Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Disput om vidnebeskyttelse blokerer for undersøgelse af organhandel til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Disput om vidnebeskyttelse blokerer for undersøgelse af organhandel

Beskyldningerne om ulovlig handel med organer fra fanger under krigen i Kosovo, skaber debat fordi rapportens forfatter ikke vil udlevere sine beviser, da han er bange for udfaldet.

- Stock.xchng

Emneord for denne artikel

beskyldninger | mission | undersøgelse | dræbt | forfatter | vidner | organ | bange | EU | ulovlig | handel | Kosovo | krigen | organer | organhandel
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

EU's mission i Kosovo kan ikke starte en officiel undersøgelse af beskyldningerne om ulovlig handel med organer fra fanger under krigen i Kosovo, fordi rapportens forfatter ikke vil udlevere sine beviser. Han er bange for, at vidner vil blive dræbt, og at EU vil ignorere resultaterne

Kravet vokser om en undersøgelse af de opsigtsvækkende beskyldninger om handel med organer fra fanger under og efter krigen i Kosovo, som Europarådets særlige undersøger, Dick Marty, fremlagde lige inden nytår. En af bagmændene bag organhandlen skulle være Kosovos premierminister og den tidligere leder af Kosovos Befrielseshær, (UCK) Hashim Thaci.

Ifølge det serbiske nyhedsbureau Tanjug opfordrer FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, nu til, at også FN?s mission i Kosovo (UNMIK) støtter en undersøgelse af beskyldningerne. Det sker op til, at Kosovo i dag er på agendaen i FN's Sikkerhedsråd.

FN følger dermed trop med Europarådet, som i sidste måned vedtog en resolution, der opfordrer til, at anklagerne i Martys rapport bliver undersøgt nærmere af EU?s retsmission i Kosovo (EULEX) eller et andet internationalt retsligt organ.

Rapporten beskriver, hvordan især serbiske, men også kosovoalbanske fanger blev holdt indespærret i et netværk af hemmelige fængsler i Albanien. Nogle af fangerne blev udvalgt og dræbt, og deres organer fjernet på felthospitaler og solgt på det sorte marked.

Annonce
De sensationelle anklager vakte stort postyr både i og uden for Kosovo, da de kom frem. Kosovos premierminister, Hashim Thaci, afviste alle beskyldninger og langede aggressivt ud efter Marty og sammenlignede rapporten med nazisten Joseph Goebbels? propaganda. Thaci er nu vendt på en tallerken og har tilsluttet sig, at sagen bliver undersøgt nærmere.

Alligevel er en undersøgelse indtil videre strandet. Det skyldes en disput mellem Dick Marty og EULEX, der siden 2008 har haft ansvaret for at undersøge og retsforfølge krigsforbrydelser og organiseret kriminalitet i Kosovo. Marty vil ikke udlevere sine beviser til EU's retsmission, da han frygter, at EULEX ikke kan garantere sikkerheden for dem, der har bidraget med oplysninger til rapporten. Der findes nemlig ikke noget officielt vidnebeskyttelsesprogram i Kosovo. På den anden side slår EULEX fast, at de ikke kan iværksætte en officiel undersøgelse, før de får nogle konkrete beviser fra Marty at gå efter.

Der har i årevis været problemer med vidnebeskyttelse i Kosovo, specielt i krigsforbrydersager og sager om organiseret kriminalitet. Det fremgår af en nylig rapport fra Europarådet. Derfor er Martys tøven forståelig, mener Florian Bieber, som er professor i sydøsteuropæiske studier ved Graz Universitet i Østrig.

"Vi ved fra tidligere, at vidner er blevet truet, er forsvundet eller blevet dræbt i Kosovo, specielt hvis de åbent har udfordret krigens myter og tidligere UCK-medlemmers heltestatus. Så jeg forstår, at Marty er forsigtig med at opgive navne. På den anden side må man spørge, hvor mange beviser Marty egentlig har. Han fremlægger ingen beviser i sin rapport. Så det store spørgsmål er: Har han beviser på, at UCK-ledere var involveret i disse forbrydelser, eller tyder hans information på, at de var?", siger Florian Bieber.

Dick Marty kritiserer i sin rapport både FN's og EU's missioner i Kosovo for ikke at have undersøgt påstandene om organhandlen tilstrækkeligt, til trods for at de har været kendt i årevis. Og han har flere gange opfordret til, at undersøgelsen bliver ledet af en uafhængig anklager uden for Kosovo, hvilket menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch også har. EU bakker dog fuldt op om EULEX, og Europa-Parlamentets formand, Jerzy Buzek, udtalte ifølge den serbiske tv-station B92 for nylig, at EU tager beskyldningerne alvorligt, men uden "konkrete beviser" kan EU ikke foretage sig mere.

I medierne på Balkan har en række historier verseret, hvor Dick Marty beskylder EULEX for uvilje mod at undersøge sagen nærmere eller ligefrem for at ville dække over hans afsløringer. I weekenden udtalte han til den slovenske avis Delo, at EU aldrig vil acceptere en international undersøgelsesenhed uden for Kosovo, "for det ved, at mine vidner vil afsløre, at en stor del af de europæiske politikere hele tiden har vidst, hvad der er foregået i Kosovo."

Fra Kosovos hovedstad Pristina afviser EULEX kritikken.

"Vi tager Martys rapport meget alvorligt. Derfor har vi nu startet en indledende undersøgelse. Vi er klar, og vi har ekspertisen til at håndtere en sådan sag. EULEX har sit eget vidnebeskyttelsesprogram i samarbejde med alle EU-landene, som allerede er operationsdygtigt, og bliver det nødvendigt, kan vi udvide det. Men uden beviser kan vi ikke gå videre med en officiel undersøgelse," siger Blerim Krasniqi, talsmand fra EULEX. EULEX har sendt tre breve til Marty, hvor de opfordrer ham til at lægge sine beviser på bordet.

stubbe@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Opgør med vækstreligionen

Dø, om så det gælder

”Bibelsk samliv ville i vore dage være voldtægt og pædofili”

Tugtet i Guds kærlighed

En folkets katedral gennem 100 år

Søren Kierkegaard og den utæmmelige antisemitisme

Vores hav

Berlinmuren 50 år efter

Handelssejlads med idéer i lasten

Marseille rummer essensen af Middelhavet

Med hvert sprog dør et uerstatteligt kunstværk

Portræt af kunstneren som midaldrende mand

Evangeliet i mine bøger er nøgternhed

Edens Have dukker med dansk hjælp ud af Bahrains sand

Stening kom tilbage efter den islamiske revolution

At kunne glæde sig over murens to sider

Acehs sharia ryster det sekulære Indonesien

Bølgerne over Banda Aceh har lagt sig

Hvis ikke min søn var gurkhasoldat, var jeg død i dag

Kvoter og point regulerer indvandringen til Vesten

Sådan spiller orglet ikke

En fantastisk og heroisk fiasko

Her er naboerne ofte indvandrere

Vi ordner moskéens problemer ved spisebordet

Lykkelig over livet

Bibelens revolutionerende forvandling

Gå til forfatterne, hvis du vil forstå betydningen af den 11. september

Den skjulte skole

De farlige kristne

Mange fortidsminder er snart fortid

Klimadebatten handler om kultur

En udfordring til fantasien

Radiodramaet - en gammel genre får hjælp af ny teknologi

Radiodramatikken er krævende

Måske er lykken et lige samfund

Reggaens homofobi stammer fra kolonitiden

Korsriddere brugte ligklædet i Torino til optagelsesritualer

Dødsdømt betaler prisen for sin brors artikler

Ben Ali og spøgelserne i Tunis

Storebæltsfærgens travle otium som hospitalsskib

Foredraget, der satte det hele i gang

– Sharia kan og må ikke tilsidesætte britisk lov

Sharia-dommer støtter Williams

Egenrådig og intellektuel ærkebiskop

Når elitens unge slukker for moralen

Myg vælger de ofre, der dufter bedst

Naturlig staudehave

Popler med svamp i Århus

Tip en ven om naturen

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​