De afro-amerikanske kvinders store forkæmper

Jeg er alt det modsatte af den amerikanske drøm. Jeg er sort, jeg er kvinde, jeg er gammel. Den amerikanske drøm er en mand med en revolver.

Sådan sagde Toni Morrison, da hun i 1993 som den første sorte kvinde fik overrakt nobelprisen i litteratur.

I morgen fylder den amerikanske forfatter 80 år, og den sidste roman fra hendes hånd er næppe set.

I sit forfatterskab præget af stærke lyriske og mytiske kvaliteter har Toni Morrison beskæftiget sig indgående med slaveriet og med afrikansk-amerikanske kvinders forhold op igennem historien. Hendes værker er blevet beskrevet som den pinefulde grundfortælling om Amerikas på alle måder kulørte barndom.

Toni Morrison fik sit brede gennembrud med "Salomons sang" i 1977 om Milkman Dead, som søger sin identitet i en familiehistorie, hvor volden og slaveriet har sat deres tragiske spor.

For "Elskede" – historien om en slavemors drab på sit barn for at spare det for en tilværelse som slave – fik hun Pulitzer-prisen i 1987.

I "Paradise" året efter beskriver hun politisk antændte sammenstød mellem racer og køn i et ellers stabilt sort samfund i Oklahoma i 1970'erne.

I "Mørkespil. Hvidhed og den litterære fantasi" fra 1994 tager Toni Morrison et opgør med, at amerikansk litteratur traditionelt har været rettet mod en hvid læserskare. Og i romanen "En velsignelse" fra 2008 går Morrison tilbage til 1600-tallets unge Amerika, dengang lovløsheden herskede, og det legaliserede slaveri var i sin vorden.

Toni Morrison blev født som Chloe Anthony Wofford i Lorain, Ohio, hvortil hendes forældre var flyttet for at undslippe racismeproblemerne i sydstaterne. Navnet Toni valgte hun, fordi folk fandt "Chloe" alt for svært at udtale.

Hun har arbejdet som forlagsredaktør ved Random House i New York og har undervist ved flere universiteter i USA. Fra 1989 har hun været tilknyttet Princeton Universitet som den første sorte kvinde i en sponseret lærestol ved et privat øststatsuniversitet.