.

Jeg er klar modstander af, at vores danske forsvar bruges som angreb, sådan som vi har set det i Irak, Afghanistan og Libyen.

Jeg kan godt være med til at vi sender fredsbevarende styrker til et område, når en konflikt er standset, men vi skal ikke sende danske soldater i krig uden for Danmark. Vores opgave skal i langt højere grad være af humanitær karakter.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

Jørgen Christensen skrev:

Du forstår vist overhovdet ikke ret meget, udover måske at tilægge meninger, som du så kan være klart imod.

Det, jeg siger, er, at det er soldaters opgave at være soldater. Det er politikeres opgave at tage beslutning om, hvorvidt de skal sendes afsted eller ej. Vi har en frivillig hær og det er helt op til dem selv, om de vil udsendes eller ej.

Om det er en god beslutning eller ej, det kan så diskuteres, og jeg kan kun være enig med dig i, at det er en politisk katastrofe, vi har fået på halsen med en menneskelig katastrofe til følge.

Man kunne derimod indvende, at hvis Chr. X skulle have gjort noget af sig, skulle han være flygtet med regeringen til England ligesom den norske kongefamilie og regering.