Vanskelige kirkelukninger

Beslutningen om kirkelukninger i København er vanskelig. Når der samtidig ikke findes nogen regler for, hvordan et sådant forløb skal være, mens det heller ikke ligger fast, hvem der egentlig kan træffe beslutning om kirkelukninger, ja, så bliver sagen nærmest kaotisk. Som det fremgår af dagens avis, har stiftsrådet i Københavns Stift efter flere års forgæves arbejde sendt beslutningen om kirkelukninger i hovedstaden videre til kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs (V) bord. Kirkelukningerne er kommet på tale, fordi indtægterne, kirkeskatten, falder, fordi medlemstallet falder. Budgetudvalget, der er fællesudvalget for provstierne i København og ansvarligt for økonomien, har derfor peget på, at det er nødvendigt at lukke 8-10 kirker i hovedstaden. Stiftsrådet har forsøgt sig ad frivillighedens vej. For eksempel ved at opfordre de otte provstier i København til at komme med hver sit forslag til en lukning. Men kirkernes menighedsråd siger nej.

Nu har stiftsrådet givet op og sendt sagen videre til kirkeministeren. Endnu en gang kan man konstatere, at dele af den kirkelige lovgivning i Danmark bærer præg af at stamme fra en tid, der på mange afgørende punkter adskiller sig fra vores. Mange problemer havde været løst, hvis de ansvarlige myndigheder havde været forudseende nok til at få udarbejdet et regelsæt. I loven om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde hedder det godt nok i paragraf 2, at "Opførelse af kirker og nedbrydning af kirker skal godkendes at kirkeministeren." Men det forudsætter jo, at ministeren har et forslag, en indstilling eller et projekt, hun kan godkende, og det har hun ikke i dette tilfælde.